Gå til indhold

Nyhed -

Gjensidige Forsikring køber Mølholm Forsikring af PFA Pension

Gjensidige og PFA har i samarbejde indgået en aftale om Gjensidiges opkøb af Mølholm Forsikring. Salget forventes gennemført i første halvår af 2017.

Øget fokus på PFA’s firmakunder

PFA købte Mølholm Forsikring i 2013 med henblik på at dele erfaringer med Mølholm og heraf drage nytte i forhold til PFA’s egne sundhedsydelser.
Siden sommeren sidste år har PFA haft fokus på videreudvikling af deres strategi inden for sundheds- og forsikringsområdet med fokus på deres firmakunder. Salget af Mølholm Forsikring er et led i denne strategi. PFA vil fremadrettet øge deres fokus på at udbyde forsikringsydelser sammen med firmapensionsordninger.

Gjensidige som førende udbyder

Opkøbet af Mølholm Forsikring sker som en del af Gjensidiges strategiske overvejelser vedrørende deres ønske om vækst inden for blandt andet sundhedsområdet. Gjensidige bliver med opkøbet en førende udbyder af sundhedsforsikringer.

Salget skal godkendes af det danske og norske Finanstilsyn samt konkurrencemyndighederne, før salget endeligt gennemføres.

Efter opkøbet bliver Mølholm, og deres 75 ansatte, en del af Nordic i Gjensidige, der ledes fra Danmark.

Emner

Kontakt

Relateret materiale

  • Politkkerne vil hæve pensionsalderen igen

    Politikerne vil endnu engang hæve pensionsalderen, for at opnå økonomisk gevinst og få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. En højere pensionsalder er dog ikke altid ensbetydende med, at vi vælger at gå senere på pension. Flere har egne opsparinger eller benytter firmapensionsopsparingen til at finansiere de første år i den tredje alder.

  • 2016 endte med positive afkast trods Trump og Brexit

    Set med investorbriller var 2016 et udfordrende år. Afkastene fik sig et par rutsjebaneture, da året både bød på Brexit og et amerikansk præsidentvalg med Trump som sejrherre. Markederne måtte flere gange kæmpe sig til positive afkast. De kommercielle pensionsselskabers afkast endte som følge heraf meget forskelligt, men alle i plus.