Teknologi og data muliggør ”ny måde” at drive landbrug på. Arla: Vigtigt at systemerne kan tale sammen

Højteknologiske løsninger og brug af data fylder mere og mere i moderne landbrug, og virkeligheden gør op med den forestilling, mange måske har om faget. Med teknologien kommer også mange muligheder, men vi skal sørge for at udvikle dem på den rigtige måde, lyder det fra andelsselskabet.

Det er nok de færreste, der stadig tror, at landmanden står op klokken fire om morgenen for at sidde på en taburet og malke alle sine køer i hånden, som det var engang. Men virkeligheden overrasker alligevel de fleste, når de oplever, hvor højteknologisk moderne landbrug er blevet, og hvordan dataindsamling og
-overvågning fylder i en almindelig arbejdsdag. Faktisk så meget, at man i dag kan være mælkeproducent uden at bo på egen bedrift.

Uden for Slagelse har Jens Christian Sørensen 300 jerseykøer, som tilsammen leverer ca. 2,3 mio. kg. mælk om året, som han sælger til Arla. Men Jens selv bor ca. 12 km fra gården inde i Høng by på nord for Slagelse sammen med sin familie. Og det kan kun lade sig gøre, fordi han via konstant adgang til data kan holde skarpt øje med sine køer døgnet rundt.

”Det er jo ikke fordi, jeg kan arbejde hjemmefra i den forstand, men når jeg står op om morgenen, kan jeg på mobilen allerede se hvilke opgaver, der ligger foran mig i dag, og hvilke køer, jeg måske lige skal tjekke ekstra op på. Brugen af teknologi og data frigiver ikke tid, men det hjælper mig til at vurdere, hvor jeg bruger min tid bedst, og det giver mig den sikkerhed, at hvis en af mine køer begynder at vise tegn på fx sygdom, så får jeg det at vide, uanset hvor jeg befinder mig,” siger Jens Christian Sørensen.

Ikke en erstatning, men en vigtig hjælp
Jens får hjælp fra teknologi flere steder på gården. Størstedelen af køerne har blandt andet et halsbånd på, der måler deres aktivitetsniveau og eventuel ændring i adfærd. Ud fra den data kan Jens se hvilke køer, der er i brunst, eller om nogen skal have behandling for sygdom. Malkerobotten måler på ledeevnen i mælken og selvfølgelig mælkemængden, som også giver Jens en indikation om, hvorvidt han skal holde særligt øje med en bestemt ko. Dertil kommer en automatisk vejrstation til at kontrollere klimaet i stalden, en selvkørende foderskubber, en robotskraber til automatisk renholdelse af spaltegulvene og en foderblander, der styres via en app på telefonen. Og meget mere.

”Vi bruger stadig meget tid ude i stalden med køerne, og man kan ikke erstatte et trænet blik og en erfaren hånd, men det er helt sikkert, at data og teknologien er en hjælp i hverdagen. Vi kan opfange små ting i opløbet, inden de bliver store, og på den måde sikre tidlig behandling, god dyrevelfærd og høj effektivitet på gården. Personligt giver det en mig en tryghed og en frihed, som man ikke havde for bare 10 år siden, og jeg har ikke mindre styr på mine dyr, bare fordi jeg bor 12 km væk,” siger Jens Christian Sørensen.

Han understreger dog, at der altid er en eller flere ansatte tilstede på gården, skulle der ske noget akut.

”Jeg oplever, at mange bliver overraskede over den måde, jeg driver landbrug på. Det er i dag meget mere som en virksomhed, som folk kender det fra andre fag. Knap så meget halmstrå i mundvigen og mere graf på computeren. Men det hele handler stadigvæk om at have nogle sunde og raske køer, der leverer mælk af høj kvalitet, men vi gør det bare på en helt anderledes måde i dag, og det synes jeg, folk skal komme ud og opleve hos deres lokale landmand, hvis de har mulighed for det. For eksempel når vi holder åbent landbrug,” afslutter Jens.

Datasystemer skal kunne snakke sammen
Hos andelsselskabet Arla Foods har man også set, hvordan teknologien har udviklet sig og fået større betydning for den daglige drift. Både i Danmark og i de andre seks lande, mejerikoncernens ejere har gårde. Og det er en positiv udvikling, mener Hanne Bang Bligaard, direktør for landbrugsbæredygtighed hos Arla:

”Generelt set er det kun en fordel. Både for den enkelte mælkeproducent, som kan arbejde endnu mere detaljeret med driften og plejen af dyrene, men også for os som mejeriselskab, da vi kan udvikle og rådgive baseret på reelle data indsamlet fra det daglige arbejde på gårdene,” siger hun.

Men der er mulighed for endnu bedre udnyttelse af de data der opsamles, og det er et område, som hun og kollegaerne i Arla holder øje med og gennem flere år har arbejdet med:

” Der findes mange forskellige udbydere af maskiner og robotter til landbruget, og de har alle sammen et smart system til indsamling og overvågning af data. For den enkelte landmænd ville det være en stor hjælp, hvis systemerne kan forstå hinanden og snakke sammen. Det er hverken smartere eller mere effektivt, hvis man skal tjekke 10 forskellige apps, når man kunne have nøjedes med én. Samtidigt vil det gøre indsatsen inden for bæredygtighed enklere for landmanden, hvis data opsamlet på gårdene kan overføres automatisk til f.eks. Arla,” siger Hanne Bang Bligaard.

Arla har med sin data fra Klimatjekprogrammet et af verdens største datasæt om mælkelandbrug, og netop det har dannet grundlag for den nye tillægsmodel for bæredygtighed, der øremærker op til 500 mio. EUR årligt, hvorfra første udbetaling sker til august.