Skip to main content

Sinful indstillet til endnu en prestigefyldt E-handelspris

Pressemeddelelse   •   Apr 13, 2018 09:44 CEST

Sinful vinder “Årets E-ner” ved FDIHs prisfest 2017

Den Aarhus-baserede virksomhed, Sinful, er for andet år i træk nomineret til en prestigefyldt E-handelspris - denne gang i kategorien “Bedste Eksport-case”.

I 2017 vandt den Aarhus-baserede e-handelsvirksomhed, Sinful, prisen som “Årets E-ner”. I år er de atter inviteret til FDIH’s årlige prisfest, denne gang som nominerede i den prestigefyldte kategori “Bedste Eksport-case”. Prisen gives til den virksomhed, som på fremragende vis bruger onlinekanalen til international ekspansion og eksport til udlandet.

“Vi er simpelthen så beærede og stolte over at være nomineret til lige netop den kategori. Det er et helt ufatteligt skarpt felt, vi er oppe imod”, udtaler Mathilde Mackowski, der stiftede Sinful sammen med makkeren Tonny Andersen i 2008.

Nordens største

De to unge iværksættere startede Sinful, fordi de havde en drøm om at inspirere folk til et bedre sexliv gennem mere intimitet og leg. Det har de gjort så godt, at de i dag kan bryste sig af at være branchens ubetingede største forhandler af erotisk legetøj i Skandinavien med eksport til kunder rundt om i hele Norden. Siden 2011 er Sinful gået fra 7 til 80 dedikerede medarbejdere, og i 2017 lå den årlige omsætning på over 100 millioner, ligesom virksomheden oplevede en eksportstigning på mere end 80%. Dermed oversteg sidste års eksportomsætning andelen af virksomhedens omsætning på det hjemlige marked. En tendens, som ventes at fortsætte i samme retning i årene der kommer.

Sinful skal dyste mod 4 andre virksomheder, heriblandt jysk.dk, om prisen som “Bedste Eksport-case” i Øksnehallen den 24. maj, og er derudover nomineret i kategorien “Bedste B2C-virksomhed med online omsætning over 50 mio. kr.”

Se de nominerede til E-handelsprisen 2018.

Om Sinful:

  • Sinful er den største erotiske webshop i Skandinavien
  • Virksomheden blev stiftet i 2008 af Mathilde Mackowski og Tonny Andersen og tæller i dag 80 medarbejdere
  • Sinful har foruden de tre Gazellepriser i 2015, 2016 og 2017 også modtaget E-handelsprisen “Årets E-ner” i 2017

Sinful.dk er en danskejet erotisk webshop, der på en stilren og sober måde præsenterer de bedste og nyeste erotiske produkter, der findes på markedet. Vores mål er at hjælpe alle – uanset køn, alder og seksualitet – til at få endnu bedre sex med sexlegetøj.