Gå til indhold
Nye initiativer sikrer cyber forsikring på internationalt niveau

Nyhed

Nye initiativer sikrer cyber forsikring på internationalt niveau

Aon Denmark opgraderer kompetencerne inden for cybersikkerhed, rådgivning omkring cybereksponering og cyberforsikring. I den forbindelse har Aon ansat endnu en cyberspecialist samt købt en global cyber-sikkerhedsvirksomhed.

Aon har i august 2017 ansat Søren Stryger, afdelingschef og specialist inden for cyber forsikring. Søren har flere års erfaring med cyber risici og var en af de første, der introducerede cyberforsikring i Danmark. 

Aons kunder vil få glæde af Sørens erfaringer i processen fra identificering og vurdering af omfanget af cyber risici til den eventuelt efterfølgende placering i risikomarkedet. 

”Det er enormt spændende at være en del af de globale kompetencer i Aon, forankre disse kompetencer til Aons kunder i Danmark og have mulighed for at kunne rådgive hele vejen rundt om virksomhedens eksponeringer inden for eksempelvis cyber”, udtrykker Søren og tilføjer: 

Cyber er et komplekst område, hvor det handler om at forstå sine kritiske risici omkring data og IT systemer, samt hvordan man bedst muligt; garderer sig, forbereder sig på hacking samt virus angreb, og ikke mindst optimerer en cyberforsikringsløsning i disse processer”. 

Aons specialist team har et ønske om at kunne rådgive bredt – ikke mindst inden for cyber. Aon har derfor tidligere i år købt den amerikanske cyber-sikkerhedsvirksomhed Stroz Friedberg. Med dette samarbejde mellem to førende rådgivningsvirksomheder kan Aon nu tilbyde et større udbud af de bedste globale cyber sikkerhedsløsninger i lokalt regi, der tilpasses den enkelte virksomhed. 

Opkøbet af Stroz Friedberg er, ifølge Aons nye cyberspecialist, netop med til at understøtte et bredt netværk og et solidt fundament i Aon Denmark, der lokalt kan sikre den rigtige rådgivning om cyber. 

Opgraderingen af Aon Denmarks kompetencer på cyberområdet er konsistent med globale virksomheders efterspørgsel efter cybersikkerhed i 2017. GRMS (Global Risk Management survey) undersøgelsen fra i år viser, at cyber risk er i top 5 over de risici, som i stigende grad prioriteres i virksomheder globalt.

Emner

Kategorier

Kontakt