Skip to content
Bogen tager et opgør med den behandler-afhængighed som han selv, har været vidne til de sidste 15 år.
Bogen tager et opgør med den behandler-afhængighed som han selv, har været vidne til de sidste 15 år.

Blog post -

Er det tid til at se helt anderledes på behandlingsforsikringer?

Henover julen har jeg læst bogen ”Vi ses igen på tirsdag”, nyligt skrevet af Johan Toftegård, ejer og grundlægger af virksomheden Better Health. Better Health hjælper medarbejdere hos deres kunder til at forstå og håndtere smerter bedre via evidensbaseret vejledning i smertehåndtering.

Bogen tager et opgør med den behandler-afhængighed som han selv, har været vidne til de sidste 15 år.

Efter at have læst bogen blev jeg nysgerrig, og jeg har derfor dykket ned i dataene for at se, hvordan det forholder sig hos Aons kunder. Det vi ser er, at knap 40 % af medarbejdere i alle virksomheder anvender deres sundhedsforsikring hvert eneste år. Over 20 % bruger forsikringen til fysisk behandling og omkring 5 % til psykologisk behandling. Dette underbygger Johan Toftegårds fortælling om, at der er en generel mistrivsel hos virksomhederne.

Aon’s Global Medical Trend Rates Report, udgivet i 2021, forudsiger, at udgifterne til sundhedsforsikringer for virksomheder over hele verden vil stige med mere end 7% i 2021 og vil overstige den generelle inflation med over 5%. Europa forventes at se en gennemsnitlig skades trendrate på 5,5%. Den samme tendens ser vi i Danmark - som Johan Toftegård også skriver i sin bog ”Vores årlige udgifter til behandlinger koster det samme som en ny storbæltsbro samt kunne være endnu en Storebæltsbro i mørketal i nedsat produktivitet”

Er der behov for et skifte i vores mindset?

Vi er i et forsikringsmarked, hvor priserne stiger på forsikringer ved tab af erhvervsevne og sundhedsforsikringer, og vi har længe set store underskud. Derfor iværksætter mange forsikringsselskaber en tidlig indsats, for at mindske varigheden og dermed udgifterne, hvilket gør Better Healths koncept interessant at se nærmere ind i for at få flere til at se anderledes på smerter end blot at behandle dem. Flere selskaber arbejder dedikeret med forebyggelse, hvilket vi er store fortalere for, og vi rådgiver vores kunder til at fokusere mere på. Men ifølge Better Health handler det mere om et mentalt skifte end forebyggelse – måden at forstå sin egen smerte igennem livet på, som i højere grad vil gavne flere grupper af medarbejdere. De virksomheder som har købt ind på Better Healths koncept, har reduceret antallet af anmeldte skader med 52 % ved at fokusere intensivt på ens opfattelse smerter og skabe mere opmærksomhed på baggrunden og naturligheden af smerter. Hvis denne positive udvikling kan udbredes til andre virksomheder, så er det bestemt interessant for mange virksomheder at overveje, da det vil være til glæde for både arbejdsgiver og medarbejder.

Vigtigheden af modstandsdygtige medarbejdere

Aon er ikke risikobærer i den stigende tendens, men vores opgave er altid at skabe den bedst mulige løsning for vores kunder – og det betyder i den grad også at hjælpe vores kunder til at få de mest modstandsdygtige medarbejdere. Modstandsdygtighed er netop noget vi arbejder meget med globalt i Aon, fordi vi ved hvor stor indflydelse det har for medarbejdernes produktivitet og virksomhedens bundlinje. Et velsammensat wellbeing program er et centralt princip i medarbejdernes modstandsdygtighed. Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedens modstandsdygtighed og medarbejdernes motivation, loyalitet og evne til at nå deres potentiale, og netop derfor har vi igangsat et samarbejde med Better Health.

Fokus på modstandsdygtighed kan derfor gavne virksomheden langt ud over blot at reducere omkostninger til forsikringer.

Tid til forandring?

Hvis vi hver dag gør det samme som vi gjorde i går, så får vi i de fleste tilfælde også det samme resultat i morgen. Men får vi fat om roden på problemet, så kommer vi måske videre – og gør vi det, så ligner det en win-win-win situation for både arbejdsgiver, medarbejdere og forsikringsselskab. Det er måske tid til at se anderledes på, hvordan vi forstår og reagerer på smerte, så vi bedre evner at håndtere den, når den opstår. Jeg ser på ingen måde et øget fokus på at forstå sin egen smerte igennem livet, som en erstatning for en forsikring, men som et supplement, der i højere grad kan påvirke vores trivsel og livsglæde, hvilket gavner os selv og alle omkring os.

(Bogen er en gave fra Better Health og påvirker ikke Aons uvildighed) 

Topics

Categories

Contacts

Maria Engström

Maria Engström

Press contact Marketing & Communication Leader Nordic Marketing & Communication +46766981108
Linn Jeanette Johansen

Linn Jeanette Johansen

Press contact Commercial & Marketing Leader Health & Benefit +47 45004859

Related content

A leading global professional services firm providing a broad range of risk, retirement and health solutions.

Aon plc (NYSE: AON) exists to shape decisions for the better — to protect and enrich the lives of people around the world. Our colleagues provide our clients in over 120 countries and sovereignties with advice and solutions that give them the clarity and confidence to make better decisions to protect and grow their business.

Aon Nordic
Strandgade 4C
1401 Copenhagen
Denmark