Pressemeddelelse -
Hotel Kong Arthur og Ibsens Hotel modtager Tripadvisors Travelers' Choice 2023
Hotel Kong Arthur og Ibsens Hotel er blandt verdens 10% bedste hoteller målt på gæstetilfredshed. Begge hoteller i Arthur Hotels-kæden er blevet tildelt prisen som Travelers’ Choice 2023. Prisen er baseret på gæsteanmeldelser på rejseplatformen Tripadvisor, og det er derfor hotellernes gæster og disses anmeldelser, der er den bærende faktor for prisen.
Hotel Kong Arthur og Ibsens Hotel har i mange år arbejdet målrettet med at sikre den bedst mulige oplevelse for deres overnattende gæster. Et højt serviceniveau og en personlig indgangsvinkel til hver enkelt gæst er blandt fokuspunkterne, der skal skabe en hjemlig atmosfære, så gæsterne har en følelse af at være hjemme og velkomne under deres ophold. Det arbejde er nu endnu engang blevet anerkendt.
Arthur Hotels’ arbejde med at sende glade gæster ud ad døren efter endt ophold har også gjort sig bemærket i andre sammenhænge. Tidligere på året udkom casestudybogen ”Kundeheltene”, der har undersøgt kundetilfredshed i danske virksomheder, og her blev Arthur Hotels brugt som et eksempel på høj gæstetilfredshed i hotelbranchen. Den nye Travelers’ Choice-pris er dermed endnu et skulderklap, der anerkender hotellernes vedvarende engagement i at levere enestående service, gode faciliteter og en mindeværdig og autentisk oplevelse til hver eneste gæst.
Modtagerne af Tripadvisors Travelers’ Choice-pris udvælges på baggrund af anmeldelser fra hotelgæster og gives til de 10% bedste i branchen på verdensplan. Det er fjerde gang, at Hotel Kong Arthur og Ibsens Hotel modtager Travelers’ Choice-prisen. Første gang var i 2020.
Læs mere om Hotel Kong Arthur og Ibsens Hotel, og book et ophold på https://www.arthurhotels.dk/.
Emner
- Virksomhed, generelt
Kategorier
- tripadvisor
- travelers choice
- hotel kong arthur
- hoteller i københavn
- ibsens hotel
Arthur Hotels er paraplyen over Hotel Kong Arthur, Ibsens Hotel, tre travle restauranter, en labyrint af gårdhaver, en spa og et konferencecenter. Alt sammen lige rundt om hjørnet fra Nørreport midt i København.
Arthur Hotels bygger på værdier som gæstfrihed, solidaritet og omsorg, og både bæredygtighed, lokalmiljø og en uformel atmosfære er det, der kendetegner stedet. Der skal nemlig være rart at være, og gæster skal føle sig hjemme og velkomne. Med kærlig omsorg for såvel gæster som medarbejdere bliver Arthur Hotels drevet med to kvinder i direktionen: CEO Kirsten Brøchner og CCO Pia Schmølker.