Gå til indhold
Arlas repræsentantskab beslutter: 269 millioner EUR i efterbetaling til andelshaverne

Pressemeddelelse -

Arlas repræsentantskab beslutter: 269 millioner EUR i efterbetaling til andelshaverne

2,2 eurocent per kg mælk vil blive udbetalt til Arla-andelshaverne som efterbetaling. Repræsentantskabet har i aftes truffet beslutningen med 176 stemmer for og 3 stemmer imod.

På mødet i går besluttede Arlas repræsentantskab at udbetale 269 millioner EUR af selskabets årsresultat som efterbetaling til landmandsejerne. Efterbetalingen er på 2,2 eurocent per kg mælk (269 millioner EUR inklusiv rente på individuel konsolidering) og en individuel konsolidering på 0,33 eurocent per kg mælk (39 millioner EUR). Resten af 2022-resultatet bestående af 0,6 eurocent per kg mælk (74 millioner EUR) er den kollektive konsolidering, som konsolideres i selskabet som egenkapital og til fremtidige investeringer.

Beslutningen stemmer overens med forslaget fra bestyrelsen og blev stemt igennem med 176 stemmer for og 3 stemmer imod.

I september blev der udbetalt efterbetaling svarende til 1 eurocent per kg mælk leveret i de første 6 måneder af 2022 (61 millioner EUR i alt). I forhold til den samlede mælkemængde for 2022 svarer dette til 0,5 eurocent per kg mælk. De resterende 1,7 eurocent per kg mælk inklusiv rente af individuel konsolideret kapital (208 millioner EUR i alt) udbetales i marts 2023.

For hver andelshaver beregnes den individuelle efterbetaling på grundlag af hele årets efterbetaling inklusiv rente af konsolideret kapital på 2,2 eurocent per kg mælk og årets samlede mælkeleverancer.

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8900 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum