Covid-19: Rebild Kommune skærper beredskabet
Rebild Kommune oplever i øjeblikket en stigning i antallet af corona-smittede. Beredskabet skærpes og udviklingen følges nøje
Rebild Kommune oplever i øjeblikket en stigning i antallet af corona-smittede. Beredskabet skærpes og udviklingen følges nøje
Karensmindeskolen i Støvring har I dag hjemsendt en elev til isolation, efter at nært familiemedlem er blevet testet positiv for covid-19. Skolen har orienteret familierne i elevens klasse, samt medarbejdere og øvrige familier med tilknytning til skolen.
I lighed med resten af landet, lukker også Rebild Kommune ned for alle funktioner der ikke er strengt nødvendige. Borgerne har dog ikke grund til bekymring, da beredskabet er på plads. Der bliver som altid taget hånd om de ældre og udsatte borgere, ligesom der vil være mulighed for nødpasning af de børn hvis forældre ikke har andre muligheder på grund af kritiske funktioner.
For at dæmme op for smitten med coronavirus, har Rebild Kommune valgt at udsætte mange af de arrangementer kommunen selv står for.
Sundhedsstyrelsen har besluttet, at personer der er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder, ikke må besøge sygehuse, ældrecentre og andre steder, hvor personer der er særligt sårbare bor og opholder sig.
Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.
Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.
Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende skov, Rold Skov, gør området til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen.
Hobrovej 110
9530 Støvring
Danmark