Pressemeddelelse -
Arla Protein bringer ny energi til Dansk Padel Forbund
Det kræver energi at vokse. Derfor har Dansk Padel Forbund og Arla® Protein netop underskrevet en aftale om et nyt sponsorat.
Med aftalen sikrer Arla® Protein sig blandt andet navnerettigheder til den nyetablerede "Arla Protein Foreningsligaen" og navnerettighederne til De Nordiske mesterskaber, ligesom Arla® Protein bliver en fast del af det omfattende turnerings-setup som eksponeringspartner samt øvrige sponsorfordele.
Direktør i Dansk Padel Forbund, Kristoffer Jørgensen, er glad for aftalen.
-Vi ser meget frem til at samarbejde med en stærk spiller som Arla® Protein om den fortsatte udvikling af dansk padel. Samtidig er vi glade for, at vi har formået at samle flere af vores aktiviteter under det samme sponsorat, udtaler direktøren.
Rider videre på padeleventyr
Arla® Protein har tidligere være hovedsponsor for Padel i Danmark, som var drevet af Dansk Tennis Forbund, og Brand Manager for Arla® Protein, Katrine Hasselström glæder sig over, at Arla® Protein med den nye aftale tager et nyt skridt i udviklingen af padel
- Padel er stadig blandt de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark og Europa, og værdierne i padel passer rigtig godt til det vi står for. Arla® Protein har netop fokus på at udvikle produkter, der passer ind i et aktivt liv med plads til alle, siger hun.
Aftalen mellem Dansk Padel Forbund og Arla® Protein er gældende fra dags dato, og sponsoratet løber i første omgang i hele 2026, hvorefter parterne vil evaluere samarbejdet.
- I Dansk Padel Forbund vil vi gerne alliere os med tætte partnere, og dette sponsorat viser, at Arla®Protein tydeligt ønsker at bidrage til at gøre padel til en folkesport for alle grupper i Danmark. Blandt andet gennem Arla® Protein Foreningsligaen. Samtidig står det lysende klart, hvor fantastisk det er, at erhvervslivet har taget padel til sig, og hvor meget sporten allerede fylder derude, lyder det fra Kristoffer Jørgensen.
For yderligere kommentarer:
Kristoffer Jørgensen, Direktør, Dansk Padel Forbund: 2680 9760
Rune Pedersen, Kommunikationsdirektør, Arla Protein: 9131 1088
Emner
_______________________________________________________________________________
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 7600 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.