Skip to content
Dokumentationschef Johanne Mose Entwistle i dialog med arkitekt Steven Leroy Warnakula.
Dokumentationschef Johanne Mose Entwistle i dialog med arkitekt Steven Leroy Warnakula.

Press release -

AART etablerer dokumentationsteam

Som den første arkitektvirksomhed i Skandinavien har AART architects etableret et team dedikeret til at dokumentere arkitekturens sociale og økonomiske effekt. Det sker som led i at stille arkitekturen stærkere i markedet og den offentlige meningsdannelse, fortæller partner og CEO Torben Skovbjerg Larsen.

- Byer og bygninger er kraftfulde katalysatorer. Det er her nøglen til at forandre og forbedre de mest fundamentale omgivelser for vores liv ligger - hvordan vi bor, lærer, arbejder og, ja, lever og ånder, fortæller Torben Skovbjerg Larsen og tilføjer:

- Derfor er arkitektur for betydningsfuld til at blive reduceret til et spørgsmål om æstetik, som det er tilfældet i den offentlige debat. Arkitektur som noget effektskabende er fraværende, og netop det vil vi gøre op med. Med det ambitiøse sigte at åbne verdens øjne for arkitekturens betydning for at udvikle organisationer og samfund.

Løfter sløret for teamet
Som han uddyber, så taler omtalen i danske medier sit tydelige sprog: arkitektur omtales næsten fem gange så ofte som noget formskabende end effekt- eller forretningsskabende. Det viser data fra Infomedia. Derfor har AART architects valgt at etablere et dedikeret dokumentationsteam, og efter at have brugt det seneste år på at køre teamet i stilling internt, er arkitektvirksomheden nu klar til at løfte sløret for det strategiske initiativ - med dokumentation af arkitekturens effekt for øje.

I spidsen for teamet står Johanne Mose Entwistle. Hun blev hentet til AART architects i begyndelsen af året og trækker på erfaring som antropolog og labchef hos Alexandra Instituttet og innovationskonsulent hos Center for Innovation i Aarhus Kommune. Som dokumentationschef har hun indtil videre etableret teamet i tæt samspil med de interne processer - fra konceptudvikling til projektering - og fremadrettet vil hun videreudvikle det effektfulde dokumentationsarbejde, så det står som et stadig stærkere værditilbud til kunder og samarbejdspartnere.

Vil gøre en målbar forskel
- Som den første arkitektvirksomhed i Skandinavien kan vi yde før-målinger og efter-målinger af et projekt. Med målingerne giver vi indsigt i projektets sociale og økonomiske effekter. En indsigt, som vi bruger til at kvalificere, ikke alene det givne projekt, men også vores fremtidige projekter - med det klare sigte at gøre en målbar og mærkbar forskel vores kunder og samfundet i bred forstand, fortæller Johanne Mose Entwistle.

- Vores trang til at skabe er derfor aldrig uden viljen til at følge op. For det er ved at genbesøge vores opførte projekter, at vi skaber et solidt, fagligt fundament for at udvikle verden omkring os. Et fundament, som jeg ser frem til at bygge videre på og løfte ind i vores mange spændende samarbejder i hele Skandinavien, tilføjer hun.

Dokumentationsteamet er allerede engageret i flere projekter og strategiske samarbejder - blandt meget andet samarbejder teamet aktuelt med Aalborg Universitet og Københavns Universitet om en ansøgning med fokus på at få tilknyttet op til to erhvervs-ph.d.er.


AART architects A/S er en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med 150 ansatte på kontorer i Aarhus, København og Oslo. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund - med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end én million kvadratmeter på tværs af skala og sektor - fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks måske mest deleøkonomiske kontorbygning, Pakhusene i Aarhus.

Contacts

Anne Aksglæde Stahl

Anne Aksglæde Stahl

Press contact CMO Kommunikation og marketing +45 21 65 64 55
Katrine Hjorth-Hess

Katrine Hjorth-Hess

Press contact PR og kommunikationskonsulent +45 22 60 91 88
Oline Liv Stoustrup

Oline Liv Stoustrup

Press contact Kommunikationsmedarbejder +45 22 13 97 35

Udvikler organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator

AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

AART architects A/S
Mariane Thomsens Gade 1c
8000 Aarhus
Danmark
Visit our other newsrooms