Pressemeddelelse -
Telia og HTC åbner unik brand store i Illum
Fra fredag den 15. oktober og frem til nytår kan man opleve
HTC’s smartphones i en helt ny brand store i Illum i hjertet af
København. Det er Telia, der sammen med HTC står bag butikken, hvor man
kan få demonstreret og prøve de nyeste HTC-modeller og få gode råd til
valg af abonnement.
Butikken er den første af sin slags i Danmark og er resultatet af et tæt samarbejde mellem HTC og Telia.
”Der er en enorm interesse på markedet for smartphones, og HTC er kendt for sin høje kvalitet både hvad angår design og brugervenlighed. Ved at åbne en butik, der udelukkende sælger HTC-produkter, sætter vi fokus på HTC’s univers af smartphones og giver kunderne mulighed for at få en grundig introduktion til de mange forskellige features og applikationer,” fortæller Michael Bech, salgsdirektør i Telia.
Samarbejdet bringer HTC tættere på brugerne.
”Vi er glade for samarbejdet med Telia om den nye spændende brand store. Det giver HTC en unik mulighed for at møde kunderne face to face - så de, udover at få kyndig rådgivning om produkterne, også selv kan opleve HTC smartphones på tæt hold. Det er netop oplevelsen, der står i centrum for vores fælles projekt, og der vil blive rig mulighed for kunderne til at stifte bekendtskab med f.eks. vores unikke brugeroplevelse HTC Sense. Vi ser derfor meget frem til åbningen fredag og glæder os meget til at møde kunderne,” fortæller Peter Frølund, direktør for HTC i Norden.
Pop-up stores – en international trend
Den nye Telia/HTC-butik følger en international trend, hvor eksklusive brand stores åbner i storbyer for kun at eksistere i få måneder, før de lukker igen. Idéen bag denne type ”pop-up stores” er, at gøre butikken og sortimentet ekstra eksklusivt og spændende, ved at butikken dukker hurtigt op i bybilledet og skaber opmærksomhed, men til gengæld også hurtigt er væk igen.
Butikken i Illum kan opleves fra fredag den 15.oktober, hvor der pga. kulturnatten holdes ekstra længe åbent til kl. 23. Fra starten af november kan man i den nye brand store blive introduceret til den nye HTC Desire HD, der, som navnet antyder, kan optage video i HD, samt HTC Desire Z med fuldt nordisk tastatur – begge med HTC Sense, der giver en helt særlig brugeroplevelse.
Butikken i Illum vil køre frem til nytår, hvorefter man fortsat vil kunne prøve HTC’s smartphones i de øvrige Telia-butikker over hele landet.
Emner
- Nye produkter, tjenester
Kategorier
- brand store
- htc
- smartphone
- htc og telia
- mobil
Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende
telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med
virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv
Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning
på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på
hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber).
TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i
Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og
erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i
2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service
er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores
kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk