Pressemeddelelse -

Ny chef for Telias danske bredbåndsforretning

Telias danske bredbåndsforretning får ny adm. direktør, Ken Helleskov Andersen, der i to et halvt år har været med i bredbåndsforretningens nuværende ledelse. Efter tre år som chef for Telias danske bredbåndsforretning vender Dan Strömberg tilbage til Stockholm

TeliaSoneras ledelse har udpeget Ken Helleskov Andersen som ny adm. direktør for Telias bredbåndsforretning i Danmark fra 1. august 2012.

Ken H. Andersen får dermed ansvaret for at fortsætte den gode udvikling i Telias bredbåndsforretning, der omfatter fastnet, bredbånds- og IP-tjenester til privatmarkedet, erhvervsmarkedet samt grossistforretningen (Wholesale), som leverer net-kapacitet på grossistbasis til andre teleoperatører. Derudover vil Ken Andersen varetage relationerne til det delvis TeliaSonera-ejede DLG Tele.

Ken H. Andersen har i to et halvt år været Vice President med ansvar for privatmarkedet i Telias bredbåndsforretning og har samtidig været medlem af ledelsen. Han har tidligere varetaget ledende stillinger inden for salg/marketing i store nationale og internationale koncerner i Danmark og i udlandet.

Telias danske bredbåndsforretning har haft en stærk udvikling siden 2009, hvor TeliaSonera besluttede at blive en værdiskabende bredbåndsudbyder i Danmark som supplement til mobilforretningen. Siden dengang har Telias bredbåndsforretning lanceret en række premium IP-services til både privat- og erhvervsmarkedet via ADSL og datanet. Telia var således de første i Danmark med en tv-løsning via ADSL-bredbånd (IPTV) til forbrugerne. Telia er nr. 2 på det danske erhvervsmarked, når det gælder værdiskabende fastnet/mobile tjenester og datanet-løsninger til store virksomheder i Danmark såvel som på tværs af landegrænser. Seneste initiativ er lanceringen i juni af en Videokonference-service.  På det finansielle område har Telias bredbåndsforretning vist en positiv udvikling på alle nøgletal gennem de sidste seks kvartaler. Og forretningens EBITDA er fordoblet i perioden fra 2010-2012.

Dan Strömberg, der kan tage en stor del af æren for de gode resultater, rejser tilbage til Stockholm, hvor han fortsætter i koncernhovedkvarteret som medlem af ledelsen af TeliaSoneras Business Area Broadband.

Ken Helleskov Andersen skal nu tage stafetten videre med at sikre implementeringen af den langsigtede strategi, som Telia har for bredbåndsområdet i Danmark, der har fokus på at sikre kunderne en kundeservice i verdensklasse og på vækst.

Telia har indledt en rekrutteringsproces for at finde en ny chef for privatmarkedet efter Ken H. Andersen.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • adsl
  • bredbånd
  • teliasonera
  • ip
  • internet

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale