H.K.H. Kronprinsesse Mary åbner Arlas globale innovationscenter
Tirsdag den 16. maj åbner Arla døren til sit helt nye innovationscenter i Aarhus. Her vil Arla skabe fremtidens mejeriprodukter i samarbejde med kokke, forskere, uddannelsesinstitutioner, kunder og forbrugere. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary indvier innovationscentret, som ligger i hjertet af en af verdens største fødevareklynger. Pressen og en lang række gæster inviteres indenfor.