Pressemeddelelse -
Nye data viser stigende interesse for bælgfrugter og grønnere madvalg
DTU Fødevareinstituttets kostvaneundersøgelsen udkom tirsdag og viste, at danskernes kostvaner går i den forkerte retning på mange punkter. Nye data fra Arla viser dog, at danskerne er begyndt at søge mod grønnere måltider og flere bælgfrugter.
Da DTU Fødevareinstituttet tirsdag offentliggjorde resultaterne af den nationale kostvaneundersøgelse, var der ikke meget positivt at fremhæve omkring udviklingen i danskernes kostvaner siden 2013.
Arla genkender problematikken, men samtidig ser virksomheden tegn på, at forbrugernes adfærd er ved at bevæge sig i en grønnere retning. De data, som kostvaneundersøgelsen bygger på, er indsamlet i perioden 2021–2024, og nyere tendenser viser, at interessen for bælgfrugter og grøntsagsbaserede måltider er steget markant siden da.
“Kostvaneundersøgelsen er nedslående læsning, og vi deler bekymringen. Men når vi ser på de seneste års data, oplever vi også en reel bevægelse i retning af mere grønt i danskernes madlavning. Interessen for bælgfrugter stiger markant – både i vores egne data og i søgninger på tværs af Danmark. Vi er slet ikke i mål, men pilen peger i den rigtige retning,” siger Ann-Camilla Kjæmpe, Head of Marketing og Innovation hos Arla Danmark.
Stigende interesse for bælgfrugter – både online og i køkkenerne
Arla.dk, som hvert år besøges af omkring 47 millioner brugere, har det seneste år registreret knap 1 million besøg på opskrifter med bælgfrugter. Sammenlignes februar 2026 med samme måned sidste år, er besøgstallet på opskrifter med bælgfrugter steget med 25 procent. Særligt retter som dhal og chili sin carne driver væksten.
Samtidig viser data fra Google, at søgninger på bælgfrugter er steget med 20 procent på landsplan siden 2022. Ifølge Google har interessen for bælgfrugter aldrig været større end nu.
På Arla.dk oplever man også fremgang i brugen af en række digitale værktøjer, der skal gøre det lettere for danskerne at vælge grønnere. Særligt den såkaldte Green Toggle – en funktion der tilbyder grønnere alternativer til klassiske retter – er i vækst. I 2025 blev Green Togglebrugt mere end 20 procent oftere end året før.
Også Arlas foodserviceforretning, som har en lang række kunder indenfor kantiner og storkøkkener, ser en tydelig bevægelse: Her fylder bælgfrugter og grøntsager mere og mere i serveringerne, mens kødmængderne reduceres.
“Vi arbejder aktivt for at gøre det nemmere for danskerne at træffe grønnere og sundere madvalg. Det handler ikke om at fjerne noget – men om at gøre de bæredygtige alternativer tilgængelige, inspirerende og velsmagende. Vi tror på, at adfærden vil følge med den stigende interesse,” siger Ann-Camilla Kjæmpe.
Emner
_______________________________________________________________________________
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 7600 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.