Skip to main content

Samsungs TV- og lydnyheder i 2020

Pressemeddelelse   •   Feb 13, 2020 20:00 CET

København – 13. februar, 2020 – I dag præsenterede Samsung Electronics sine seneste produkter indenfor TV og lyd. Blandt produktnyhederne som lanceres i Europa i 2020, findes blandt andet flagskibsmodellen Q950 QLED 8K TV, en udvidet produktlinje af QLED 8K og 4K TV, MicroLED, Lifestyle TV og soundbars.

Næste generation af intelligente skærme

Samsungs flagskibs-TV, Q950 QLED 8K, har en uovertruffen teknologi, som forandrer brugeroplevelsen ved at kombinere billede og lyd i topkvalitet, intelligente AI muligheder og et premium design.

Samsung Q950 QLED 8K TV er udstyret med Infinity display, hvilket i praksis betyder, at der er et 99% skærm-til-ramme forhold. Takket være en slank 15 mm profil og seks indbyggede højtalere, elimineres grænsen mellem TV og den øvrige indretning, så begrebet seeroplevelse får en helt ny betydning. Samsung Q950 kommer til at være tilgængelig i Europa i størrelserne 65, 75 og 85 tommer. Udover Q950, præsenterede Samsung også produkterne Q900 og Q800 og udvidede derfor produktlinjen af QLED 8K TV. Q900 og Q800 kommer til at findes i størrelser fra 55 til 98 tommer. På den måde sikrer Samsung, at der findes et 8K TV, der tilgodeser alles behov.

Samsungs QLED 4K TV fortsætter med at være en stor del af Samsungs TV-portefølje. På EU-Forum meddeler Samsung, at QLED 4K i 2020 får sin hidtil stærkeste produktlinje med produkterne Q60T, Q70T, Q80T, Q90T og Q95T. Modellerne vil være tilgængelige i størrelser mellem 43 og 85 tommer.

- Vores TV- og lydprodukter fra 2020 er de stærkeste, smarteste og mest oplevelsesfokuserede indtil nu, idet de passer til mange forskellige livsstile uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Morten Bang, Account Manager & Product Specialist TV/AV Denmark.

Høj billede- og lydkvalitet er altid grundstenen i Samsungs QLED TV, men hvad der gør årets produkter helt særlige, er de forbedrede smart-skærme udviklet med indbyggede AI-funktioner. Funktionerne sikrer, at produktlinjen tilbyder en kompromisløs og visuel oplevelse til brugeren. Samsung QLED TV 2020-modeller kommer blandt andet med:

  • Quantum Dot AI, som kombinerer Samsungs 8K indholdsprocessor med platformen Tizen, som er førende på markedet. Denne feature kan forstørre hvilket som helst indhold, som nu kan vises i en opløsning på over 33 millioner pixels uanset indholdets oprindelige opløsning.
  • Adaptive Picture, som analyserer lysforholdene og indholdet på skærmen og sikrer en høj billedkvalitet, uanset om det er mørkt eller lyst.
  • Active Voice Amplifier, som eliminerer de europæiske brugeres næststørste distraktion, når de ser TV, nemlig baggrundsstøj. Funktionen identificerer automatisk baggrundsstøj og øger tydeligheden i tale og dialog.
  • Objecting Tracking Sound+ (OTS+), som skaber en tredimensionel lydeffekt ved at kombinere flere højtalere på toppen, i siderne og i bunden af TV’et gennem dets unikke AI Algoritme. OTS+ analyserer lyden fra højtalerne og tilpasser automatisk lydniveauet til hændelsesforløbet på skærmen.
  • Q-Symphony, som er en implementering af en multihøjtaler. For første gang nogensinde kommer 2020’s QLED TV’er til at anvende de øvrige højtalere, selv efter at en Samsung Q-Serie Soundbar kobles til, hvilket giver en endnu rigere og fyldigere surroundsound.

Forstærket lydkvalitet giver endnu bedre oplevelse

Den nye produktlinje af soundbars tilbyder større integrering mellem TV- og lydenheder. Den europæiske produktlinje af Q-Serien inkluderer Q810T, Q76T og Q66T. Gennem Samsungs Acoustic Beam-teknologi og integrerede object-based audio af Dolby Atmos og DTS:X, sikrer Q-Serien, at brugerne får lov at opleve underholdning, som om de selv var en del af indholdet.

Optimal lyd indebærer dog mere end bare en fejlfri integration med TV’et. Den nye Samsung S-Serie (S66/67T og S46/47T) tilbyder en kraftfuld oplevelse i sig selv. Med et smart og elegant design passer S-Serien perfekt ind i hvilket som helst rum og er perfekt til dem, der elsker musik og premium design.

Disney+ kommer til Samsungs smarteste og bedst forbundne produktlinje hidtil

Samsung fortsætter med at udvikle og udvide samarbejdet med førende indholdsleverandører, og Disney+ kommer til at være tilgængelig på Samsungs TV i 2020. Lancering sker løbende i Europa med start den 24. marts.

Udviklende og forbundne seermuligheder

Samsung har også annonceret nye opkoblingsfunktioner, som imødekommer et behov hos brugere, der anvender skærmen på flere forskellige måder:

  • Multi-View er til de brugere, som ofte anvender andre enheder, mens de ser TV. Funktionen giver brugerne mulighed for at forlænge deres mobile enhed til en større skærm med 14 forskellige layouts i to forskellige vinduer.
  • Tap View gør det enklere end nogensinde at koble sin smartphone til TV’et. Brugerne kan nu spejle deres mobilskærm til TV’et, uden at enhederne rører hinanden.

Personificering bliver taget til nye højder med Lifestyle TV 

Samsung annoncerede også den europæiske lancering af The Sero, det helt nye og revolutionerende Lifestyle TV, som kan roteres mellem at være horisontalt og vertikalt. Brugerne kan nyde indhold fra deres smartphone i dets naturlige vertikale format ved helt simpelt at ændre TV’ets stilling til lodret.

Udover The Sero kommer Samsung Serif i nye farver. De nye farver, Cloud White og Cotton Blue, bliver tilgængelige i størrelserne 43, 49 og 55 tommer. Serif og The Sero blev tidligere i år omtalt for deres innovative produktdesign ved årets International Forum (IF) Design Awards.

Selv The Frame produktlinjen har også nyheder. Lifestyle TV’et kommer nu også i størrelserne 32 og 75 tommer med en ny funktion, auto-curation, som gør det muligt for The Frames Art Store at tilbyde kunstværk, som er i tråd med seerens smag.

Modulær skærmteknologi uden grænser

På EU-Forum blev der også introduceret en hel produktlinje af Samsungs innovative MicroLED TV. MicroLEDs modulære teknologi har ingen grænser, når det kommer til størrelse, billedforhold og opløsning. Med størrelser fra 75 til 292 tommer, kan brugerne nu skabe nye kombinationer og tilpasse sit TV på unikke måder.

For mere information om Samsungs europæiske produktlinjer i TV og lyd, besøg www.samsung.com 

Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/