Gå til indhold
Kathrine Hegner Stærmose og Karsten Sinning tiltræder som nye partnere i AART.
Kathrine Hegner Stærmose og Karsten Sinning tiltræder som nye partnere i AART.

Pressemeddelelse -

AART udvider med nye partnere

AART udvider sin danske partnerkreds med Kathrine Hegner Stærmose og Karsten Sinning. Der sker som led i virksomhedens vækst og fortsatte fokus på at styrke dialogen med kunder og samarbejdspartnere som en af Danmarks førende, arkitektfaglige rådgivere.

”De seneste år har vi oplevet en fantastisk udvikling med fortsat flere samarbejder med ambitiøse bygherrer i Danmark og resten af Skandinavien. Det er derfor et naturligt skridt i vores vækst, faglige fundering og fortsatte kundefokus at udvide partnerkredsen,” fortæller Torben Skovbjerg Larsen, stiftende partner og CEO i AART.

”Det er derfor med stor glæde, at vi byder Kathrine og Karsten velkommen som partnere. Begge er de dygtige arkitekter med dybe rødder i vores AART DNA, og på hver sit felt har de været drivende i udviklingen af vores rådgivning og mange af vores mest markante projekter. I partnerkredsen ser vi derfor frem til et endnu tættere samarbejde med dem begge,” tilføjer han.

Sætter kunderelationer øverst på agendaen
Med de nye partnerudnævnelser i Danmark sætter AART sine relationer til kunder og samarbejdspartnere øverst på agendaen. For som ny partner træder kunderelationschef Kathrine Hegner Stærmose ind i ledelsen af AARTs danske aktiviteter, hvor hun sammen med den øvrige ledelse vil sikre et fortsat fokus på at styrke dialogen med kunder. Det vil blandt andet ske ved i endnu højere grad at konceptualisere visioner allerede i den tidlige dialog og dermed sikre et endnu stærkere afsæt for det videre samarbejde – solidt funderet i AARTs DNA med effekten af arkitekturen for øje.

I forlængelse heraf træder teamleder Karsten Sinning som ny partner ind i teamledelsen af AARTs danske aktiviteter, hvor han vil varetage specifikke kunderelationer og bidrage til at videreudvikle virksomhedens projekteringsfaglige ekspertise. Det vil han – sammen med den øvrige teamledelse – gøre med det gode samarbejde i fokus. Et samarbejde, hvor kunder vil blive mødt af et team dedikeret til at sikre arkitekturens kvalitet og effektfulde potentiale fra koncept til færdigt byggeri.

Ud over de to partnerudnævnelser bliver Anne Sofie Buur Okkels, Martin Gertsen og Mikkel Seier Christoffersen udnævnt til associerede partnere i Danmark.

Styrker også sin norske forretning
AART styrker også sin forretning og organisation i Norge, hvor Susanne Joys og Klaus Mikkelsen træder ind som nye partnere. Ligesom i Danmark sker det som led i virksomhedens vækst på det norske marked og med det formål at sætte kunderelationer øverst på agendaen.

Med udnævnelserne består AARTs partnerkreds fremover af stiftende partnere Anders Strange, Anders Tyrrestrup og Torben Skovbjerg Larsen, group partnere Nanna Flintholm og Mads Nygaard samt landepartnere Kathrine Hegner Stærmose, Karsten Sinning, Susanne Joys, Klaus Mikkelsen og Markus Grieser. Dertil kommer associerede partnere Kristine Dave-Amundsen, Anne Sofie Buur Okkels, Martin Gertsen og Mikkel Seier Christoffersen.

Emner

Kategorier


AART architects A/S er en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med 150 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end halvanden million kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks koldkrigsmuseum, REGAN-Vest i Rold Skov.

Kontakt

  • Laura Sofie Toftdahl Olsen

    Laura Sofie Toftdahl Olsen

    Pressekontakt Senior kommunikationspartner Presse og kommunikation +3024 0400

Relateret materiale

  • AARTs partnergruppe består i dag af de stiftende partnere Torben Skovbjerg, Anders Strange og Anders Tyrrestrup samt partnerne Mads Nygaard og Nanna Flintholm.

    AART styrker forretningen i jubilæumsår

    I år er det præcis 20 år siden, at tre studiekammerater gav håndslag på at gøre op med det traditionelle syn på arkitektur. Visionen var at tænke effekt før form – med andre ord at stille skarpt på de sociale og økonomiske effekter af arkitekturen fremfor at fokusere ensidigt på æstetikken. En vision, som i dag har ført til en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med kontorer i hele Skandinavi