Danskerne er ikke længere fedtforskrækkede
Fedt har i mange år været udskældt i slankekure og blandt sundhedseksperter, og det har skræmt danskerne fra at bruge for meget fedt i maden. Men ifølge en ny undersøgelse fra Karolines Køkken er det ikke længere sådan. Danskerne er ikke længere afskrækket fra at bruge smør og fløde i madlavningen. Nu lever vi i større grad efter en balanceret tankegang om ”alt med måde”, lyder det fra Tove Færch.