Gå til indhold
AARTs partnergruppe består i dag af de stiftende partnere Torben Skovbjerg, Anders Strange og Anders Tyrrestrup samt partnerne Mads Nygaard og Nanna Flintholm.
AARTs partnergruppe består i dag af de stiftende partnere Torben Skovbjerg, Anders Strange og Anders Tyrrestrup samt partnerne Mads Nygaard og Nanna Flintholm.

Pressemeddelelse -

AART styrker forretningen i jubilæumsår

I år er det præcis 20 år siden, at tre studiekammerater gav håndslag på at gøre op med det traditionelle syn på arkitektur. Visionen var at tænke effekt før form – med andre ord at stille skarpt på de sociale og økonomiske effekter af arkitekturen fremfor at fokusere ensidigt på æstetikken. En vision, som i dag har ført til en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med kontorer i hele Skandinavien – og aktiviteten er højere end nogensinde med mere end 1.500.000 kvadratmeter på tegnebordet, 25 nye ansatte siden sommerferien og en omsætning, der er fordoblet på fem år.

Fra arkitektskole til Danmarks vækstelite
Det hele startede i en lejlighed i Aarhus tilbage i 2000, da studiekammeraterne Torben Skovbjerg, Anders Strange og Anders Tyrrestrup mødtes om en fælles vision om at udfordre det traditionelle syn på arkitektur. Fremfor et ensidigt fokus på æstetikken ville de stille skarpt på effekten af arkitektur. To årtier senere er der rigeligt at fejre, selvom det oprindeligt planlagte 20-års-jubilæum er sat på standby på grund af covid-19. For med fem gazellekåringer, nomineringer til både Årets Ejerleder og EY Entrepreneur of the Year og en fordobling af omsætningen de seneste fem år har AART støt og roligt bevæget sig op i den danske vækstelite.

”Både hos bygherrer og investorer og, ja, i samfundet generelt oplever vi en stigende interesse for effektbaseret arkitektur. Det er i dag den direkte eller medvirkende årsag til mange af de projekter, som vi lander på tegnebordet. Så sent som i oktober vandt vi konkurrencen om et nyt bæredygtigt kontor- og medborgerhus i Aarhus, hvor netop arkitekturens veldokumenterede effekt på brugernes trivsel var med til at sikre sejren. Og om få dage indvier vi Danmarks første nybyggede børne- og ungehospice i Rønde, som vi også har udviklet med den sociale effekt i fokus,” fortæller Torben Skovbjerg, stiftende partner og CEO hos AART.

Sammen med Anders Strange og Anders Tyrrestrup udgør Torben Skovbjerg fortsat AARTs partnerkreds, der i takt med virksomhedens vækst er blevet udvidet til også at tælle arkitekterne Mads Nygaard og Nanna Flintholm.

Prestigeprojekter med effektfulde perspektiver
Tegnebordene på kontorerne i Aarhus, København, Oslo og Stockholm er i dag fyldt med stribevis af prestigefulde projekter med arkitekturens effekt for øje – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges bedst bevarede middelalderkirke, Strangnäs Domkirke vest for Stockholm, og danske projekter som Sydhavnskvarteret i Aarhus, Nicolinehus i Aarhus og Danmarks nye koldkrigsmuseum gemt 60 meter under jorden i Rold Skov.

”For mange er arkitektur en æstetisk disciplin, men for os rækker den langt ud over det. For os handler det om – med æstetikken som et vigtigt greb – at skabe positive effekter på den lange bane for de mennesker, der bor, arbejder og, ja, lever i og omkring arkitekturen. Derfor gør vi en dyd ud af at genbesøge vores opførte projekter. Det betyder, at vi som den første arkitektvirksomhed i Skandinavien har etableret et tværfagligt effektteam og med årene udviklet en videnskabelig tilgang til at genbesøge vores projekter med det formål at dokumentere effekten af arkitekturen,” fortæller Torben Skovbjerg.

Mere robust end nogensinde
”Vi står i dag et fantastisk sted med en mere robust virksomhed end nogensinde, en høj aktivitet på alle vores kontorer og, ikke mindst, et utroligt dedikeret team af medarbejdere. Så jeg ser med optimisme og store forventninger på det kommende år og, ja, de kommende 20 år, der venter forude,” fortæller Torben Skovbjerg.

Efter en kort opbremsning i foråret på grund af covid-19-situationen i markedet oplever AART nu igen en høj aktivitet med mange nye og igangværende projekter. Efter et fald i bruttofortjeneste i år på godt fire procent i forhold til sidste år har virksomheden siden sommerferien ansat hele 25 nye medarbejdere. Året har resulteret i en styrket og mere effektiv virksomhed – resultatet efter skat er således steget med godt 20 procent, samtidig med at soliditeten er styrket, så den i dag ligger på 33 procent.

Emner


AART architects A/S er en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med 150 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end halvanden million kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks koldkrigsmuseum, REGAN-Vest i Rold Skov.

Kontakt

  • Laura Sofie Toftdahl Olsen

    Laura Sofie Toftdahl Olsen

    Pressekontakt Senior kommunikationspartner Presse og kommunikation +3024 0400

Relateret materiale

  • Torben Skovbjerg Larsen, partner og CEO i AART

    AART skal forske i effekten af arkitektur

    Som den første arkitektvirksomhed i Skandinavien etablerede AART i 2018 et effektteam dedikeret til at dokumentere arkitekturens sociale og økonomiske effekter. Nu går AART skridtet videre. Det sker i samarbejde med Aalborg Universitet og Københavns Universitet. For med et nyt erhvervs-ph.d.-projekt skal arkitektvirksomheden nu forske i effekten af arkitektur. Ambitionen er at besvare et af arkite

  • Torben Skovbjerg Larsen, partner og CEO i AART

    AART åbner kontor i Sverige

    I 2018 åbnede AART kontor i Oslo med opkøbet af norske SJ Arkitekter. Nu gælder det Stockholm. Det sker som led i den danske arkitektvirksomheds strategi om at etablere sig som en af Skandinaviens førende rådgivere i udviklingen af det byggede miljø. Strategien er at stå med tre lige stærke ben i Danmark, Norge og Sverige, og på trods af covid-19 har virksomheden holdt fast i sin strategiske, sven

  • Ny undersøgelse: Det betaler sig at bygge fællesskaber - både socialt og samfundsøkonomisk

    Ny undersøgelse: Det betaler sig at bygge fællesskaber - både socialt og samfundsøkonomisk

    ​123 millioner kroner. Så meget vil den årlige værditilvækst i Danmark potentielt vokse, hvis alle kollegier ligesom Bikuben Kollegiet i København designes med fællesskabet i fokus. Det viser en ny undersøgelse udarbejdet af AART med det formål at kaste nyt lys på arkitekturens sociale og samfundsøkonomiske effekt.
    "For os handler arkitektur om mere og andet end form. Det handler først og fremm

  • AART's kontor i Aarhus på toppen af Pakhusene, som virksomheden selv har tegnet.

    AART vokser markant ved at gå mod strømmen

    AART løftede i 2018 omsætningen med 39 procent og resultatet før skat med 43 procent. Virksomheden fortsætter dermed sin markante fremgang ved at gå mod strømmen i arkitektbranchen, hvor fortsat flere virksomheder bliver opkøbt af store udenlandske spillere og ingeniørvirksomheder.

  • Torben Skovbjerg Larsen, stiftende partner og CEO hos AART

    AART skal forske i bygningers sociale livscyklus

    Som den første arkitektvirksomhed i Skandinavien etablerede AART i 2018 et tværfagligt effektteam dedikeret til at dokumentere effekten af arkitektur. Året efter lancerede AART et erhvervs-ph.d.-projekt med fokus på arkitekturens samfundsøkonomiske effekter – og nu går AART skridtet videre. Det sker med et nyt erhvervs-ph.d.-projekt, der som det første af sin art skal forske i bygningers sociale l

  • Kathrine Hegner Stærmose og Karsten Sinning tiltræder som nye partnere i AART.

    AART udvider med nye partnere

    AART udvider sin danske partnerkreds med Kathrine Hegner Stærmose og Karsten Sinning. Der sker som led i virksomhedens vækst og fortsatte fokus på at styrke dialogen med kunder og samarbejdspartnere som en af Danmarks førende, arkitektfaglige rådgivere.
    ”De seneste år har vi oplevet en fantastisk udvikling med fortsat flere samarbejder med ambitiøse bygherrer i Danmark og resten af Skandinavien