Gå til indhold
Ole Klitgaard (tv) og Henrik Møller Mortensen (th) startede året ud med at åbne værkstedet AutoMester Læsø, der er en del af AutoMester-kæden.
Ole Klitgaard (tv) og Henrik Møller Mortensen (th) startede året ud med at åbne værkstedet AutoMester Læsø, der er en del af AutoMester-kæden.

Pressemeddelelse -

Læsø får nyt AutoMester-værksted

Den 1. januar 2024 åbnede Ole Klitgaard og Henrik Møller Mortensen et nyt værksted i Byrum på Læsø. Værkstedet er en del af landets største værkstedskæde, AutoMester, hvilket sikrer en lang række fordele for kunder såvel som for værkstedsejerne selv.

I årtier har Byrum Auto haft adresse på Gammel Kirkevej 8, Læsø. I forbindelse med årsskiftet fra 2023 til 2024 blev det tid til en forandring, og et nyt AutoMester værksted overtog lokalerne. De nye værkstedsejere på adressen, Ole Klitgaard og Henrik Møller Mortensen, kender hinanden fra deres tid i Byrum Auto.

46-årige Ole Klitgaard startede sin karriere som mekaniker i Byrum Auto i 1994. Her var han blandt andet med til at lære den nu 31-årige Henrik Møller Mortensen op, da han startede som lærling på samme værksted 17 år senere. Selvom de to kom utroligt godt ud af det med hinanden, besluttede Ole Klitgaard sig for at afprøve livet som selvstændig skibselektriker i 2014.

“Jeg holder meget af livet som selvstændig, men jeg savnede da også kammeratskabet med Henrik Efter 10 år som selvstændig aftalte jeg derfor med Henrik, at det var på tide at slå pjalterne sammen og leje lokalerne fra vores gamle fælles arbejdsplads, da vores tidligere fælles chef ville en anden vej,” fortæller Ole Klitgaard.

Den yngre af de to, Henrik Møller Mortensen, er både uddannet personvognsmekaniker og autotekniker og var ansat i Byrum Auto, indtil han overtog lokalerne i januar og stiftede AutoMester Læsø med sin tidligere kollega. Selvom hans tidligere kollega, Ole Klitgaard, har været væk fra autobranchen i godt og vel 10 år og fortsætter sit virke som skibselektriker ved siden af, bekymrer det ikke Henrik det mindste.

“Vi kender hinanden godt og ved, at vi er et godt team. Vi supplerer hinanden utroligt godt. Ole har jo en brugbar indsigt i det at være selvstændig, som jeg ikke har. Til gengæld har jeg fingeren på pulsen i autobranchen, så vi kan lære hinanden en masse af hinanden på vores rejse,” forklarer Henrik Møller Mortensen.

En del af noget større

AutoMester Læsø er en del af AutoMester-kæden, der består af knap 400 værksteder og mere end 1100 dedikerede mekanikere. Det er planen, at værkstedet skal ansætte en lærling til august, men til at starte med er det blot de to værkstedsejere, der har deres gang på værkstedet. Derfor har det også stor betydning for den nyetablerede duo, at de er en del af et større sparringsnetværk:

“AutoMester-medlemskabet giver jo adgang til et utroligt hjælpsomt og nyttigt netværk på tværs af alle AutoMester-værksteder hele landet over. Det er afgørende, at føle sig som en del af et noget større, at være med i et stort fællesskab og samtidig udveksle råd og erfaringer,” fortæller Henrik Møller Mortensen.

“Vi kan desuden tilbyde kunderne flere forskellige fordele gennem AutoMesters fordelsklub, såsom rabatter og bonuspoint. Det var også en af de ting, vi så som en stor fordel, da vi arbejdede i Byrum Auto, der også var en del af AutoMester,” supplerer Ole Klitgaard.


De to værkstedsejere er dog enige om, at det i høj grad er AutoMesters krav om certificering og løbende efteruddannelse, de nødigst ville være foruden:


“Vores branche udvikler sig jo hele tiden, og her er det afgørende for succesen at være en del af en kæde som AutoMester, der sørger for, at vi er opdaterede og har adgang til den nyeste viden og det bedste udstyr. Det sikrer en kontinuerlig høj kvalitet på vores værksted, som i høj grad er det, der lokker kunderne til.”

Den nyudklækkede værsktedsduo løfter desuden sløret for et kommende lokationsskifte. AutoMester Læsø vil i løbet af foråret få permanent adresse på Smedievejen 4 i Østerby, Læsø. Bygningen, kaldet Værftet, vil huse en kombination af autoværksted, synshal, marineservice, skibselektronik, internet og PC-reparation, smedeværksted og skibstømrer-værksted.

“Vi glæder os til vores nye adresse og ser en stor fordel i at samle det hele under ét tag, så vi har kapacitet til større opgaver,” afslutter Ole Klitgaard.


Emner

Kategorier


Det startede i 1993 med 40 værksteder og i dag er AutoMester Danmarks største værkstedskæde med knap 400 værksteder i hele landet. Her beskæftiges mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan, der servicerer over 300.000 kunder.

Helt fra starten har AutoMesters koncept været klart: Høj kvalitet baseret på frie, uafhængige værksteder. Kæden har tænkt stort fra starten og fulgt med tiden både i forhold til den nyeste teknologi og uddannelse af mekanikere.

På AutoMesters hjemmeside er der mulighed for online booking af service og andre ydelser døgnet rundt på de lokale værksteder, man finder tips og tricks, et digitalt kundemagasin og en FordelsKlub, der bl.a. giver 5% bonus på værkstedsregningen.

AutoMester servicerer alle biler, modeller og årgange og indenfor alle kundegrupper – både for private og erhvervskunder. Løbende efteruddannelse er et naturligt krav i kæden, og der laves alle former for værkstedsarbejde lige fra service og reparationer til karrosseri- og skader, ruder, stenslag samt dæk og aircondition m.v.

Yderligere har AutoMester i 2019 skabt konceptet AutoMester E+, som mere en 30% af værkstederne i dag er en del af og som går endnu mere ind for digitalisering og miljø.

AutoMester Danmark ApS er et datterselskab af FTZ Autodele og Værktøj A/S – og har 10 medarbejdere på hovedkontoret i Odense.

Kontakt

Lena Britt Pedersen

Lena Britt Pedersen

Pressekontakt Marketing Manager 63418988

Relateret materiale

AutoMester Danmark ApS

Det startede i 1993 med 40 værksteder og i dag er AutoMester Danmarks største værkstedskæde med over 400 værksteder i hele landet. Her beskæftiges mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan, der servicerer over 300.000 kunder.

Helt fra starten har AutoMesters koncept været klart: Høj kvalitet baseret på frie, uafhængige værksteder. Kæden har tænkt stort fra starten og fulgt med tiden både i forhold til den nyeste teknologi og uddannelse af mekanikere.

AutoMester Danmark ApS
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV
Danmark