De internationale skoler i Danmark har det bedst, hvor de er!

De internationale grundskoler i Danmark er i dag frie grundskoler, som har fået tilladelse til at undervise på et andet sprog end dansk. De henvender sig først og fremmest til børn af forældre, der skal bo i landet i kortere tid. Regeringen arbejder imidlertid i øjeblikket på et lovforslag, der skal give kommunerne mulighed for at åbne internationale skoler.

Hvor stort er behovet?

Men er der overhovedet et behov for flere internationale skoler? Der er stort behov for at gøre det mere tiltrækkende for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark, men skal vi grundlæggende ændre vores skolesystem? En ny kommunal international grundskole kan næsten kun finansieres ved en beskæring af det lokale folkeskoletilbud, hvilket vil give store udfordringer i en i forvejen presset folkeskole. Og alle ønsker kvalitet i vores fælles folkeskole.

Der findes i dag 24 internationale skoler fordelt rundt i landet. Selv i Storkøbenhavn, hvor der i almindelighed mangler internationale grundskolepladser, svinger behovet fra år til år. Og uden for København er der ledig kapacitet på alle internationale grundskoler og -afdelinger. Erfaringen viser, at det er svært at holde mere end en international skole i live i et område. Åbner der en ny international skole med succes, lukker en anden. Der er ikke kunder nok i butikken.

Den åbne internationale skole?

Hvorfor så  ikke bare åbne helt op for skolerne, så hvem som helst kan vælge at sætte sit barn på en international skole? Det kommer helt an på, hvilke krav man stiller til dannelse og uddannelse af danske børn. De internationale skoler kan rigtigt meget, men de er i deres natur internationale. Måske vigtigst af alt er, at de kvalifikationer, som eleverne opnår på en international skole, uden problemer skal kunne overføres fra et land til et andet. Det er et ensrettet system med fælles mål, lige meget hvor i verden skolen er- og det betyder meget for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, idet de typisk skifter job og dermed land flere gange i løbet af børnenes skoletid. På verdensplan er der f.eks. flere end 4.000 IB-skoler (International Baccalaureate schools), hvilket betyder, at familien, uanset hvor de flytter hen, kan finde en skole, der tilbyder det samme program, som de er vant til der, hvor de kom fra.

Hvad kan den internationale skole rumme?

De danske, internationale skoler kan rumme kravet om, at skolen i hele dens virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Men det er urealistisk helt at leve op til folkeskolens mål og formål, der jo i langt højere grad er bundet op på et dansk værdisæt og en kulturel og historisk baggrund. I folkeskolen er der indholdsmæssige og pædagogiske krav, som ikke spiller sammen med de systemer og den elevgruppe, der er den primære på en international skole.

De internationale skoler passer derfor umiddelbart bedst ind i det system, de ligger under i dag, Lov om frie grundskoler. De frie grundskoler skal leve op til en lang række lovgivningsmæssige krav, men skolerne kan vælge at benævne fagene anderledes og lade de faglige mål indgå i anderledes kombinationer og forløb. Der stilles krav om faglige discipliner og mål inden for det humanistiske, det praktisk / musiske og det naturvidenskabelige område. Men disse krav kan opfyldes i overensstemmelse med skolens overbevisning og ønske om tilrettelæggelse af undervisningen.

Vi kan lære meget af de internationale skoler

Den komplekse pakke af sproglig, interkulturel og global mellem-menneskelig viden, erfaring og bevidsthed som en international skole giver sine elever er noget, som det danske skolesystem i høj grad kan tage ved lære af og kan inkorporere i sit eget faglige og dannelsesmæssige indhold – en mulighed som særligt de frie grundskoler har. Men vi anbefaler, at rene internationale skoler, som den udenlandske arbejdskraft efterspørger, fortsat bør være en niche i det danske skolesystem, som en del af Lov om frie grundskoler - og med en volumen, der svarer til det reelle behov.