Nyhed -
Marie Key er helt Uopnåelig og Uundgåelig
Marie Key er helt Uopnåelig og Uundgåelig
Allerede før Marie Keys nye album De Her Dage udkommer den 29. oktober, er den første single ”Uopnåelig” gået rent ind hos P3 – sangen er nemlig denne uges Uundgåelige.
Sangerinde på fremtog
For ganske nyligt kunne VEGA bringe nyheden om, at den danske sangerinde og sangskriver Marie Key er klar til at give koncert i Store VEGA efter flere udsolgte Lille VEGA-koncerter i træk (læs nyheden HER).
Marie Key, der debuterede som solist sidste år, er snart klar mit sit andet soloudspil, De Her Dage. Det er fra dette, at denne uges Uundgåelig på P3, sangen ”Uopnåelig”, stammer fra.
Det er ikke første gang, at den originale sangskriver er uundgåelig på den nationale radiostation. Tidligere var det dubstep-remixet af Marie Key Bands sang "Mormor", der kom til at hedde ”Mormor og Pharfar”, som fik æren.
Fortsætter i samme stil
Marie Keys første soloalbum I Byen Igen, der udkom sidste år, fik gode anmeldelser. Og Key ser ud til at fortsætte succesen.
Endnu en gang har Marie Key arbejdet sammen med produceren Anderes ”Maskinen” Sommer. De to musikeres samarbejde har resulteret i et album med 11 fremragende og poetiske sange, hvor Sommer har ”skruet på knapperne” på en måde, der løfter Marie Keys smukke sange til vejrs.
Hør sangen "Uopnåelig", som endnu har givet Marie Key megen airplay, og altså er P3's Uundgåelige i denne uge HER.
Marie Key / 22. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet