Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Udviklingen går stærkt hos Core Hospitality

Blot et år efter etableringen af Core Hospitality er virksomheden blevet en stærk spiller i hotelbranchen. To hoteller er i drift, yderligere to er bekræftet og flere projekter er undervejs. Potentialet for det uafhængige driftsselskab er stort, og virksomheden er derfor ved at opruste for at være forberedt til 2019.

Et selskab i udvikling

Core Hospitality kan vist stadig kaldes en nyopstartet virksomhed, en såkaldt ”white label” hoteloperatør, der kan drive alle slags hoteller og er således uafhængig af brands. Siden etableringen af selskabet den 23. oktober 2017 har Core Hospitality indgået flere, nye samarbejder med ejendomsinvestorer. Den første aftale kom egentlig på plads for en række år siden, da søsterselskabet Zleep Hotels indgik en kontrakt med Moxy Hotels, Marriotts næstegenerations hotelkoncept, om driften af det første hotel i København. Dét hotel åbner til marts næste år. Men allerede i år har Core Hospitality overtaget driften af to hoteller; Hotel Marina i Vedbæk og Quality Airport Hotel Dan i Kastrup. Desuden er der bekræftet endnu en Moxy åbning i Bergen i 2020.

”Der er tale om en sund og spændende udvikling i hotelbranchen. Vi beviser med tilføjelsen af flere hoteller og kontrakter om nye projekter, at branchen professionaliseres. Udviklingen med operatører som Core Hospitality minder om den udvikling, der har været i gang i Europa igennem mange år. De internationale hotelvaremærker ønsker ikke selv at varetage den daglige drift, men samarbejder med selskaber som vores. Det giver os muligheder for at komme ind i spændende projekter og med en større chance for succes sammen med stærke varemærker”, udtaler Peter Haaber, CEO i Core Hospitality.

Tillid fra stærke investorer

Core Hospitality er en stærk samarbejdspartner for alle ejendomsinvestorer, der ikke selv kan eller vil stå for driften. Allerede et år efter etableringen af selskabet samarbejder Core Hospitality derfor også med både private investorer, aktive investorer såvel som institutionelle investorer. Eksempelvis er Quality Airport Hotel Dan ejet af Midstar, mens de kommende Moxy hoteller i København og Bergen er ejet af hhv. Vastint Hospitality og GC Rieber Eiendom.

Fakta om hotellerne, der drives af Core Hospitality

  • Hotel Marina (126 værelser) var første hotel i drift under Core Hospitality pr. 01.01.2018
  • Quality Airport Hotel Dan (240 værelser) er ejet af Midstar, og driften blev overtaget af Core Hospitality pr. 01.05.2018
  • Moxy Copenhagen Sydhavnen (226 værelser) forventes at åbne 18.03.2019
  • Moxy Bergen (230 værelser) forventes at åbne 01.05.2020

Om Core Hospitality

Core Hospitality er et dansk hoteldriftsselskab, der er uafhængig af varemærker, således at det kan drive alt fra hostels til full-service hoteller. Derfor er Core Hospitality fleksibel til at drive og samarbejde med adskillige hotelbrands, -kæder og -ejere. Core Hospitality driver Hotel Marina i Vedbæk og Quality Airport Hotel Dan i Kastrup. I pipelinen er der desuden bekræftet to Moxy hoteller, som er en del af verdens største hotelkæde, Marriott. Som søsterselskab til Zleep Hotels er der en stærk organisation bag Core Hospitality, og hoteloperatøren har derfor store ambitioner i norden. Læs mere om Core Hospitality.

Kontakt

Relateret materiale

  • Core Hospitality overtager driften af Quality Airport Hotel Dan i København

    Den 1. maj 2018 får Core Hospitality endnu et hotel under vingerne, når de overtager driften af Quality Airport Hotel Dan i Kastrup. Core Hospitality har underskrevet en lejekontrakt med den skandinaviske hotelejendomsinvestor, Midstar, der ejer hotellet, og ser frem til at drive lufthavnshotellet i Kastrup.

  • International hotelkæde tager første spadestik i København

    Danmark har længe vidst, at det skulle blive hjem til verdens største hotelgruppes nye, ungdommelige boutiquekoncept, Moxy Hotels. Nu er første spadestik taget i Sydhavnen i København, hvor det 228-værelses store hotel skal drives af den danske franchisetager, Core Hospitality. Hotellet forventes at åbne i marts 2019.

    Moxy Copenhagen illustration
  • Nyt Moxy hotel i Norge skal drives af dansk hoteloperatør

    I 2020 åbner det friske og ungdommelige Moxy Hotels endnu et hotel i Norden; denne gang i Bergen, Norge. Efter en succesfuld åbning af Moxy Oslo X er det hippe hotelkoncept klar til at vokse med lanceringen af den 190-værelses store ejendom på Bergens havnefront. Hotellet forventes at åbne i maj 2020.

    Moxy Bergen illustration
  • Fremtiden for kendt hotel er sikret

    Efter en måneds tids uvished blandt personalet på Hotel Marina i Vedbæk, er der nu god grund til at ånde lettet op igen. Driften af det 126-værelses store konferencehotel ved Øresundskysten overdrages til Core Hospitality ved årsskiftet. Hotellet, der var hjemsted for fodboldlandsholdet i 25 år, fortsætter som 'Hotel Marina', mens de langsigtede fremtidsplaner stadig er på tegnebrættet.

    Hotel Marina i Vedbæk