Skip to main content

​Fantastisk cykelweekend i Triatland Rebild d. 2. – 3. September 2017

Pressemeddelelse   •   Apr 19, 2017 15:26 CEST

Motionsløbet "Carlos Sarstre Classic" om lørdagen og "Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild" om søndagen vil skabe liv i Triatland hele weekenden den 2. og 3. september.

Lørdag d. 2. september – dagen før "Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild" – hyldes Carlos Sastre med motionscykelløbet "Carlos Sastre Classic".

På en sikret 16 km lang rundstrækning med 225 højdemeter pr. omgang får alle motionister nu muligheden for, at dyste med en Tour de France-vinder og med hinanden.

Ruten er udfordrende for alle deltagere – der er gode bakker – sjove nedkørsler og ikke mindst god mulighed for lidt sidevind.

Der er separate starter for herrer og damer.

Damerne kører 5 omgange á 16 km/80 km og herrerne kører 7 omgange á 16 km/112 km.

Der er depot for enden af den store bakke op mod Rebild Porten (Rebildvej/Hulvejen).

Arrangør Henrik Kirk,

- Det er vores ambition, at give alle cykelmotionister chancen for, at køre rigtigt cykelløb på en sikret rute – en rute hvor bilerne holdes tilbage og hvor deltagerne blot skal koncentrere sig om at køre cykelløb”

Henrik fortsætter, ”Det bliver et fantastisk cykelløb og en sand fest i målområdet, hvor venner, bekendte og pårørende kan følge med og heppe på deres ”helte” de henholdsvis 5 og 7 gange den store bakke skal forceres (red. 1.150 m – 70 højdemeter – 6.1%).

Borgmester Leon Sebbelin hilser cykelweekenden velkommen i Rebild Kommune, 

- Vi glæder os meget til at få besøg af Carlos Sarstre og forhåbentlig flere hundrede motionister, der vil deltage i enten motionsløb, cykelstafet eller begge dele. Vi er naturligvis også tilfredse med, at arrangørerne har valgt netop Triatland Rebild som sparringspartner. Og vi opfatter det som en blåstempling af området som et af landets bedste, når det handler om at dyrke sport i smukke natur-omgivelser med mange højdemeter. 

Også idé-manden bag destinationsbrandet Triatland Rebild, Thomas Dahl Nordlund, hilser både løb og Sarstre velkommen,

- I Rebild satser vi på at tiltrække sunde events i alle størrelser og har nedsat en arbejdsgruppe, der modtager og hjælper arrangører på plads. Ikke mindst er vi glade for sportsevents som disse med en bred folkelig appel, hvor alle kan deltage uanset niveau. Rebild Kommune arbejder generelt for at skabe det sundest mulige liv for alle og vi håber selvfølgelig, at flest mulige griber ud efter cyklen, uanset om det er en racercykel eller en havelåge - eller møder op og hepper. 

Sikkerheden er helt i top – en del af Danmarks Sikreste Motionscykelløb-konceptet

Arrangør, Ole Egeblad, om sikkerheden,

- Ligesom med Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild arrangerer vi Carlos Sastre Classic i tæt samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening. Den 16 km lange rundstrækning vil være bemandet og sikret så ALLE DELTAGERE KAN KØRE CYKELLLØB. Trafikken reguleres, så man ikke skal holde tilbage ved hajtænder, rundkørsler m.v. Man skal dog altid huske, at bruge sin sunde fornuft og cykle efter forholdene og de andre deltagere. 

Begrænset antal deltagere

Carlos Sastre Classic er et helt unikt cykelløb, hvor der skal være god plads til alle deltagere – derfor en deltagerbegrænsning på 500 herrer og 250 damer.

Arrangørernes sikkerhedsmotto

VI PASSER GODT PÅ JER, MENS I HAR DET SJOVT!

Carlos Sastre Classic afvikles dagen før Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild og det giver deltagerne en helt fantastisk cykelweekend i Rebild.

Ole Egeblad: 

- Vi ønsker, at skabe en helt unik cykelweekend som cykelmotionisterne vil prioritere højt og køre langt for, at opleve. Deltagerne får et af de helt sjældne motionsløb, hvor man ikke skal tage hensyn til bilerne begge dage. Lørdag er en Classic og søndag Hele Danmarks Cykelfest – hvis ikke jeg var arrangør, havde jeg sat kryds i kalenderen og booket mit værelse i et af Triatlands mange overnatningssteder for længe siden…

Tilmeldingen er nu åben: http://cykelstafetten.com/carlos-sastre-classic/

Links: http://cykelstafetten.com/carlos-sastre-classic/

Facebook: https://www.facebook.com/Carlos-Sastre-Classic-1416973345026514/

Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=0bpdhGICcB4&feature=youtu.be

Carlos Sastre Classic er en del af Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild og arrangeres af RE SportEvent Group i tæt samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening.

For yderligere informationer kontakt venligst

Ole Egeblad: Telefon 21 13 00 75 / ole.egeblad@cykelstafetten.com

Henrik Kirk: Telefon 27 26 87 65

RE SportEvent Group

Arrangør af Cykelstafetten

Rudersdal – Kolding – (Triatland) Rebild samt Carlos Sastre Classic

ole.egeblad@cykelstafetten.com - info@cykelstafetten.com

http://cykelstafetten.com/carlos-sastre-classic/ - https://www.facebook.com/cykelstafetten/

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.