Skip to main content

Pigerne dominerede DM i SMS 2010

Pressemeddelelse   •   Nov 08, 2010 09:15 CET

Det var teenagepigerne, der totalt dominerede det første officielle DM i SMS. Ved finalen i Lyngby Storcenter i weekenden havde 13 piger og en enkelt dreng kvalificeret sig. Og det blev som ventet også en pige, der løb af sted med 1. præmien på 15.000 kr. 18-årige Anilla Luvin fra Amager ramte den bedste tid på dagen. Det er teleselskabet Telia og mobilproducenten Nokia, der i samarbejde med Steen & Strøms shoppingcentre og smsRECORDS står bag afholdelsen af DM i SMS 2010.

Siden den 18. september har der rundt om i landet været dystet i nogle af de største shopping centre for at kvalificere sig til finalen i Lyngby Storcenter i weekenden. Det blev den 18-årige gymnasieelev Anilla Luvin, der med tiden 19,775 sekunder blev Danmarks hurtigste sms’er.

Teksten de 14 finaledeltagere skulle skrive var:

”The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and Pygocentrus are the most ferocious freshwater fish in the world. In reality they seldom attack a human”Official phrase of the Guiness World Records

- Jeg ramte dagen, og det gjorde udslaget i dag, hvor de bedste sms’ere fra hele Danmark var samlet. Samtidig har jeg trænet hårdt op til finalen, så jeg vidste, at jeg kunne komme op med en god tid, sagde en glad Anilla Luvin.

Det er første gang, der i Danmark afholdes et landsdækkende DM i SMS med en helt unik, digital platform, der sørger for præcis tidtagning og registrering.

- Konkurrencen er afholdt via en helt speciel, teknologisk platform, der skal downloades for at deltage i konkurrencen, hvilket betyder, at vi har afviklet mesterskabet i overensstemmelse med de højeste standarder, forklarer Christian Koldbech, Sales Director, Steen & Strøm Media Partner, der står bag afholdelsen af DM i SMS 2010.

Tæt på verdensrekord

Ved afholdelsen af Danmarksmesterskabet i Lyngby Storcenter var der også en repræsentant fra Guiness Rekordbog til stede. 17-årige Mie Louise Isaksen fra Helsingør skulle forsøge at slå verdensrekorden ved at skrive en officiel tekst hurtigst. Forsøget mislykkedes med den mindst mulige margin – 0,8 sekund.

- En verdensrekord havde selvfølgelig været prikken over i’et, men vi kan se tilbage på et danmarksmesterskab, hvor der har været stor deltagelse. Siden starten den 18. september er der sendt 27.127 forsøg ind, fortæller Christian Koldbech.

Se film-optagelse af finalen i Lyngby Storcenter her: http://dl.dropbox.com/u/2762585/DM-i-SMS.mov

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk