Gå til indhold
Årets cykelsportevent Cykelstafetten Spar Nord blev afholdt i Triatland Rebild
Årets cykelsportevent Cykelstafetten Spar Nord blev afholdt i Triatland Rebild

Pressemeddelelse -

Prisvindende sportevent i Triatland Rebild

Cykelstafetten Spar Nord og Carlos Sastre Classic vandt fredag den 17/11 prisen som Årets Cykelevent 2017, der hvert år uddeles af Danish Bike Award. Mens Cykelstafetten fandt sted i 3 byer i Danmark var det kun Triatland Rebild, der havde fornøjelsen af både Cykelstafetten og Carlos Sastre Classic tilbage i september

»Derfor ser vi også prisen til årets cykelevent som en stor cadeau til Triatland Rebild som område og ikke mindst Rebild Kommunes arbejdsindsats sammen med arrangørerne for den prisvindende event«, fortæller Eventkoordinator Mona M. Carlsen fra Rebild Kommune.

Prisen gives til en særlig begivenhed, der bedst har fremmet kendskabet til dansk cykling i det forgangne år og som har formået, at være nyskabende med høj deltagertilfredshed. I afgørelsen blev der lagt vægt på den høje trafiksikkerhed, der omgiver Cykelstafetten, dens sociale kvaliteter, holdkonkurrencen og det forhold, at distancen ikke er længere, end at alle kan deltage.

»Vi udså i første omgang Rebild som stedet for Cykelstafetten og Carlos Sastre Classic i Nordjylland pga. den fantastiske natur og de mange udfordrende bakker. Da vi henvendte os til Rebild Kommune blev vi mødt af en professionel tilgang til vores event, og har fået meget sparring og hjælp til lokale samarbejder fra eventkoordinatoren på RebildPorten. Begge dele har en stor værdi for os og har også en naturlig andel i, at eventen i Rebild blev kåret som Årets Cykelevent«, roser arrangør af Cykelstafetten Ole Egeblad og tilføjer at tilmeldingen til næste års Cykelstafet Spar Nord netop er åbnet.

Rebild Kommune har de sidste tre år arbejdet målrettet med eventarbejde afholdt af både større professionelle arrangører og mindre lokale foreninger. Der afholdes årligt cirka 30 sportsevents med deltagere fra ind- og udland og de mange sportsevents støtter op om det kommunale ’Triatland Rebild’ brand, der geografisk udgøres af hele Rebild Kommune. Særligt populære områder er de kuperede områder omkring Rold Skov, Rebild Bakker og Store Økssø.

»Hver især giver de mange events stor værdi til vores område og fortæller historien om Rebild som en smukt og attraktiv eventdestination og vi glæder os til at byde både Cykelstafetten Spar Nord og de mange andre spændende events velkomne i Triatland Rebild i 2018. Senere på året løfter vi også sløret for en ny sports event i 2018 med internationale dimensioner« slutter Mona M. Carlsen

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Relateret materiale

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild