Gå til indhold
K.E. Automobiler tager del i autobranchens grønnere udvikling

Pressemeddelelse -

K.E. Automobiler tager del i autobranchens grønnere udvikling

Siden 2010 har K.E. Automobiler i Svendborg været en del af landets største værkstedskæde, AutoMester. At værkstedet siden 1. februar 2024 har været en del af AutoMester E+ medfører bl.a. et øget fokus på miljøet samt tydelig inklusion af kunder med el- og hybridbiler.

Miljøvenlige tiltag og mere bæredygtige alternativer er kommet for at blive. Denne udvikling afspejles også i autobranchen, hvor el- og hybridbiler i højere og højere grad er de foretrukne alternativer. Ifølge Danmarks statistik steg bestanden af elbiler i Danmark med hele 69 % 2021 til 2022, mens bestanden af plugin hybrider steg med 35 %.

Denne tendens er en K.E. Automobilers værkstedsejer, 51-årige John Storm, har fulgt tæt. Ifølge den erfarne personvognsmekaniker, sælger, og værkstedsejer, er der nemlig særligt to parametre, der er afgørende for et værksteds succes: Udvikling og service – og de to er tæt forbundne.

“Jeg kan heldigvis godt lide at følge med i udviklingen og alt det nye, der sker. Selvom jeg tror, vi har mange år tilbage med fossile brændstoffer på værkstederne, kan man jo ikke komme udenom, at flere og flere kunder efterspørger service på el- og hybridbiler,” fortæller John Storm, og fortsætter:

“Det vigtigste har og vil altid være at give kunderne den bedst mulige oplevelse, og dermed service. For at vi fremover kan blive ved med det i K.E. Automobiler, ser jeg det som et afgørende skridt, at vi er en del af AutoMesters E+ koncept og dermed om bord på autobranchens grønnere udvikling."


Grønne tiltag og fremtidsplaner

Da K.E. Automobiler blev en del af AutoMester i 2010, var det med den tidligere indehaver, Karl Ejnar Nielsen, ved roret. Selvom John Storm først fik sin gang på værkstedet tre år senere som medejer på lige fod med Karl Ejnar Nielsen, sætter han ikke spørgsmålstegn ved medlemskabet af Danmarks største værkstedskæde.


“Jeg har jo samme tilgang som Karl Ejnar havde, og den lyder på den bedst mulige kundeservice. Her forstår jeg fuldt ud, at han valgte at blive en del af AutoMester. Det giver mange fordele i form af netværk, uddannelse, ballast, synlighed og tryghed. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at vi selvfølgelig skulle fortsætte som en del af AutoMester - og nu AutoMester E+,” forklarer den 51-årige værkstedsejer.

“Jeg er enormt glad for, at jeg og mine fire værkstedsmedarbejdere kan fortsætte den høje standard og nu tilbyde et ekstra lag af service til de kunder, der skal have en el- eller hybridbil, eller som ønsker vejledning til grønnere kørsel.”

Siden stifteren Karl Ejnar gik på pension i august 2023 og gav stafetten videre til John Storm, er der kommet en del nyt på tegnebrættet. I forbindelse med at værkstedet er blevet AutoMester E+, skal der installeres en el-ladestander inde i værkstedet, så kunderne kan få en opladet bil tilbage efter service. Derudover løfter den 51-årige værkstedsejer sløret for, at han også har planer om at udvide sin forretning med at forhandle el- og hybridbiler i den nærmeste fremtid.

Om AutoMester E+

Miljøet lider, og bilerne har en del af skylden. Mens bilproducenterne arbejder på højtryk for at udvikle nye og mere CO2-neutrale løsninger, vil AutoMester som Danmarks største værkstedskæde gerne gå forrest i at passe bedre på klimaet. Derfor lancerede AutoMester i 2019 konceptet under navnet AutoMester E+, der handler om at gøre hverdagen lettere for deres kunder og samtidig holde fokus på grøn omstilling og servicering af fremtidens el- og hybridbiler.

Det grønne E står blandt andet for el- og hybridbiler, e-handel og energibevidsthed. Foruden service og reparation af el- og hybridbiler tilbyder AutoMester E+ blandt andet også online booking, service- og reparationsaftaler, E+ vejhjælp, vejledning omkring grønnere kørsel og meget mere.

Emner

Kategorier

Regions


Det startede i 1993 med 40 værksteder og i dag er AutoMester Danmarks største værkstedskæde med knap 400 værksteder i hele landet. Her beskæftiges mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan, der servicerer over 300.000 kunder.

Helt fra starten har AutoMesters koncept været klart: Høj kvalitet baseret på frie, uafhængige værksteder. Kæden har tænkt stort fra starten og fulgt med tiden både i forhold til den nyeste teknologi og uddannelse af mekanikere.

På AutoMesters hjemmeside er der mulighed for online booking af service og andre ydelser døgnet rundt på de lokale værksteder, man finder tips og tricks, et digitalt kundemagasin og en FordelsKlub, der bl.a. giver 5% bonus på værkstedsregningen.

AutoMester servicerer alle biler, modeller og årgange og indenfor alle kundegrupper – både for private og erhvervskunder. Løbende efteruddannelse er et naturligt krav i kæden, og der laves alle former for værkstedsarbejde lige fra service og reparationer til karrosseri- og skader, ruder, stenslag samt dæk og aircondition m.v.

Yderligere har AutoMester i 2019 skabt konceptet AutoMester E+, som mere en 30% af værkstederne i dag er en del af og som går endnu mere ind for digitalisering og miljø.

AutoMester Danmark ApS er et datterselskab af FTZ Autodele og Værktøj A/S – og har 10 medarbejdere på hovedkontoret i Odense.

Kontakt

Lena Britt Pedersen

Lena Britt Pedersen

Pressekontakt Marketing Manager 63418988

Relateret materiale

AutoMester Danmark ApS

Det startede i 1993 med 40 værksteder og i dag er AutoMester Danmarks største værkstedskæde med over 400 værksteder i hele landet. Her beskæftiges mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan, der servicerer over 300.000 kunder.

Helt fra starten har AutoMesters koncept været klart: Høj kvalitet baseret på frie, uafhængige værksteder. Kæden har tænkt stort fra starten og fulgt med tiden både i forhold til den nyeste teknologi og uddannelse af mekanikere.

AutoMester Danmark ApS
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV
Danmark