Gå til indhold
Gode gæsteoplevelser har givet Hotel Kong Arthur fornem anerkendelse
Gode gæsteoplevelser har givet Hotel Kong Arthur fornem anerkendelse

Pressemeddelelse -

Gæsteoplevelser i verdensklasse: Hotel Kong Arthur modtager Travelers' Choice Best of the Best 2024

Hotel Kong Arthur modtager Tripadvisors Travelers’ Choice Best of the Best 2024 i kategorien “bæredygtighed”. Dermed er Hotel Kong Arthur blandt verdens 1% bedste hoteller målt på gæsteanmeldelser.

Gode gæsteoplevelser er en væsentlig del af ethvert hotels levegrundlag, og nu har de særligt gode af slagsen sikret københavnske Hotel Kong Arthur en udmærkelse. Hotellet har siden 2016 modtaget den årlige Travelers’ Choice Award fra gæsteanmeldelsestjenesten Tripadvisor, men det er første gang, at Hotel Kong Arthur modtager den højeste anerkendelse og titlen som Best of the Best i kategorien bæredygtighed.

Titlen er baseret på en samlet vurdering af gæsteanmeldelser, herunder gæsternes opfattelse af hotellets bæredygtighedsindsatser, og Tripadvisors egne bæredygtighedsberegninger over det seneste år. Dermed gives titlen til hoteller, der konsekvent leverer fremragende service, samtidig med at de demonstrerer en varig forpligtelse til bæredygtige praksisser.

Hotel Kong Arthur har i mere end et årti arbejdet aktivt med bæredygtige tiltag i hoteldriften, som omfatter en række initiativer for at reducere miljøpåvirkningen og fremme grøn omstilling. Initiativerne tæller blandt andet brug af lokale og økologiske ingredienser i hotellets ny nordiske morgenmadskoncept, understøttelse af lokale leverandører med egne bæredygtige ambitioner, effektivisering af energi, affaldshåndtering og leverancer, vandbesparende armaturer samt genbrug af materialer.

”Mine kolleger gør hver dag deres bedste for at skabe gode gæsteoplevelser, og jeg ved, at det betyder meget for dem, at det lige præcis er gæsternes anmeldelser, der har været udslagsgivende for titlen fra Tripadvisor”, siger Charlotte Munk Thalund, Head of Marketing & Communication hos Arthur Hotels og fortsætter: ”Rigtig mange københavnske hoteller gør et stort stykke arbejde for at gøre vores branche grønnere, og vi er meget glade og stolte over, at vi er lykkes med at kommunikere vores indsatser til vores gæster på en ordentlig og gennemsigtig måde, der har fået sat København på verdenskortet.”

Med titlen som Travelers’ Choice Best of the Best af bæredygtige hoteller forpligter Hotel Kong Arthur sig til fortsat at være en frontløber inden for hotelbranchens bæredygtighedsbestræbelser og til at sætte nye standarder for ansvarlighed. Hotel Kong Arthur ser frem til at fortsætte med at byde velkommen til gæster, som ikke bare værdsætter god service og komfort, men også en ansvarlig hoteloplevelse.


Related links

Emner

Kategorier


Arthur Hotels er paraplyen over Hotel Kong Arthur, Ibsens Hotel, tre travle restauranter, en labyrint af gårdhaver, en spa og et konferencecenter. Alt sammen lige rundt om hjørnet fra Nørreport midt i København.

Arthur Hotels bygger på værdier som gæstfrihed, solidaritet og omsorg, og både bæredygtighed, lokalmiljø og en uformel atmosfære er det, der kendetegner stedet. Der skal nemlig være rart at være, og gæster skal føle sig hjemme og velkomne. Med kærlig omsorg for såvel gæster som medarbejdere bliver Arthur Hotels drevet med to kvinder i direktionen: CEO Kirsten Brøchner og CCO Pia Schmølker.

Kontakt

Charlotte Munk Thalund

Charlotte Munk Thalund

Pressekontakt Head of Marketing and Communication PR og Kommunikation 30 22 02 22

Relateret materiale

Velkommen til Arthur Hotels!

Arthur Hotels bygger på værdier som gæstfrihed, solidaritet og omsorg, og både bæredygtighed, lokalmiljø og en uformel atmosfære er det, der kendetegner stedet. Der skal nemlig være rart at være, og gæster skal føle sig hjemme og velkomne. Med kærlig omsorg for såvel gæster som medarbejdere bliver Arthur Hotels drevet med to kvinder i direktionen: CEO Kirsten Brøchner og CCO Pia Schmølker.

Arthur Hotels
Nørre Søgade 11
1370 København K
Danmark