Skip to main content

​Ny rapport om inklusion: Men hvad er inklusion på de frie grundskoler?

Nyhed   •   Dec 08, 2015 15:58 CET

Ny undersøgelse vil skabe viden om arbejdet med inklusion på de frie grundskoler. Rapporten giver et interessant billede af de mange vinkler på arbejdet med de såkaldte inklusionselever, men samtidigt er det væsentligt at forholde sig til den eller de præmisser, der er lagt til grund for rapporten for at kunne oversætte den brugbart. Hvad er ”inklusion” overhovedet for en størrelse i en fri grundskolesammenhæng?

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggjorde i fredags en kortlægning af de frie grundskolers arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner – ”Inklusion på de frie grundskoler”.

Hvad er inklusion på en fri grundskole?

Rapporten om inklusion har mange interessante nedslagspunkter, som det i sektoren er værd at forholde sig til. Samtidigt er det væsentligt at forholde til præmissen ”inklusion på frie grundskoler”. Hvad er det overhovedet for en størrelse? Rapporten forsøger på forskellig vis at afdække det, men at begrebet ikke er entydigt træder frem – det ses alene i rapportens mange forskellige opfattelser af, hvad en inklusionsaktivitet er.

Omstillingen til øget inklusion i folkeskolen indebærer, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den ”normale” undervisning. Her betragtes inklusion ud fra en kvantitativ definition, hvor succesen måles på antal af inkluderede elever. Rapporten forholder sig til inklusion ud fra en lignende kvantitativ tankegang: Inklusion handler om de elever, der har særlige støttebehov pga. faglige, sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder, men ikke går under betegnelsen ”specialundervisningselever”, fordi deres støttebehov er på mindre end 9 timer ugentligt.

Alle elever er inkluderet på frie grundskoler

På frie grundskoler er alle elever med særlige behov inkluderet i undervisningen, da skolerne ikke må være specialskoler eller have specialklasser. Derfor er det interessant for skolerne at have succeskriterier for alle elevers faglige niveau, deres sociale og deres psykologiske inklusion.

Formand for Danmarks Privatskoleforening, Karsten Suhr, siger om inklusion: ”Danmarks Privatskoleforening har over de seneste år forsøgt at understøtte en definition af inklusion, der ikke handler om enkeltdifferentierende aktiviteter eller er med til at skabe en ny elevkategori, de såkaldte inklusionselever”. Svarene, der er givet af skolelederne i undersøgelsen, bærer da også præg af, at de fleste frie grundskoler har et andet syn, end rapportens overordnede, på, hvad inklusion er, nemlig at: Inklusion er en almen pædagogisk organisation og metode, som adresserer hele klassens undervisning.

Det syn på inklusion fremgår i rapporten, når den refererer til spørgeskemaundersøgelsen, som skolelederne har besvaret: 97 % er enige eller overvejende enige i, at arbejdet med inklusion foregår som en del af det almene pædagogiske arbejde.

Med andre ord handler inklusion på de frie grundskoler om, at eleverne ikke er ens, og at skolerne ved forskellige tiltag prøver at tilgodese elevernes behov. Dette gælder elever med særlige støttebehov, men også elever, der fx er særligt dygtige til noget. Et bedre ord er måske ”undervisningsdifferentiering”.

Hvilke tilgange til arbejdet med inklusion?

Undersøgelsen tager altså sit udgangspunkt i en elevkategori, der ikke kan rummes under den nyere definition af begrebet ”specialundervisningselever”, fordi deres støttebehov er på mindre end 9 timer ugentligt. Det viser sig som et gennemgående træk, at de ressourcer, der anvendes til inklusion, anvendes fleksibelt, og at skolerne kombinerer forskellige typer af aktiviteter. Arbejdet med inklusion omfatter både en del af det almenpædagogiske arbejde og er dermed målrettet elever med forskellige typer af udfordringer. Det viser igen, at det er svært at måle og veje, hvornår noget er en inklusionsaktivitet, og hvornår det er en almindelig pædagogisk foranstaltning. Undersøgelsen viser, at skolerne ganske ofte anvender ekstra lærere eller pædagoger i undervisningen, og at disse lærere/pædagoger hyppigst har fokus på at støtte en enkelt eller få elever, men de har også på en stor andel af skolerne fokus på at støtte hele klasser. 

Kun på en lille andel af skolerne er der lærere/pædagoger,der har til opgave er at observere klassen og vejlede læreren.

Store skoler og små skoler

Samlet set er der ifølge undersøgelsen på de frie grundskoler flere elever med hovedsagligt faglige vanskeligheder end med sociale/adfærdsmæssige eller opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder.

Rapporten arbejder med betegnelserne ”små skoler” og ”store skoler” og bl.a. Ministeriet fremhæver i sin dækning af nyheden forskellene på skolestørrelse i relation til emnet. Rapporten fortæller bl.a., at jo større skolerne er, jo lavere er andelen af elever, der modtager støtte under 12 ugentlige lektioner. Med andre ord er der færre af de såkaldte ”inklusionselever” på de store skoler. Begrebet ”store skoler” skal ses i lyset af rapportens opdeling af skolestørrelser. Undersøgelsen kategoriserer fire mindre skolestørrelser: 0 – 74 elever, 75 – 149 elever, 150 – 224 elever og 225 – 299 elever – og resten af skolerne er samlet i kategorien ”300 elever +”. Karsten Suhr siger om rapportens opdeling af små og store skoler: ”Man kunne måske have ønsket, at der også var underkategoriseret skolestørrelser over de 300 elever for at komme mere i dybden med temaet inklusion i forhold til skolestørrelse. Danmarks Privatskoleforenings mellemstore skoler har så mange som 400 elever og på de største er der over 1000.

Hvordan er skolernes samarbejde med PPR?

Undersøgelsen viser, at selvom stort set alle frie skoler har et samarbejde med den kommunale PPR, er der variation med hensyn til omfanget af samarbejdet og med hensyn til, hvilke opgaver PPR konkret varetager i forhold til inklusion. Det varierer ligeledes, i hvor høj grad skoleledere oplever udfordringer i skolernes samarbejde med den kommunale PPR generelt, hvilket 37 % gør i høj eller nogen grad.

En række ledere udtrykker utilfredshed med, at PPR på ledelsesniveau eller på udførende niveau prioriterer folkeskoler over de frie skoler.

Hvordan er skolernes kompetencer og viden om arbejdet med inklusion?

Spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview peger på, at skolerne har forskellige typer af ressourcepersoner. De forskellige typer af ressourcepersoner er mere udbredte på større skoler end på mindre skoler, men skolerne har kun i begrænset omfang ansat uddannede ressourcepersoner – fx har fire ud af ti skoler ikke nogen ressourcepersoner, der har en efteruddannelse svarende til en diplomuddannelse.

Det kan i den sammenhæng bemærkes, at ressourcepersoner med kompetencer, som er relevante for arbejdet med inklusion, er mindre udbredte på de såkaldte små skoler, selvom de små skoler altså generelt har større andele af elever med behov for supplerende undervisning eller anden faglig støtte i mindre end 12 lektioner ugen.

Viden og kompetencer flytter noget

Hvis man skal flytte noget, skal man vide noget! Rapporten fortæller altså, at de skoler, der har flest lærer/pædagogårsværk også har flest ressourcepersoner – fx ”inklusionsvejledere” – til rådighed.

Viden og kompetencer er vigtige i denne sammenhæng - som i andre”, siger Karsten Suhr,”vores nyligt offentliggjorte undersøgelsesrapport – Fagligheden og anstrengelsens poesi - udarbejdet af Metropol[1] viser, at de skoler, der er særligt gode til at løfte eleverne, har et meget struktureret indsats og afsætter mange personaleressourcer i arbejdet omkring forskellige elever med særlige behov”.

Den almenpædagogiske ”inklusionsopgave”

Hvordan definerer man begrebet ”inklusion” på en fri grundskole? Og hvad gør de forskellige opfattelser af begrebet for rapportens præmis? Det vil vi lade stå åbent. Men DP kan dårligt anerkende ”inklusionselever” som en ny kategori specialundervisningselever; elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner. På de frie grundskoler har det været og er der kun den mulighed, at eleverne, uanset støttebehov, er ”inkluderet” i normalundervisningen. Frie grundskoler må ikke være specialskoler eller have specialklasser, også selv om der fra 2016 åbnes op for, at frie grundskoler kan have en særlig specialundervisningsprofil (profilskoler). Dermed ophører i princippet relevansen af begrebet ’inklusionselever’ i frie grundskoler, eftersom alle elever uanset forskelle i funktionsmåder indgår som del af elevgruppen.

Det er ikke meningen, at frie grundskoler med tilskudskroner som incitament skal opsøge at være en form for specialskoler. I løbet af det næste halve års tid vil skoleforeningerne skulle forholde sig til en fremtidig ordning vedrørende tilskuddet til inklusionsopgaverne på de frie grundskoler. Her vil rapporten nok blive inddraget. ”Vi vil argumentere imod, at en gruppe elever gøres til ”inklusionselever” med særlige behov. Det vil føre til en yderligere udhuling af tilskuddet til den almindelige pædagogiks udfoldelse på de frie grundskoler. Og vi vil igen have mistet en del af den frihed, som genererer fine resultater både med hensyn til en effektiv specialundervisning for dem, der har behov herfor – og for den store almenpædagogiske ”inklusionsopgave”, siger Karsten Suhr.

[1] Ny rapport udarbejdet af Metropol for Danmarks Privatskoleforening. Rapporten er benævnt ”Fagligheden og anstrengelsens poesi”