Pressemeddelelse -
Den nye BMW iX3: Mere BMW end nogensinde
Den helt nye BMW iX3 er mere end bare en fuldelektrisk SUV. Den er starten på en ny og banebrydende æra for BMW, og den første serieproducerede model under Neue Klasse. Med en rækkevidde på op til 805 kilometer og opladning på op til 400 kW markerer den et stort fremskridt inden for effektivitet, avanceret teknologi og futuristisk design.
Hvad der engang var en dristig vision, er nu blevet til virkelighed. BMW iX3 starter serieproduktion til efteråret og markerer et afgørende skridt for BMW Group i den transformative rejse mod elektrificering, digitalisering og cirkularitet. Som frontløber for Neue Klasse introducerer BMW iX3 de allernyeste teknologier og design, der vil forme hele BMW’s modelprogram i de kommende år. Disse innovationer vil blive integreret i hele 40 nye modeller og modelopdateringer frem til 2027.
BMW iX3 50 xDrive er den første variant. Modellen leverer 469 hk (345 kW) og et kraftfuldt drejningsmoment på 645 Nm. Med en rækkevidde på op til 805 km, et forbrug på 15,1-17,9 kWh/100 km (foreløbige WLTP-tal) og et batteri på 108,7 kWh er den klar til at revolutionere langdistancekørslen. Den accelererer fra 0-100 km/t på bare 4,9 sekunder og har en topfart på 210 km/t. Den har firehjulstræk og må trække op til 2.000 kg med det elektriske anhængertræk (ekstraudstyr).
BMW eDrive: Køre- og ladeoplevelsen på nyt niveau
Den nye og sjette generation af BMW eDrive til Neue Klasse består af højtydende elektriske motorer, helt nye højspændingsbatterier med cylindriske celler og 800V-teknologi.
Med en DC-opladning på op til 400 kW kan BMW iX3 oplades på en 800V-lader, hvor den tilføjer op til 372 km rækkevidde på blot ti minutter. Batteriet kan oplades fra 10% til 80% på kun 21 minutter. Med den indbyggede batteristyring kan BMW iX3 også oplades ved 400V-ladere. BMW iX3 50 xDrive kan som standard oplades med 11 kW AC, eller op til 22 kW som ekstraudstyr (tilgængeligt fra marts produktion 2026).
Tovejsopladning og intelligent ladeklap
Fra marts 2026 introduceres BMW iX3 med avancerede tovejsopladningsfunktioner, der åbner helt nye muligheder for energistyring. Med Vehicle-to-Load (V2L) kan bilen fungere som en mobil powerbank, der nemt kan forsyne eksterne enheder med strøm – perfekt til camping, events eller nødsituationer. Desuden er bilen forberedt til Vehicle-to-Grid (V2G), så bilen i fremtiden kan levere elektricitet tilbage til elnettet.
Et specielt element i den nye ladeoplevelse er den intelligente ladeklap, som bruger kunstig intelligens (AI) til at registrere brugerens intention om at lade bilen op og automatisk åbner eller lukker ladeklappen.
My BMW App viser den aktuelle ladehastighed og ladekurve i realtid. Med op til ti individuelle ladeaftaler kan man nemt styre sine aftaler med funktionen Plug & Charge Multi Contract.
Fremtiden for elektrisk kørsel er ikke bare smartere – den er også mere intuitiv og bekvem end nogensinde.
Avanceret elektronik og smartere software
Den nye BMW modelgeneration introducerer en banebrydende elektronik- og softwarearkitektur, hvor centrale funktioner styres af fire kraftige computere, kaldet "superhjerner". Disse håndterer alt fra infotainment og automatiseret kørsel til køredynamik, klimakontrol og komfort. Sammenlignet med nuværende modeller er datakapaciteten i de fire superhjerner mere end 20 gange større.
Denne avancerede elektronik sikrer topmoderne cybersikkerhed, hurtigere og mere smarte over-the-air opdateringer og åbner nye muligheder med avancerede AI-funktioner – alt sammen for at give en mere intelligent, effektiv og fremtidssikret køreoplevelse.
Den nye arkitektur er også designet til at være betydeligt mere enkel. Kabelføringen er radikalt forenklet, hvilket reducerer både vægt og materialeforbrug.
Heart of Joy: En ny standard for køreglæde
Heart of Joy spiller en afgørende rolle i Neue Klasse. Denne avancerede “superhjerne” styrer køredynamikken med en præcision og hastighed, der overgår alt, vi har set før. Den håndterer drivlinjen, bremser, genvinding af bremseenergi og styring – op til ti gange hurtigere end konventionelle kontrolenheder.
Samarbejdet med BMW Dynamic Performance Control betyder, at Heart of Joy kan beregne og justere alle køretekniske parametre med en hidtil uset hastighed og nøjagtighed. Enhver bevægelse af speederen, bremsepedalen og rattet sker direkte og med stor nøjagtighed. Den unikke Soft Stop-funktion sikrer den mest glidende standseproces nogensinde i en BMW.
Nyt design: Enkelt, karakterfuldt og tidløst
Med de store teknologiske fremskridt følger også nye muligheder for at skabe markante designændringer. Den nye BMW iX3 introducerer et helt nyt udtryk, som vil blive implementeret i hele modelprogrammet. Det moderne formsprog er en frisk fortolkning af BMW’s klassiske designprincipper – tidløst, men samtidig helt i tråd med nutidens trends. Det er design, der er reduceret til kernen af BMW - og som gør bilen mere BMW end nogensinde.
Den nye BMW iX3 har de karakteristiske SUV-proportioner: 4.782 mm i længden, 1.895 mm i bredden og 1.635 mm i højden. Bagagerummet kan udvides fra 520 til 1.750 liter ved at lægge bagsæderne ned. Under motorhjelmen er der yderligere 58 liters opbevaringsplads.
BMW Panoramic iDrive: Fokus på det vigtige
Med BMW iX3 introducerer BMW for første gang BMW Panoramic iDrive, der revolutionerer brugeroplevelsen og den digitale betjening. Systemet er bygget på det helt nye BMW Operating System X og samler fire centrale elementer i et unikt displaysystem.
BMW Panoramic Vision projicerer information over hele forrudens bredde, så føreren får vigtige køreoplysninger uden at tage øjnene fra vejen. Indholdet kan tilpasses helt efter personlige præferencer.
Den store 17,9-tommer centrale skærm har en intuitiv brugerflade, der gør betjeningen enkel og overskuelig. Som ekstraudstyr fås også et 3D Head-Up Display, der viser navigation, hastighed og andre nøglefunktioner direkte i synsfeltet.
Det nye Shy-tech multifunktionsrat er udstyret med belyste knapper og aktiv haptisk feedback. Fysiske knapper til vigtige funktioner som vinduesviskere, blinklys, spejle, lydstyrke, gearvælger og parkeringsbremse er let tilgængelige, mens resten kan betjenes via berøring eller stemmestyring.
Alt i alt skaber BMW Panoramic iDrive en perfekt balance mellem avanceret digital teknologi og nem, fysisk betjening – for en føreroplevelse, der er både smartere og mere fokuseret.
Produktion, priser og lancering
BMW iX3 bliver som første model i Neue Klasse produceret på den helt nye BMW Group-fabrik i Debrecen i Ungarn.
De danske priser starter ved 649.900 kr. (med 2026 registreringsafgift).
Foruden basisversionen fås den i tre udstyrsvarianter:
- M Sport (679.900 kr.) – med M Sport-pakke og metallak.
- Fully Charged (729.900 kr.) – med M Sport samt Innovation-pakke, ratvarme, elektrisk anhængertræk, BMW Iconic Glow, bagagerumspakke, ekstra tonede ruder, multifunktionssæder og Parking Assistant Plus.
- Supercharged (749.900 kr.) – med M Sport og Fully Charged samt panoramaglastag og BMW Digital Premium.
Den danske lancering finder sted i marts 2026.
BMW iX3 vil senere også blive lanceret i andre varianter.
#
BMW iX3 50 xDrive. 469 hk. Rækkevidde op til 805 km. Forbrug 15,1-17,9 kWh/100 km. Opladningstid 10-80 % ved 400 kW: 21 min. CO2-ejerafgift 840 kr. årligt. Forbrug og rækkevidde kan påvirkes af bl.a. kørestil, hastighed, vejrforhold og ekstraudstyr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Forbrugstal er foreløbige.
Emner
Kategorier
Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.
BMW Danmark A/S
BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.
Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.
BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.