Gå til indhold
Ruten er meget krævende
Ruten er meget krævende

Pressemeddelelse -

Det går godt i Triatland Rebild – aktørerne lærer af hinanden

Rigtig mange events og outdoorarrangementer i Rebild Kommune melder om succes og øget tilslutning i 2018. 8 Timers Trail Challenge den 30. juni er ingen undtagelse. Trailløbet i Rold Skov og Rebild Bakker har plads til 400 løbere, og det har været udsolgt siden januar.

Udover at det enestående terræn i Triatland Rebild generelt er attraktivt og tiltrækker folk fra nær og fjern, er der en anden forklaring på, at det går godt for netop 8 Timers Trail Challenge.

- Vi kan se, at de løb der lægger vægt på de sociale aspekter af sportsoplevelserne er meget efterspurgte, siger destinationsudvikler Pernille Møller og fortsætter – i vores arbejde med at udvikle Triatland Rebild som outdoordestination, er det en gave, når de forskellige events kan inspirere hinanden.

Lærer af hinanden

Mark Laursen, Runners DK, fortæller, at han fik ideen til at arrangere trail som stafetløb fra de MTB-løb, der bruger samme model.

- Oftest sker der det i et løb, at deltagerne går hver til sit, når de er nået i mål. Det synes jeg er en skam. Inspireret af MTB-løbene besluttede jeg at lave et løb, der varer otte timer, hvor man skiftes til at løbe, så der bliver god tid til at spise og snakke i campen, hvor man også kan sætte telt op.

- Vi introducerede 8 Timers Trail Challenge sidste år. Det gik godt. Så godt, at tilslutningen i år er over al forventning. Nu må løbet ikke blive meget større, fordi hyggen er vigtigere end volumen. Næste år sætter vi dog muligvis deltagertallet en lille smule op, for når de fleste deltagere opholder sig i campen og venter på, at det bliver deres tur til at løbe, er der ikke trængsel ude på ruten.

Også et løb for de virkelig seje

De fleste deltager i 8 Timers Trail Challenge på firemandshold. Der er også 28 tomandshold, og så er der 49, som løber helt alene. De virkelig seje kan på otte timer nå at løbe omkring otte runder. De, der gør det, løber i alt godt 53 km. Og det er vel at mærke ikke lige ud ad landevejen, men trailløb i et særdeles kuperet terræn, hvor otte runder indeholder mere end 1.700 højdemeter.

Mark Laursen fortæller, at de mere nørdede løbere godt kan komme langvejs fra, for eksempel fra Norge og Sverige.

Rold Skov og Rebild Bakker er Triatland Rebild

Triatland udgøres geografisk af Rebild Kommune med centrum i Rebild Bakker og Rold Skov. I området afholdes årligt mere end 30 outdoor sportevents.

Ud over 8 Timers Trail Challenge er de mere spektakulære arrangementer i resten af året:

DGI Hærvejsløbet den 23. juni, Rold Skov Crosstriathlon den 12. august, Triatlandløbet den 22. august, Cykelstafetten / Carlos Sastre Classic den 2. september, Rold Skov Open Water 2018 den 9. september, Rebild2Dages den 15. og 16. september, og Nordic Trail den 16. september. 

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Pernille Mulvad Møller

Pernille Mulvad Møller

Destinationsudvikler Turisme og oplevelser +45 22 60 72 89

Relateret materiale

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild