Nyhed -
Dansk Junior Golf sælger Lillebror Lotteri for over 100.000 kr.
I i år blevet solgt Lillebror Lotteri for godt
5,5 millioner kroner. Heraf gik næsten 2,4 millioner kroner gik til børn og
unge i 435 sportsklubber, spejdertrupper, skoleklasser m.v. som helt i
Børnehjælpsdagens ånd selv har stået for salget af lodder.
Dansk Junior Golfs klubber har tilsammen solgt for over 100.00 kroner - og Asserbo Golf Clubs juniorer er for andet år i træk løbet med den
individuelle sejr.
Det fejres tirsdag d. 30 september med besøg af blandt andre Børnehjælpsdagens protektor, H.K.H. Kronprinsesse Mary, som ønsker tillykke og overrækker et diplom for det flotte arbejde. Børnehjælpsdagens direktør Jytte Tholstrup Andersen og Dansk Golf Unions formand Jim Staffensen deltager også.
I sin egenskab af hovedsponsor for både Dansk Junior Golf og for Børnehjælpsdagen deltager Aon Denmark ved adm. direktør Søren Lindbo – som også har sørget for en "pandekagebil" med lækkerier til dagens gæster og deltagere.
Overrækkelsen er arrangeret af Dansk Golf Union. Presseansvarlig for arrangementet er Mikkel Nielsen (mail: mhe@dgu.org - tlf. 22 55 89 73)
Aon Denmark har siden 2012 været sponsor for Dansk Golf Union med henblik på at højne juniorindsatsen i golfklubberne. Da Aon samtidig er storsponsor for Børnehjælpsdagen, er tanken at integrere den gode sag med henblik på at styrke sammenholdet og juniormiljøet ude i klubberne.
Dansk Junior Golf: http://danskgolfunion.dk/aonjuniorgolf
Aon støtter Børnehjælpsdagen: http://www.aonbhd.dk/