Gå til indhold
BMW i3 50 xDrive i farven M Le Castellet Blue

Pressemeddelelse -

BMW i3: Den første fuldelektriske BMW 3-serie

BMW præsenterer den første fuldelektriske BMW 3-serie, BMW i3 50 xDrive, med en rækkevidde på op til 900 km*. Modellen er den anden model under Neue Klasse.

Den helt nye model har en elektrisk motor på både for- og bagakslen. Den samlede ydelse er 345 kW/469 hk*, og det maksimale drejningsmoment er på 645 Nm*.

Den højeffektive sjette generation af BMW eDrive-teknologi, kombineret med det nye BMW Panoramic iDrive og den centrale high‑performance computer "Heart of Joy", løfter køreglæden til næste niveau. Med BMW Symbiotic Drive går også den assisterede køreoplevelse ind i en ny æra.

Nyt designsprog – genkendeligt BMW, men skabt til fremtiden
BMW i3 repræsenterer en moderne fortolkning af de klassiske designtræk, der kendetegner en sedan. Som eksponent for BMW’s nye designsprog er BMW i3 øjeblikkeligt genkendelig som en 3-serie - med lang akselafstand, skrånende taglinje mod bagenden og korte udhæng.

Fronten præsenterer et velkendt, men markant opdateret udtryk. BMW nyrerne og de dobbelte forlygter smelter sammen i en ny, innovativ lyssignatur, der skaber et kraftfuldt udtryk.

Bagenden fremstår både moderne og dynamisk. De horisontalt placerede baglygter har en tredimensionel lyssignatur, hvor to lyskilder på hver side giver den klassiske BMW L‑form et opdateret udtryk. Samtidig fremhæver baglygterne bilens bredde og 3‑seriens sportslige karakter. De bredere hjulkasser understreger modellens atletiske proportioner.

Kabinen er rummelig og udnytter fuldt ud mulighederne i den platform, der er udviklet specifikt til elektrisk mobilitet. Samtidig bevarer interiøret den klassiske, førerorienterede sportslighed, som kendetegner BMW 3‑serien. Det nye BMW Panoramic iDrive sætter rammen for interiørets moderne og intuitive udtryk.

Køredynamik i en klasse for sig
Sportslighed og køreglæde er fundamentale elementer i BMW 3-seriens DNA. BMW i3 udnytter eldriftens unikke muligheder og leverer imponerende præcis og ubesværet køredynamik.

Den centrale drivkraft bag denne oplevelse er Heart of Joy, der arbejder ti gange hurtigere end tidligere systemer. Sammen med tre yderligere high‑performance computere (superbrains) udgør den hjertet i den nye software- og elektronikarkitektur.

Rækkevidde og opladning i topklasse
BMW i3 er skabt til de lange distancer og opnår en rækkevidde på op til 900 km* (WLTP). Med DC-ladeeffekt på op til 400 kW* reduceres ladetiderne betydeligt - på blot 10 minutter kan der oplades energi nok til op til 400 km*.

Sjette generations BMW eDrive-teknologi består af højtydende elmotorer, 800V-teknologi og nye højvoltsbatterier med runde celler i en cell‑to‑pack‑opbygning. Dette giver høj energitæthed og en lavere batteripakke, som samtidig fungerer som strukturel komponent i karrosseriet.

BMW i3 tilbyder desuden tovejsopladningsfunktioner som Vehicle‑to‑Load (kræver tilvalget AC Charging Professional), Vehicle‑to‑Home og Vehicle‑to‑Grid.

Produceres i hjertet af München
BMW i3 produceres på BMW Groups fabrik i München, hvor der i mere end 100 år er fremstillet biler. Fabrikken har over de seneste fire år gennemgået en omfattende modernisering, herunder en ny karrosserifabrik og et avanceret montageområde med integreret logistik.

De nye produktionsfaciliteter er nu i den afsluttende fase, og produktionen af BMW i3 starter i august 2026. De første kundeleveringer finder sted fra efteråret 2026.

* Alle data er foreløbige, idet der ikke foreligger endelige WLTP-tal.

Related links

Emner

Kategorier


Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

Kontakt

Relateret materiale

  • BMW i3 nærmer sig premieren: Finjusteres i Nordsveriges vinterkulde

    I fem årtier har BMW 3-serien været selve definitionen på køreglæde i mellemklassen i premiumsegmentet. Nu er det snart tid til lanceringen af den næste generation og samtidigt den første sedan under Neue Klasse – den fuldelektriske BMW i3 – som får designpremiere den 18. marts 2026.

  • Fuldelektrisk BMW M Neue Klasse med innovativ teknologi

    BMW M introducerer i 2027 den fuldelektriske BMW M Neue Klasse med avanceret teknologi. Den vil kombinere ydeevne på racerbanen med daglig brug, innovative elektriske motorer og et effektivt batteri til forbedret køreoplevelse og rækkevidde.

  • Den nye BMW iX3: Mere BMW end nogensinde

    Den helt nye BMW iX3 er mere end bare en fuldelektrisk SUV. Den er starten på en ny og banebrydende æra for BMW, og den første serieproducerede model under Neue Klasse. Med en rækkevidde på op til 805 kilometer og opladning på op til 400 kW markerer den et stort fremskridt inden for effektivitet, avanceret teknologi og futuristisk design.

  • Næste modelgeneration fra BMW drives af fire ”superhjerner”

    BMW Group er den første bilproducent, der introducerer et helt nyt digitalt system, som styrer alle drivlinjer og bilmodeller. Systemet får sin debut i den kommende Neue Klasse, og er mere intelligent, kraftigere og mere effektivt end tidligere løsninger.

  • Hurtigere opladning, længere rækkevidde: BMW præsenterer ny elektrisk drivlinje til Neue Klasse

    BMW Group tager endnu et skridt ind i fremtiden for elektrisk mobilitet. Under Tech Days i Landshut, Tyskland i denne uge gives der et første indblik i udviklingen og produktionen af højvoltsbatterier og elektriske drivlinjer med den sjette generations BMW eDrive-teknologi. Fremskridtene inkluderer 30 procent hurtigere opladning og 30 procent længere rækkevidde med 800V-teknologi.