Pressemeddelelse -
Aon: Danske organisationer sætter fokus på cybertrusler og forsyningskæder i ny global risikoundersøgelse 2025
København, 29. oktober 2025 – Aon plc, en ledende global rådgiver og serviceudbyder, offentliggør i dag rapporten: Aon’s 2025 Global Risk Management Survey Denmark Country Report, der sammenligner danske virksomheders risikohåndtering med internationale tendenser. Rapporten giver væsentlige indsigter til danske organisationer, der navigerer i et stadig mere komplekst risikomiljø.
Undersøgelsen, som nu udkommer for tiende gang, bygger på svar fra 2.941 beslutningstagere i 63 lande og 16 brancher. De danske resultater viser, at cyberangreb og databrud topper listen over de største risici for danske virksomheder – helt på linje med de globale tendenser. Men i Danmark efterfølges denne risiko af forsyningskædesvigt og driftsforstyrrelser, hvilket afspejler en særlig dansk opmærksomhed på leverancesikkerhed og robust drift. Geopolitisk volatilitet følger som nummer fire, mens økonomisk afmatning placeres som nummer fem på listen over aktuelle udfordringer for dansk erhvervsliv.
”Vi oplever, at danske organisationer tager risikobilledet meget alvorligt— særligt cybertrusler og sikkerheden omkring forsyningskæder. Virksomhederne arbejder proaktivt for at sikre fortsat drift og beskytte deres værdikæder,” siger Carsten Christoffersen, CEO for Aon Danmark. ”Sammenligner vi med de globale resultater, står det klart, at danske virksomheder har et unikt fokus på forsyningskæder og innovation, samtidig med at de også prioriterer reguleringsmæssige og politiske risici.”
På listen over de ti største aktuelle risici for danske organisationer indgår:
1. Cyberangreb/databrud
2. Forsyningskædesvigt
3. Driftsforstyrrelser
4. Geopolitisk volatilitet
5. Økonomisk afmatning
6. Råvareprisen/knaphed på materialer
7. Regulerings-/lovgivningsmæssige ændringer
8. Manglende innovation/opfyldelse af kundebehov
9. Store projektfejl
10. Politisk risiko
“Cybertruslen har udviklet sig markant de seneste år, og vi ser, at danske organisationer har investeret væsentligt i deres intern informationssikkerhed for at opnå en stærkere cyberrobusthed. Vi ser dog stadig, at der er et betydeligt gab, når det kommer til risikostyring af leverandører og 3. parter, og dette til trods for, det er en af de væsentligste cybertrusler, vi ser pt.” siger Emil Nielsen, Senior Nordic Cyber Risk Consultant i Aon Danmark. “Vi anbefaler virksomheder at analysere deres leverandørafhængighed, både for IT og driften generelt, samt tage stilling til hvilke muligheder der er for at begrænse eksponeringen".
Globalt dominerer stadig cyberrisici, økonomisk afmatning, stigende konkurrence, råvareprissvingninger og geopolitisk volatilitet, men sammensætningen af risikobilledet viser, at danske organisationer har deres egne prioriteringer. For eksempel er forsyningskæde og driftsforstyrrelser væsentligt mere fremtrædende i Danmark end på globalt plan.
”Danske virksomheder har en klar ambition om ikke kun at erkende og måle risiciene, men at handle på dem og omsætte dem til strategiske muligheder. Det er det, der skaber langsigtet robusthed og konkurrencekraft. Vi ser også, at danske organisationer arbejder aktivt med innovation og tilpasning til nye forretningsbehov,” tilføjer Carsten Christoffersen.
Om undersøgelsen
Aons 2025 Global Risk Management Survey er blandt de mest omfattende undersøgelser på området og bringer unikke indsigter fra næsten 3.000 erhvervsledere globalt. Denmark Country Report sammenligner de danske resultater med den internationale udvikling og udstyrer danske organisationer med konkrete værktøjer til at navigere i et dynamisk risikomiljø.
Rapporten kan downloades her, hvor du også kan finde yderligere information og relevante analyser: https://aon.io/3WZKxCV
Related links
Emner
Kategorier
Aon plc (NYSE: AON) har til formål at udforme grundlaget for bedre beslutninger – med henblik på at beskytte og berige livet for mennesker over hele verden. Via handlingsorienteret analytisk indsigt, globalt integreret ekspertise, hvad angår risikovillig kapital og menneskelig kapital, samt løsninger, der er relevante på lokalt plan, giver vores kolleger i mere end 120 lande og jurisdiktioner vores kunder den nødvendige klarhed og tillid til at træffe bedre beslutninger, hvad angår risici og medarbejdere – beslutninger, der medvirker til at beskytte og vækste deres virksomheder.
Følg Aon på LinkedIn, X, Facebook og Instagram. Hold dig opdateret ved at besøge Aon’s nyhedssektion, og tilmeld dig nyhedsvarsler her.