Pressemeddelelse —
Aon Danmark styrker Multinational Clients segmentet med ny international profil
Aon Danmark styrker Multinational Clients segmentet med ansættelsen af Carl‑Johan Nilsson, som får en central rolle i arbejdet med Aon Danmarks største og mest komplekse internationale kunder.
Carl‑Johan kommer med en usædvanlig stærk og bred international profil, hvor han har arbejdet på alle tre sider af bordet: som mægler, i forsikringsselskaber og på kundesiden. Denne kombination giver ham en dyb forståelse for både risiko, strukturering af globale programmer og de kommercielle hensyn i samarbejdet mellem kunde, mægler og selskab.
Senest har Carl‑Johan været Managing Director for Ikano Insurance Advisory S.A. i Luxembourg – IKEA‑koncernens interne forsikringsmægler – hvor han havde ansvaret for koncernens globale forsikringsprogrammer på tværs af ca. 50 lande.
Tidligere har han blandt andet været CEO for W.R. Berkley Insurance Nordic, Head of Customer, Distribution & Marketing i Zurich Nordic med fokus på store multinationale kunder, samt haft ledende roller i Moderna Försäkringar og erfaring som mægler hos Marsh. Dermed kommer han med et stærkt nordisk og internationalt netværk og solid erfaring med profitabel udvikling af komplekse porteføljer.
Med Carl‑Johan får Aon Danmark tilført en profil med solid ledelseserfaring, dyb indsigt i internationale forsikringsprogrammer og en sjælden 360‑graders forståelse af markedet. Det kommer Aon Danmarks multinationale kunder til gavn i form af endnu stærkere rådgivning, eksekvering og sparring på tværs af landegrænser.
”Vi er meget glade for at byde Carl‑Johan velkommen til Aon Danmark. Hans omfattende erfaring fra både mægler‑, selskabs‑ og kundesiden samt hans stærke internationale profil passer perfekt ind i vores strategi om at være den foretrukne rådgiver for multinationale virksomheder. Jeg er overbevist om, at han bliver et stort aktiv for både vores kunder og vores organisation,” Carsten Christoffersen, CEO Aon Danmark.
Emner
Kategorier
Aon plc (NYSE: AON) har til formål at udforme grundlaget for bedre beslutninger – med henblik på at beskytte og berige livet for mennesker over hele verden. Via handlingsorienteret analytisk indsigt, globalt integreret ekspertise, hvad angår risikovillig kapital og menneskelig kapital, samt løsninger, der er relevante på lokalt plan, giver vores kolleger i mere end 120 lande og jurisdiktioner vores kunder den nødvendige klarhed og tillid til at træffe bedre beslutninger, hvad angår risici og medarbejdere – beslutninger, der medvirker til at beskytte og vækste deres virksomheder.
Følg Aon på LinkedIn, X, Facebook og Instagram. Hold dig opdateret ved at besøge Aon’s nyhedssektion, og tilmeld dig nyhedsvarsler her.