Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Moderne møder i historiske rammer: Admiral Hotel lancerer eksklusive møde- og eventvenues

Admiral Hotel tager endnu et vigtigt skridt i udviklingen af det historiske pakhus ved Københavns havnefront. Som led i en omfattende modernisering af hotellets ground floor lancerer hotellet nu nye, fleksible møde- og eventfaciliteter, der kan danne ramme om både mindre arrangementer og større selskaber.

Ombygningen er en del af hotellets langsigtede vision om at skabe rammer, hvor historiske omgivelser, elegant design og inspirerende oplevelser forenes i en helhedsoplevelse. De nye venues imødekommer både små og store selskaber og danner ramme om alt fra bryllupper, fester og skræddersyede events til møder, konferencer og firmamiddage.

“Vores nye venues gør det muligt for os at skabe unikke oplevelser og sætte standarden for events i København. Admiral Hotel skal være et naturligt valg for dem, der søger både eksklusivitet og nærvær i historiske omgivelser. Vi ser frem til at åbne dette kapitel og se vores vision blive til mindeværdige oplevelser,” fortæller Managing Director Jesper Stubgaard.

I 2025 åbnede Admiral Hotel første etape af ombygningen med lanceringen af restauranten aye aye, en morgenmadsrestaurant, mindre mødelokaler samt Chambre Separée – et eksklusivt private dining-lokale med direkte udsigt til Københavns havn. Nu følger næste fase, hvor hotellet udvider sine møde- og eventfaciliteter med nye venues, designet til både professionelle arrangementer og sociale oplevelser.

“Moderniseringen er et vigtigt kapitel i Admiral Hotels udvikling. Vi har stor respekt for bygningens historie og karakterfulde arkitektur og optimerer, hvor det giver mening, for at skabe et hotel, der føles både personligt og nærværende – et sted, hvor både vores gæster og mine kollegaer føler sig hjemme,” fortæller Jesper Stubgaard.

Over de kommende måneder færdiggøres de sidste elementer i transformationen af hotellet, herunder et relaxområde og en udendørs pool, mens hotellets fitnesscenter og main bar netop har slået dørene op. Dermed bevæger Admiral Hotel sig ind i den afsluttende fase af fornyelsen frem mod den fulde relancering, der forventes klar i sommeren 2026.

Emner

Kategorier

Regions


Netop der hvor byens puls møder havets ro, hvor forretningsliv forenes med finkultur, og hvor historisk arkitektur danner ramme om nye, banebrydende begivenheder, ligger Admiral Hotel - på kanten af vandet, i midten af byen. Det er her København møder verden, og verden møder København. Det ikoniske pakhus stammer fra 1787 og er i dag kendt og genkendt for moderne, kompromisløs gæstfrihed og autentiske oplevelser. Admiral er ikke bare et sted, du får lyst til at besøge, men et sted du får lyst til at blive. Hotellet rummer 366 luksuriøse værelser, restaurant og cocktailbar, private dining faciliteter samt større møde- og eventvenues.

Admiral Hotel er en del af hotelgruppen Nordic Hotels & Resorts med CapMan Real Estate-fonden CapMan Hotels II som bygningsejer. Admiral Hotel er medlem af Preferred Hotels & Resorts L.V.X. Collection. Som gæst på Admiral Hotel har man mulighed for tilmelde sig I Prefer Hotel Rewards og optjene point, som kan bruges til 'Reward Certificates' med kontantværdi, elite-status og andre fordele ved ophold på næsten 600 hoteller verden over.

Kontakt

Relateret materiale