Gå til indhold
Et stykke af brasiliansk Amazonas står i flammer. Der er i år registreret næsten dobbelt så mange skovbrande i Brasilien som i samme periode sidste år, viser satellitdata. Arkivfoto
Et stykke af brasiliansk Amazonas står i flammer. Der er i år registreret næsten dobbelt så mange skovbrande i Brasilien som i samme periode sidste år, viser satellitdata. Arkivfoto

Nyhed -

Skovbrande i verden: Hvor brænder det, hvorfor og hvad kan vi gøre?

I medierne kan ordet ‘skovbrand’ ikke undgås disse dage. Særligt har fokus været på skovbrandene i Amazonas regnskoven. Dog er det ikke den eneste tropiske skov der lige nu står i flammer. Denne artikel giver dig et overblik over hvor det brænder - og hvad du kan gøre.

Af Pernille Meier

Hvor brænder det?

I de seneste par måneder har skovbrande raset i tropiske skove i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien. I Sydamerika har skovbrandene taget fat i dele af Amazonas regnskoven. Lande som Brasilien, Bolivia, Venezuela, Colombia og Peru oplever skovbrandene. De har blandt andet spredt sig i områder langs Amazonas regionen i Brasilien, såsom staterne Roraima, Rondonia og Mato Grosso do Sul, og landområdet Cerrado. I Afrika har skovbrande særligt præget Angola og Den Demokratiske Republik Congo. Også lande som Zambia, Tanzania og Madagaskar oplever et særligt højt antal af skovbrande. I Sydøstasien har skovbrande spredt sig på øen Sumatra, Riau øerne og Kalimantan områderne på Borneo i Indonesien.

Hvorfor brænder det?

I alle tilfælde er brandene højst sandsynligt menneskeskabte. I Brasilien ryddes der store landområder til industrielt landbrug og plantagebrug. Her fældes træer og herefter ryddes jorden hurtigt ved at påsætte brande. Når først skov er brændt ned, kan jorden genanvendes. I Indonesien udtørres og afbrændes tørvemoser for at anlægge palmeolieplantager. I Angola og Den Demokratiske Republik Congo ryddes skovområder til mindre landbrug. Dette sker ved brug af slash-and-burn-metoden. Her hugges træer ned med macheter og derefter bliver de brændt. Asken udgør derefter gødning for de nye afgrøder. Det er oftest selvstændige landmænd, der gør brug af denne metode for at skabe en indtjening.

Hvor meget brænder det?

Mellem d. 21. og 22. august meldte Weather Source at der i Angola var målt 6.902 skovbrande, og i Den Demokratiske Republik Congo blev der målt 3.395 skovbrande. I samme tidsrum blev der i Brasilien målt 2.127 skovbrande. Per 23. august blev der af BBC meldt optællinger på over 700 skovbrande i Indonesien.

Men der er en forskel på størrelsen af brandene. Ifølge Alphonse Muhindo, ekspert i skovforvaltning i Den Demokratiske Republik Congo, er skovbrandene i Angola og Den Demokratiske Republik Congo mindre end skovbrandene i Sydamerika.

I Brasilien er mængden af brande i 2019 næsten fordoblet siden sidste år. Ifølge BBC var mængden af skovbrande i 2018 på omkring 47.000 fra januar til august. I 2019 er mængden af skovbrande i samme periode steget til over 83.000 skovbrande. Også i Indonesien er mængden af brande mere fordoblet forklarer Jakob Kronik, International chef i Verdens Skove, til Radio24syv den 2. september. Her er et område på 42.000 hektarer, svarende til omkring 42.000 fodboldbaner, blevet afbrændt.

Hvad er en tropisk skov?

Tropisk skov er et vidt begreb. Det dækker over mange skovtyper såsom savanneskov, mangrove, tropisk tørskov og regnskov. En fællesnævner for tropiske skove er deres placering i et tropisk klima. Karsten Thomsen, biolog og medgrundlægger af Verdens Skove, forklarer til 24syv den 27. august, at dette betyder, at der ikke forekommer frost. Dermed vokser størstedelen af plantearter i tropisk klima, da det er et stabilt klima uden for mange temperatursvingninger.

Udover den største mængde plantearter er også mængden af forskellige dyrearter høj. Disse to elementer udgør en skovs biologiske mangfoldighed, biodiversiteten. For tropiske skove er biodiversiteten høj. Særligt udgør Amazonas regnskoven, Congo regnskoven og regnskovene i Indonesien de tre områder med højest biodiversitet på Jorden.

Er skovbrande normale i tropiske skove?

I tørkeperioder i tropisk klima er skovbrande et tilbagevendende fænomen år efter år. Dette er grundet det tørre klima og afbrændingen af skovarealer. Størstedelen af skovbrande antændes af mennesker. De kan forekomme under nogenlunde kontrollerede forhold, men tørke, vind og vejr kan ændre på disse omstændigheder. Men selvom det er et tilbagevendende fænomen, så ser forholdene ud til at ændre sig. I Indonesien forudser man, at tørkeperioden kommer til at strække sig helt til oktober. Den lange tørkeperiode giver derfor mennesker længere tid til at foretage afbrændinger.

En mulig forklaring på det stigende antal skovbrande i 2019 kan være den ekstra varme sommer. Juli måned har været den varmeste måned der nogensinde er blevet målt på Jorden. De tropiske skove har derfor været ramt af mere tørke og varme end tidligere.

I Brasiliens tilfælde fremhæver mange NGOer og eksperter, at officielle satellitdata viser en tydelig acceleration af ulovlig skovrydning siden Jair Bolsonaro blev landets præsident. Allerede i månederne efter valget indtil Bolsonaros magtovertagelse steg skovrydningsraterne til det dobbelte. Bolsonaro har siden sin valgkamp været en stærk fortaler for at åbne Amazonas op for mere udnyttelse, og siden han overtog præsidentposten har han givet tilladelse til mere landbrug, infrastruktur og minedrift i regnskoven, mens ulovlig skovrydning er blevet straffet i langt mindre grad.

Hvilke konsekvenser har skovbrandene?

Verdens skove absorberer CO2. Når skovene fældes og brændes, bliver det lagrede CO2 udledt i atmosfæren. Derudover mindskes skovens mulighed for at absorbere C02 i fremtiden. Det er blevet estimeret, at brandene i Sydamerika i år har udledt 228 megaton CO2, hvilket er den højeste mængde siden 2010.

Det stabile tropiske klima betyder, at tropiske skove ikke er særligt modstandsdygtige over for skovbrande. Planterne kan ikke tåle for høje temperaturer. En undersøgelse af tropiske skove i Brasilien fra 2011 konkluderer, at en konsekvens af skovbrande er ændrede mikroklimatiske forhold, da skoven er forbundet af balancerede økologiske processer. Dette fører til tab af den særlige biodiversitet, der er knyttet til skovens økosystemer. Og hvad hvis regnskovene helt forsvandt? Ifølge Karsten Thomsen ville vi godt kunne overleve uden regnskovene. Dog ville klimaet ændre sig, da regnskovene regulerer klimaet. Mulige konsekvenser ville derfor være flere oversvømmelser, uregelmæssig nedbør og flere hede- og tørkekatastrofer.

Hvad med alle dyrene i regnskoven?

Den høje biodiversitet i tropiske skove betyder, at skovene er rige på dyreliv. Karsten Thomsen forklarer, at dyrs levesteder ødelægges under skovbrande. Dyrene mister deres tilflugtssted og føde. Der er ikke tal på alle dyrearter, der lever i de tropiske skove. Derfor kan der være tusinder af arter, der forsvinder - også uden vi ved det. I de tropiske skove lever der også truede dyrearter. For eksempel i Amazonas regnskoven, hvor truede arter som verdens største papegøjeart, hyacint-araen, lever. Også den kulørte løvemanakin-abe har levested her. Når først vi mister en dyreart, så kommer den ikke tilbage, understreger Thomsen.

Hvilken rolle spiller den politiske situation for skovbrandene i Sydamerika?

I konteksten af skovbrandene i Sydamerika har særligt den brasilianske præsident Jair Bolsonaro fået meget af skylden for den forværrede situation i Amazonas. Bolsonaros politiske strategi har blandt andet været at prioritere mere industrielt landbrug, også i Amazonas. Det er hovedsageligt til produktionen af sojabønner og korn. Ligeledes har Bolsonaro svækket regnskovens beskyttelse ved blandt andet at fyre flere chefer i de regionale myndigheder. Disse står til dagligt for opretholdelse af loven og uddeler bøder for ulovlig skovhugst, fortæller Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove. Der er derfor uddelt markant færre bøder for ulovlig skovrydning i det sidste halve år. Bolsonaro har også fyret chefen for det Brasilianske Rumagentur kort tid efter han påpegede stigningen i brande i Amazonas. Gry Bossen pointerer, at alt dette skal ses i lyset af at miljøministeriet og FUNAI, de oprindelige folks myndighed, blev lagt ind under landbrugsministeriet, der i høj grad er præget af den magtfulde landbrugsindustris interesser.

Ligeledes er indsatsen for at slukke skovbrandene i Amazonas blevet kritiseret. Kritikken har været rettet mod Bolsonaro og de få ressourcer, der er blevet sat ind for at stoppe brandene. Bolsonaro er også blevet kritiseret for at sætte militæret ind for at kontrollere brandene. Gry Bossen forklarer, at selvom det er godt at han sætter ind for at slukke brandene, så er det vigtigere at han tager fat i årsagerne til brandene. Hvis reglerne ikke bliver opretholdt og overholdt, så vil skoven fortsat blive fældet ulovligt, også selvom der ikke sættes ild til den. Derudover er Gry Bossen for, hvad beslutningen om at sætte militæret ind i regnskoven kommer til at betyde for lokalbefolkningen i skoven.

Spiller den politiske situation en rolle for skovbrandene andre steder i verden?
I flere afrikanske lande har man prøvet at fremme alternative og mere bæredygtige landbrugsmetoder. Det er et forsøg på at ændre brugen af slash-and-burn-metoden. Men metoden er traditionel og meget udbredt, hvilket gør det svært at etablere alternative metoder. I Den Demokratiske Republik Congo har man udstedt et midlertidigt forbud mod industriel skovrydning. Dette inkluderer dog ikke de individuelle landmænd.

I Indonesien har en mangel på strengere lovgivning ført til mange tilfælde af ulovlig skovrydning. Dette er i høj grad til industriel plantagedrift. Her ryddes større skovarealer for at vinde plads til plantager til træ- og palmeolieproduktion. Til Radio24syv forklarede Jakob Kronik, at regeringen i Indonesien igangsatte en handlingsplan i 2015. Denne var en reaktion på de voldsomme skovbrande landet oplevede i 2015. Handlingsplanen involverede udgravningen af 12.000 brønde.

Hvad gør Verdens Skove?

Verdens Skove kæmper for en langsigtet beskyttelse af de tropiske skove.Det gør vi blandt andet ved at støtte oprindelige folk i kampen for deres hjem. Regnskoven er nemlig hjem for mange oprindelige folk, som dog ofte ikke får anerkendt deres juridiske rettigheder til de skove, de har levet i gennem generationer. Undersøgelser viser, at der er langt mindre skovrydning i områder, som forvaltes af oprindelige folk. Verdens Skove arbejder også sammen med lokale organisationer om at opbygge bæredygtige indtægtskilder for lokalsamfund i skoven som alternativ til skovrydning, og kapacitetsopbygger dem i at beskytte skovene blandt andet når der kommer brande.

Sidst men ikke mindst følger Verdens Skove udviklingen af skovbrandene tæt, sætter fokus på de ubæredygige forbrugsmøntre, varekæder og virksomheder, der er med til at drive skovrydningen, og laver nationalt og internationalt fortalerarbejde om vigtigheden af at bevare Jordens skove. Du kan læse mere om vores arbejde her.

Hvad kan du gøre?

Der er et link mellem skovrydningen i de tropiske skove og efterspørgslen på produkter herhjemme i Danmark. Jakob Kronik, International chef i Verdens Skove, forklarer til DR Orientering den 27. august, at i Afrika bunder presset på skovene især i efterspørgslen efter biomasse. I Indonesien er det især efterspørgslen efter palmeolie og træ til produktion af møbler og lignende, mens det i Sydamerika især er efterspørgslen efter sojabønner, kød og andre landbrugsprodukter, der driver skovrydningen, pointerer Kronik. Mange af disse råvarer, herunder soja, bliver importeret til Danmark i stor stil til blandt andet foder- og kødproduktion.

Derfor kan du gøre noget! Stil krav til den danske landbrugsindustri om at sikre, at den soja, de importerer, ikke har været med til at drive skovrydning, her. Spis mindre kød og undgå produkter, der kan have forårsaget afskovning. Vær kritisk over for dit eget forbrug af produkter, som indeholder soja og palmeolie. Vær også kritisk over for ikke-certificeret tropisk træ. Du kan også følge med og oplyse dit netværk om, hvad der sker i de tropiske skove - både nu og efter brandene er slukket. Sidst men ikke mindst kan du også støtte de oprindelige folks ret til skoven. Dette kan du gøre ved at støtte Verdens Skove her. Du kan også blive frivillig i Verdens Skove.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark