Pressemeddelelse -
Hoteldirektør fundet til Moxy Bergen
Den danske hoteloperatør Core Hospitality har udpeget Monica Selvik til hoteldirektør på Moxy Bergen. Det internationale varemærke åbner i den norske by om et halvt år.
Monica Selvik tager roret som ”kaptajn” (hoteldirektør i Moxy sprog) på Moxy Bergen, et 199-værelsestort hotel, der åbner i marts 2021 på den norske vestkyst. Monica har mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen, hvor hun har beskæftiget sig med alt fra receptionist og revenue til hoteldirektør og sælger. Erfaringen har hun hovedsageligt fra Bergen, hvor hun tidligere har arbejdet i Nordic Choice Hotels, First Hotels, Thon Hotels og Magic Hotels.
”Monica har en solid erfaring i ryggen med både operationel og kommerciel baggrund. Med hende som leder har vi fået et markant forspring. Hotellets internationale profil giver stærke fordele for rejsende, men det er Monicas ledelse og hendes fremtidige team, der skal sikre den gode oplevelse. Vi glæder os meget over, at vi nu har fået en kollega lokalt i Bergen, så vi kan planlægge åbningen af Moxy Bergen”, fortæller Per Denker Sørensen, adm. direktør i Core Hospitality.
Lokal tilstedeværelse, globalt varemærke
Fra og med 1. september er Monica Selvik blevet en del af Moxy Bergen hotellet og dermed også Core Hospitality ledelsen. Hotellet skal drives af den danske hoteloperatør, Core Hospitality, og konceptet er ejet af verdens største hotelvirksomhed, Marriott International. Dermed får Monica lokale kollegaer i Skandinavien og samtidig et stort globalt netværk.
”´Jeg har glædet mig vildt meget til åbningen af Moxy i Bergen, lige siden jeg hørte nyheden om projektet for to år siden. Og nu er der kun få måneder til, vi åbner dette spændende, sjove, stil stilfulde og prisvenlige hotel i Bergen. Jeg glæder mig til muligheden for at arbejde med et stærkt koncept som Moxy og Marriott samt at blive en del af Core Hospitalitys succesfulde vækstrejse i Skandinavien”, udtaler Monica Selvik og fortsætter med at forklare, hvad man kan forvente af Moxy Bergen. ”Moxy Hotels bringer et internationalt varemærke til den ekspanderende by og lokalområdet i Solheimsviken. På dets location ved havnefronten i det nye erhvervsområde, nær Marineholmen og bymidten, skiller Moxy Bergen sig ud med et livligt co-working space for lokale og rejsende, der er unge af sind. Dertil kommer, at alle vores overnattende gæster får adgang til fordelene i verdens største loyalitetsprogram i hotelbranchen, Marriott Bonvoy”.
Unikt hotel og koncept
Moxy Hotels er udviklet til rejsende, der søger prisvenlige hotelovernatninger uden at gå på kompromis med kvalitet og stil. Ligesom de eksisterende hoteller i Oslo og København appellerer det til unge og unge af sind ved at tilbyde store, sociale fællesområder, fyldt med underholdning til overnattende gæster såvel som lokalbefolkningen. Moxy Bergen får en unik beliggenhed i Solheimsviken med udsigt over Puddefjorden. Det bliver det tredje Moxy Hotel, der åbner i Skandinavien, men flere er på vej; Core Hospitality har bl.a. bekræftet, at et til åbner i Tromsø.
Related links
Kategorier
Om Core Hospitality
Core Hospitality er en dansk hoteloperatør, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper og kan derfor implementere og drive præcis det koncept, der passer bedst til ejendommen og beliggenheden. Core Hospitality voksede ud af Zleep Hotels og har siden etableret en stærk portefølje af hoteller; Best Western Plus i Kastrup og Moxy i Sydhavnen. Bekræftede projekter inkluderer Moxy Bergen og Moxy Tromsø. Læs mere på corehospitality.dk.