Skip to main content

Per Sindings nye Scania: "old school" og topmoderne på een gang

Nyhed   •   Okt 05, 2016 16:54 CEST

Vognmand Per Sinding har fået en ny og ganske speciel Scania R 580. "Old school" og topmoderne på een gang.

Solskærm fra en Scania 143, underkøringskofanger fra en 164'er og skyggelister på forlygterne kombineret med en topmoderne indretning af førerhuset med det allernyeste indenfor plys og LED-belysning. Vognmand Per Sinding har fået en ny og ganske speciel Scania R 580.

Per Sindings chauffør er en heldig mand, for da vognmanden skulle have et nyt vogntog til butikken, lod han chaufføren helt selv bestemme, hvordan den skulle se ud både indvendig og udvendig. Resultatet blev et nyt Scania-vogntog, en Scania R 580 6x2, bygget i "old school-stil' udvendigt og topmoderne indvendigt.

Den nye lastbil skal køre med stykgods til og fra Norge og Sverige, og er derfor udstyret med motorvarmer og 220v lader til ekstremt koldt vejr og det automatiske snekædesystem Onspot. Førerhuset er indrettet hyggeligt og varmt med det seneste inden for plys (rødt), LED-lys, der kan skifte farve samt el-opluk af skabe til de kolde og mørke vinterdage.

Med i købet følger en skræddersyet serviceaftale, som er sammensat efter lastbilens kørselmønster og driftsdata, samt en udvidet drivline reklamationsret, som gælder i 72 måneder. Denne løsning bidrager til øget driftssikkerhed og færre uforudsete udgifter.

Den nye lastbil er opbygget og leveret af Scania i Hobro, malet ved Nordjydsk Autolakering ApS, plysset af FL-Buur Design. Skriften er foretaget af Bouet Skilte & Reklame ApS, og ladet er opbygget ved Vendsyssel Trailer Service A/S.

Kontakt for yderligere information

  • Salg: Morten Brøcher, tlf. : +45 25 51 94 05
  • Serviceaftale og Drivline+ reklamationsret: Jens Ole Jakobsen, tlf.: +45 25 51 95 58