Arlas rapporter for 2014 tilgængelige for download
Arla har nu offentliggjort sin årsrapport for 2014 samt en ny CSR-rapport, der viser, hvordan virksomheden levede op til sit sociale, etiske, miljømæssige og økonomiske ansvar i det forgangne år.
Arla har nu offentliggjort sin årsrapport for 2014 samt en ny CSR-rapport, der viser, hvordan virksomheden levede op til sit sociale, etiske, miljømæssige og økonomiske ansvar i det forgangne år.
Arlas repræsentantskab stemte onsdag ja til forslaget om at udbetale 1 eurocent i gennemsnit pr kg i efterbetaling. Det betyder, at Arla udbetaler i alt 101 mio euro (750 mio. kr) i efterbetaling til sine ejere. For de danske andelshavere betyder beslutningen en efterbetaling inklusive forrentning af indskudkapital på i alt 7,7 øre pr kilo mælk.
Grillmad, pommes frites og is ryger i stor stil over disken i de danske sportshallers cafeteriaer, og den usunde mad er især udbredt blandt børn. Knap en tredjedel af forældrene køber is eller slik til børnene i sports- eller svømmehallen. En målrettet indsats fra Arla i samarbejde med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund skal nu give et venligt puf i den rigtige retning.
2014 var et komplekst år for Arla. I et marked hårdt ramt af volatilitet og international politik nåede det landmandsejede mejeriselskab et af de bedste resultater nogensinde. Et stærkt første halvår leverede rekordhøj indtjening, men det globale marked vendte i andet halvår, hvilket reducerede andelshavernes mælkepris ganske markant.
Måske forbinder du kun hytteosten med en lidt kedelig rugbrødsmad. Men hos Karolines Køkken er hytteosten uundværlig, for den er kilde til unikke smagsoplevelser og en god hjælper for dem, der har startet året med ønsket om en sundere livsstil. Med sin lave fedtprocent og høje indhold af protein passer hytteosten perfekt ind i gode madvaner, der kan holde året rundt.
Med det klare mål at femdoble forretningen i Australien indgår Arla nu et joint venture med landets største osteimportør, F. Mayer Imports. Arla er allerede på det australske marked med Castello oste, og nu skal partnerskabet bringe Arla videre på et marked, hvor forbrugerne i stigende grad efterspørger fødevarer, der byder på kvalitet, madkultur og godt håndværk.
Arla forventer et øget salg af økologiske mejeriprodukter i de kommende år, og derfor hæver det landmandsejede selskab øko-tillægget med 2 eurocent pr. kilo mælk fra 2. marts 2015 til de økologiske andelshavere i Danmark, Sverige, Storbritannien og Centraleuropa.
Fødevareministeriet har i dag fremlagt Økologiplan Danmark, der blandt andet skal sætte turbo på de offentlige køkkeners omstilling til økologi. Nye tal fra Arla viser samtidig, at salget af økologi til de offentlige storkøkkener boomer og i det forgangne år er steget med 30 procent. Kompetent vejledning er nøglen til at omlægge til økologi uden forbundne merudgifter.
I morgen fejrer Ø-mærket sit 25-års jubilæum. På 25 år er der sket meget for dansk økologi, og nu er de i Lejre klar med en af Danmarks første 100% lokale – ’single region’ – økomælk. En mælk, der er så lokal, at forbrugerne ved selvsyn kan besøge de marker, som malkekøerne har græsset på. Mælken er blevet til i et usædvanligt samarbejde mellem fire lokale landmænd, Lejre Kommune, Føtex og Arla.
Arla planlægger at vokse på en række afrikanske markeder i de kommende år, men væksten skal ske på en ansvarlig måde, så den ikke medfører utilsigtede negative konsekvenser for de lokale landbrug eller mejeriaktører. Derfor forankrer Arla nu en tydelig menneskeretspolitik i koncernen for at sikre, at Arlas globale forretning ikke sætter et negativt fodaftryk i udviklingslande.
I dag præsenterer Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund Arla som ny national olympisk partner, der skal være med til at støtte de danske topatleters vej til medaljer ved OL i Rio i 2016. Partnerskabet betyder desuden, at Arla via fælles initiativer med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund rejser midler til den danske breddeidræt og begynder en målrettet indsats for at udbrede sunde fødevarer
Danskerne køber dobbelt så meget piskefløde i december måned som normalt, og faktisk forventer de at købe ikke mindre end 3,2 mio. liter piskefløde i julemåneden, viser en ny forbrugerundersøgelse fra Arla. Salgstallene fra de sidste tre år bakker op om tendensen og fastslår, at fløden er en fast del af vores højtider og madkultur.
Efter en grundig undersøgelse af Arab Dairy Product Company har Arla besluttet ikke at komme med et bindende bud. Der arbejdes nu på alternative muligheder for at komme ind på det egyptiske marked.
60 pct. af de danske husstande bager deres egne småkager til julen, og den største bagedag er nu på søndag, som er første søndag i advent. Det afslører Arla i en ny forbrugerundersøgelse, som samtidig viser, at end ikke tidens hotteste madtrends får lov at ændre ved den gamle jul: Favoritsmåkagen er vaniljekransen, og der skal rigtigt smør i.
Arla har valgt at tilbagekalde Aldi Milkshake Cacaosmag, 200 ml, produceret på Esbjerg Mejeri d. 17. juli 2014 med en mindst holdbarhedsdato til d. 15. januar 2015. Produktet er udelukkende solgt i Aldis butikker, og tilbagekaldelsen sker på baggrund af enkelte forbrugerklager over produktkvaliteten.
Arla Foods UK tager nu hul på næste fase i udviklingen af forretningen. En større omstrukturering af Arlas britiske organisation betyder, at omkring 100 stillinger nedlægges og bestræbelserne på at skabe en mere adræt og konkurrencedygtig virksomhed, der kan øge innovationen på et britisk mejerimarked i konstant udvikling.
Nyt laktoseanlæg giver helt nye eksportmuligheder for Arla, der nu kan lave lønsomme laktose-ingredienser til fødevareproducenter i hele verden.
Arla har valgt at donere 15 tons ost til hjælpeorganisationen fødevareBanken. Ostene, der oprindeligt var tiltænkt det russiske marked, kan ikke sælges i Rusland pga. det russiske importforbud og kan ikke sælges på andre markeder. De kommer nu udsatte borgere til gode via fødevareBanken.
I søndags uddelte Den Danske Spiseguide deres traditionsrige priser til blandt andet årets kokkeprofil og årets restaurant. Og blandt prismodtagerne var noget så sjældent som en leverandør. John Gynther, der er gastronomisk ansvarlig for Arlas gourmet-osteserie ”Unika” modtog nemlig aftenens særpris for sit arbejde med udviklingen af dansk ost.
Fødevareministeren vil kåre Danmarks nationalret, og 24 opskrifter er med i finalen, hvor danskerne nu skal stemme om, hvilken ret, der er vores foretrukne. Men hos Karolines Køkken har de allerede et godt bud på en vinder.