Gå til indhold
TooManyLeftHands holder nattefest på Magicbox

Pressemeddelelse -

TooManyLeftHands holder nattefest på Magicbox

Fredag nat holder Magicbox-scenen helt ekstraordinært 1 time ekstra åbent og byder op til fest med scenens husorkester, danske TooManyLeftHands

Efter de sidste 3 års fantastiske shows på Magicbox-scenen med den københavnske duo, har Tinderbox valgt at give drengene opgaven at lukke scenen fredag nat med et brag.

Dette passer perfekt ind i tidsplanen, da der netop fredag nat ikke er dj's booket til at lukke hovedscenerne. Vi lover derfor en gigantisk fest, hvor der bliver skruet lidt ekstra op for showet, ilden og fyrværkeriet.

- Magicbox har altid føltes som en anden hjemmebane for os, selvom vi ikke er fra Odense. Det har været en overvældende oplevelse at se, hvor mange der er kommet, når vi har spillet i alle årene. Vi er supertaknemmelige over at have fået muligheden for at komme tilbage igen i år, udtaler Anders K fra TooManyLeftHands.

- Jeg husker tydeligt det første år, hvor folk var meget skeptiske om, hvorvidt en dedikeret club-scene ville fungere på en dansk festival. Det elskede vi at være med til at vise dem, at den gjorde. For os er Magicbox noget helt specielt og et sted, vi glæder os ekstremt meget til at gæste igen, udtaler Martin Nick fra dj duoen.

- TooManyLeftHands har spillet i alle 3 år på Magicbox-scenen med en enorm publikumsopbakning. Første år blev både vi og nok også de selv en smule overraskede over, hvor mange gæster der kom til netop deres show. Derfor blev det til genvalg i årene efter, hvor opbakningen og interessen blot viste sig at være endnu større. Da vi i år fik muligheden for at udvide Magicbox spilleplanen med et ekstra show, var de derfor det naturlige valg til at lukke scenen fredag nat, udtaler Magicbox promoter Peter Kjær.

TooManyLeftHands kan opleves som sidste navn på Magicbox kl. 00.45 fredag nat.

Related links

Emner

Kategorier


Tinderbox 2018 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28.-30. juni, og billetter kan købes via Tinderbox.dk.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Relateret materiale

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark