Pressemeddelelse -
Arla tilbagekalder Protino Plus drik med Blåbær
Arla Foods tilbagekalder Protino Plus drik med Blåbær.
Produkterne er produceret på Nijkerk Mejeri i Holland (NL Z0055 EG) henholdsvis den 11. juni og 19. juni 2025 og har Bedst før dato den 17. juli og 24. juli 2025.
Produkterne lever ikke op til Arlas kvalitetskrav, da der er fundet sporadisk utilsigtet vækst af mug i produkterne.
Produkterne er solgt til grossister og i supermarkedskæder over hele landet samt Færøerne.
Forbrugere, der har købt disse produkter, bedes kassere produktet eller returnere det, dér hvor det er købt.
Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.
Forbrugerkontakt:
Arla Dialog: Arladialog@arlafoods.com
Emner
_______________________________________________________________________________
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 7600 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.