Gå til indhold
Audi charging hub åbner som et lynopladningskoncept, der kan reserveres

Pressemeddelelse -

Audi charging hub åbner som et lynopladningskoncept, der kan reserveres

Med det stigende antal elbiler stiger kravene til ladeinfrastrukturen. I Nürnberg åbner den første Audi charging hub for kunder den 23. december – som det eneste ladekoncept af sin art i verden. Den moderne lynladestation med reserverbare ladepladser er blandt andet tiltænkt elbilejere, der ikke har nogen lademuligheder derhjemme. Desuden er Audis ladehub beregnet til at betjene den fremtidige spidsbelastning for opladning i bymiljøer. Et tilhørende loungeområde giver en premium opladningsoplevelse.

Med pilotplaceringen tester Audi for første gang sit nye ladekoncept. "Vi vil bruge det til at teste fleksibel og premium-orienteret lynopladningsinfrastruktur i byrummet," siger Ralph Hollmig, Audi charging hub projektleder. "Vi skal hen, hvor vores kunder ikke nødvendigvis vågner om morgenen med en fuldt opladet elbil, og samtidig tænker vi på det stigende behov for opladning i fremtiden."

Selvforsynende opladningsinfrastruktur
Audis ladehub er funderet på såkaldte kuber, der kan samles og skilles ad igen i eksisterende områder på få dage. De fleksible container-kuber giver to lynladepunkter for hver enhed og kan kombineres i forskellige konstellationer. Brugte og istandsatte lithium-ion-batterier - såkaldte second-life-batterier, der kommer fra demonterede udviklingskøretøjer - fungerer som strømlager. Det sparer omkostninger og ressourcer. En kompleks infrastruktur med højspændingskabler og dyre transformere er derfor lige så overflødig som tidskrævende planlægningsprocesser. Audi ladehub'ens batterilagringsløsning kan hurtigt bringe lynopladningsinfrastruktur der hen, hvor elnettet ikke er tilstrækkeligt.

Takket være de omkring 2,45 MWh mellemlager har ladestanderne i Nürnberg kun brug for en 200 kW grøn strømforbindelse til det allerede tilgængelige lavspændingsnet, hvilket er fuldt tilstrækkeligt til at drive Audi ladehubben. De 200 kW er nok til løbende at fylde lagermodulerne. Solpaneler på taget giver desuden op til 30 kW grøn energi. Kunder kan lade elbiler op med op til 320 kW effekt på seks ladepunkter. Der kan i alt oplades ca. 80 køretøjer om dagen uden at nå grænserne for energilagringssystemets kapacitet kombineret med navets 200 kW strømforsyning.

Fx kan Audi e-tron GT lade med op til 270 kW, hvilket giver op til 100 kilometer rækkevidde på cirka fem minutter. En opladning fra 5 til 80 % tager cirka 23 minutter.

Opladning for alle

Hvis man har et e-tron Charging Service kort, kan man lade på Audis ladehub i Nürnberg til 31 cents per kWh. Audis ladehub i Nürnberg er dog åben for, at ejere af andre bilmærker også kan oplade deres biler og benytte faciliteterne bortset fra loungeområdet, der er forbeholdt Audi-kunder.

Hurtig og ukompliceret opladning
Audi-kunder kan bruge den nye reservationsfunktion i myAudi-appen, hvor de nemt kan bestille et af de seks ladepunkter. Selve opladningen er også hurtig og ukompliceret. Med Plug and Charge (PnC) er det endda muligt at oplade modeller med Plug and Charge-funktionalitet uden et RFID-kort (radio frequency identification) på to af de seks ladepunkter under pilotfasen. Autentificeringsprocessen foregår automatisk via krypteret kommunikation, så snart ladekablet er tilsluttet bilen. For at bruge dette system skal man have en PnC-kompatibel model af Audi e-tron-serien (Audi e-tron 50/55/S med produktionsdato efter kalenderuge 48/2021) og en e -tron Charging Service-kontrakt. Kunder kan bruge de 20-30 minutter, det tager at lade op til 80 % - fx med Audi e-tron eller e-tron GT – i loungen ovenpå.

Attraktive servicetilbud hvor opladningstiden udnyttes
Pilotprojektet, der starter i Nürnberg, fokuserer på den nye reservationsfunktion, kundernes forventninger til en premium opladningsoplevelse og tekniske aspekter som kravene til moderne batterilagringssystemer. Audi ønsker også at undersøge, på hvilke tidspunkter af dagen anlægget er særligt hyppigt brugt. Målet er at etablere Audis ladehub med en passende merværdi for kunderne. Til det formål tilbyder Audi yderligere attraktive tjenester på stedet ud over opladning af elbiler – bl.a. udlånsservice til el-scootere, information om forskellige Audi-produkter, prøvekørsler, just-in-time levering af mad, mobil bilpleje etc.

I den omkring 200 kvadratmeter store lounge, som også omfatter en 40 kvadratmeter stor terrasse, er der fokus på brugerne. Der kan de arbejde eller slappe af, og på en 98 tommer skærm kan Audi-modeller konfigureres, eller oplysninger om Audi-ladehub'ens funktionalitet eller en bils aktuelle ladeniveau kan hentes.

Under pilotprojektet i Nürnberg vil Audis ladehub være bemandet mellem kl. 10.00 og 19.00, men de seks ladestandere og loungen er tilgængelige døgnet rundt. "Audis ladehub er et attraktivt tilbud til vores kunder," siger projektleder Ralph Hollmig, "med en eksklusiv reservationsmulighed, et loungeområde og minimalt tidsforbrug takket være høj ladekapacitet."

Related links

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. Dertil har Audi omkring 87.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2020 solgte Audi på verdensplan knap 1,7 millioner biler.

Audis vision er at være det mest attraktive og innovative premiumbrand, og til fremtidens mobilitet fokuserer Audi på produkter og teknologier, der har tanke på miljøet.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Audi charging hub
    Audi charging hub
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 6,84 MB
    Download
  • Audi charging hub
    Audi charging hub
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    3309 x 4961, 7,34 MB
    Download
  • Audi charging hub
    Audi charging hub
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 6,99 MB
    Download
  • Audi charging hub
    Audi charging hub
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 6,06 MB
    Download
  • Audi charging hub
    Audi charging hub
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 5,85 MB
    Download
  • Audi charging hub hvor ladeplads kan reserveres
    Audi charging hub hvor ladeplads kan reserveres
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 5,86 MB
    Download
  • Audi charging hub hvor ladeplads kan reserveres
    Audi charging hub hvor ladeplads kan reserveres
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 5,45 MB
    Download
  • Audi charging hub hvor ladeplads kan reserveres
    Audi charging hub hvor ladeplads kan reserveres
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4950 x 3302, 2,47 MB
    Download
  • Audi charging hub hvor ladeplads kan reserveres
    Audi charging hub hvor ladeplads kan reserveres
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 930 KB
    Download
  • Audi charging hub lounge
    Audi charging hub lounge
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    3309 x 4961, 4,3 MB
    Download
  • Audi charging hub lounge
    Audi charging hub lounge
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 6,23 MB
    Download
  • Audi charging hub lounge
    Audi charging hub lounge
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 5,67 MB
    Download
  • Audi charging hub lounge
    Audi charging hub lounge
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 2,82 MB
    Download

Relateret materiale

  • Elbilsbatterier får et second life eller genanvendes

    Elbilsbatterier får et second life eller genanvendes

    Hvad sker der med batteriet ved slutningen af en elbils levetid? Kan det få et second life, eller skal det genanvendes? Med den nye Audi-udviklede analysesoftware BattMAN ReLife, der tester batteriets sundhedstilstand i løbet af få minutter, kan spørgsmålet hurtigt besvares. Lyntesten anvendes allerede nu hos Volkswagen Group Components i Salzgitter.

  • Verdens topledere kører på grøn strøm ved World Economic Forum i Davos

    Verdens topledere kører på grøn strøm ved World Economic Forum i Davos

    Det årlige møde i World Economic Forum i Davos finder i år sted i maj for første gang på grund af corona-pandemien. Nyt er det også, at Audi i år forsyner topmødet med en 100% elektrisk shuttleflåde, hvilket giver nogle af verdens topledere en unik oplevelse. Ligesom tidligere i Davos oplades bilerne med Audis mobile ladecontainere.

  • Audi charging hubs er for alle – både mærker og mennesker

    Audi charging hubs er for alle – både mærker og mennesker

    Audi åbner sin sjette charging hub i Frankfurt, hvor elbiler af alle mærker med CCS-stik kan oplades med op til 320 kW. Alle Audi opladningshubs er designet til at være uden forhindringer, hvor en drejearm (patentregistreret), højdejusterbare displays og tilstrækkelig plads til fx at manøvrere en kørestol gør opladning let selv for personer med fysiske begrænsninger.

  • Audi udbygger sit charging hub-netværk

    Audi udbygger sit charging hub-netværk

    Audi charging hub pilotprojektet i Nürnberg er blevet så godt modtaget af kunderne, at Audi har valgt at udvide netværket. Audi charging hub er en mobil opladningsstation, hvor man kan reservere en ladestander, og målgruppen er elbilister, som bor i storbyen og ikke har mulighed for at lade på bopælen. I årets anden halvdel åbner en anden og mere kompakt pilotlokation i Zürich.