Blogindlæg -

Advarsel: Brug af sociale medier kan nedsætte dit mentale velbefindende

Det kræver en ekstra indsats at bevare teknologi-optimismen i en æra, hvor offentligheden tordner mod tech-giganterne. Samtidig advarer psykologer og antropologer om konsekvenserne af den grænseløse brug af sociale medier, og anbefaler, at vi som brugere tager magten tilbage over de sociale medier, frem for at opgive kontrollen og konstant hungre efter det næste ’inspirations-fix’.

Forskningen peger efterhånden ret klart på, at der kan være negativ sammenhæng mellem stort forbrug af sociale medier og mentalt velbefindende. Den amerikanske psykolog Jean Twenge har undersøgt fænomenet grundigt (gennem nationale databaser blandt amerikanske unge gennem flere generationer) og observerede nogle ret markante ændringer i de unges adfærd. Sammenfaldende med udbredelsen af smartphone – og dermed ubegrænset adgang til sociale medier – stiger bl.a. følelsen af ensomhed, og færre unge oplever generel tilfredshed med tilværelsen. Samtidig har disse unge markant mindre social omgang med jævnaldrende.

Danske forskere, bl.a. erhvervsforsker ved CBS Søren Schultz Hansen, taler ligeledes om at unge dyrker ’tiltideværelse’, fremfor tilstedeværelse. Han argumenterer for at tilstedeværelse for de unge handler om at være til stede i tid, frem for i sted. Hvis tiltideværelse er en realitet, er det unægtelig nemmere at være til-tide med en række venner og veninder via de sociale medier hjemme fra værelset, hvor man ikke forstyrres af andres tilstedeværelse.

Sociale medier nudger for større forbrug 

Vi må derfor spørge os selv, hvorfor vi ikke blot bruger mindre tid på vores smartphones og de sociale medier, når der er grund til at tro, at der er en sammenhæng mellem et stort forbrug af sociale medier og mentalt velbefindende. Kausaliteten er naturligvis vanskelig at dokumentere, men talrige mere eller mindre anekdotiske undersøgelser indikerer, at personer der detoxer digitalt – eksempelvis ved at frasige sig Facebook en uge – oplever at få det bedre med sig selv.

En del af svaret på dette skal findes i, at de sociale medier har excelleret i at nudge os til at bruge så meget tid som muligt på deres platforme. Auto-play, kryptiske stier for afmeldelse af eksempelvis geografisk placering og default-indstillinger, som automatisk afgiver så meget information om dig som bruger som overhovedet muligt, er blot et par åbenlyse eksempler. De mest udbredte sociale medier tjener deres penge på at udbyde (endnu) flere annonceformater og at indsamle så meget data om os som overhovedet muligt, for derved at kunne sælge endog meget specifikke målgrupper til annoncører efterfølgende.

Tid til selvransagelse

Modstanden mod den grænseløse brug af smartphones og sociale medier har udløst en række reaktioner; også hos tech-giganterne selv. Apple har eksempelvis lanceret ’Screentime Report’, så man hver uge får adgang til en rapport over sit forbrug af mobiltelefonen, bl.a. i forhold til tidsforbrug på de enkelte apps og antal af såkaldte pick-ups. Det skaber om ikke andet en opmærksomhed på forbruget. Desuden har Apple et særligt fokus på børn og forældres muligheder for at administrere, hvilke apps der kan anvendes hvor meget.

Google melder også ind med initiativer under paraplyen ’digital well-being’, og lancerer bl.a. en ’tag en pause’-feature på YouTube for at afhjælpe online serie-bingeing.

Facebook svarer også på kritikken med en række initiativer. De lancerer ligeledes et ’aktivitets-dashbord’, og en række features som tillader dig at sætte tidsbegrænsninger og samtidig påminde dig om, at det er tid til at ’ligge telefonen fra dig’. Instagram følger trop ved at sende dig en besked om, at du nu har set alt der (eksempelvis) er posted inden for de seneste 24 timer.

Det kan godt være at tech-giganterne mest af alt lancerer ovennævnte initiativ for at tilfredsstille offentligheden, samtidigt med at brugerne forbliver afhængige. Afhængighed kræver markant adfærdsændring, og hvis den adfærdsændring udelukkende sker ved justeringer dybt i indstillingsmenuen, bliver anvendelsen nok relativt begrænset. Ikke desto mindre er det en reaktion på mere og mere fokus på en uhensigtsmæssig adfærd og afhængighed, og adfærdsændrende indstillinger fra tech-giganterne selv er et signal om, at også de tager udfordringerne alvorligt.

Som publicister og annoncør bør man ligeledes tage disse reaktioner fra forbrugerne alvorligt. Vi bør fokusere på at give brugerne en god oplevelse, også på de sociale medier, og rent faktisk hjælpe dem til at løse deres behov. I stedet for at fokusere på endeløse antal kliks, og ’vage’konverteringer så KPI’er tilfredsstilles, bør vi fokusere på brugeroplevelsen!

Af Anne Eskerod Borgstrøm (anne.borgstroem@aller.com), Insights Manager i Aller Insight

Related links

Emner

  • Aviser, tidsskrifter

Kategorier

  • anne eskerod borgstrøm
  • tiltideværelse
  • tilstedeværelse
  • instagram
  • facebook
  • youtube
  • google
  • sociale medier
  • aller insights

Kontakt

Relateret materiale

  • Her er vores to vigtigste erfaringer med native advertising video

    For de fleste medievirksomheder er video i en kommerciel kontekst allerede en integreret del af kommunikationsstrategien. Men da native video stadig er den forholdsvis nye elev i klassen, er der derfor kun få virksomheder, som har erfaret hvad der bør gøres, når videoens budskab bliver modtaget – mod al forventning – kritisabelt.

  • Sådan fanger dit brand opmærksomheden hos teenagepiger

    Hvordan trænger man igennem med sit budskab hos teenagepiger, som bruger 4 timer og 20 minutter om dagen med næsen i mobilen? Og som oveni dette konsumerer indhold på flere devices på samme tid, og derfor har et meget lavt attention span?

  • The new adulthood

    The new adulthood, eller de nye voksne, er voksne under nye forudsætninger. De er den første voksen-generation som digital storforbruger. Det digitale storforbrug er med til at understøtte et massivt succestyranni. Det skaber stress og en følelse af utilstrækkelighed. Bliv klogere på en ny generation af voksne som stiller krav, og er hyper-orienteret inden for de områder, der optager dem.

  • Mangfoldighed, politiske budskaber – og stærke kandidater til ELLE Style Awards…

    Naja Munthe begik en (formentlig bekostelig) genistreg ved at sende topmodellen Freja Beha ned af catwalken – og fangede dermed (helt bevidst) den internationale presses bevågenhed. Mangfoldighedstendensen har i den grad også fået tag i den Københavnske modeuge med både etniske modeller, mænd i pigetøj, aldrende modeller, plus size-piger...

  • Bevidste forbrugere kræver intelligente løsninger

    I en tid, hvor forbrugerne ved præcist, hvad de ønsker, nytter det ikke noget at spise dem af med mindre. Så da spisbedre.dk skulle gentænkes, blev løsningen en interaktiv opskriftdatabase med en unik dybdetagging, som sikrer, at brugeren ved hver søgning får vist de allermest relevante opskrifter.

  • 5 (vigtige) kommunikationsgreb: Sådan laver du indhold til teens

    Der findes ikke én nem løsning, hvis man vil lave indhold til teenagere. De stiller høje krav og er helt unikke i deres medieadfærd. Det viser Vi Unges store, årlige teenageundersøgelse ”All About Teens”, der i år stiller skarpt på den unge målgruppes medieforbrug og forhold til brands.