Gå til indhold
Dækbranchens Fællesråds newsroom nomineret

Pressemeddelelse -

Dækbranchens Fællesråds newsroom nomineret

December indbyder til opsummering og evaluering af det forgangne år, og det gør sig også gældende hos Mynewsdesk. En jury har derfor vurderet 12 forskellige newsrooms på Mynewsdesk i tre forskellige kategorier for at beslutte, hvem der har brugt sit newsroom bedst i 2013.

Evnen til at skrive fængende overskrifter, brugen af billeder og video, inddragelse af sociale medier, links til eksternt materiale samt om indholdet generelt har nyhedsværdi har været nogle af de kriterier, som ligger til grund for både nomineringer og kåringer. 

De nominerede var:
I kategorien Små virksomheder (1-49 ansatte): Dækbranchens Fællesråd, VEGA, Plan Danmark og VisitSweden.

I kategorien Mellemstore virksomheder (50-249 ansatte): Ford Motor Company, Bilbasen, EET Group og Gorenje. 

I kategorien Store virksomheder (250+ ansatte): Codan Forsikring, Scania, Schneider Electric og Arla Foods.

Stolt over nomineringen
”Vi er oprigtigt glade for og faktisk lidt stolte over at have været blandt de nominerede til Årets Newsroom, siger Volker Nitz, Dækbranchens Fællesråd. ”Når vi ser på de øvrige nominerede, var det jo et hårdt felt vi var oppe imod og et stort tillykke til VisitSweden med sejren i vores kategori. Vi må jo så se, om vi kan gøre historierne fra Dækbranchen endnu mere interessante fremover. Jeg glæder mig dog særdeles over, at netop vores newsroom faktisk er i top 3 med antallet af ”followers” på hele Mynewsdesk, hvilket klart viser, at dæk og dækbranchen er interessant læsning for mange”.

Svært at vælge
- Det har absolut ikke været nemt at udvælge vinderne, og det er ikke meget, der skiller de nominerede fra vinderne. Efter megen overvejelse er vi i juryen dog blevet enige om, at de tre vindere er et mulehår foran de andre, fortæller Sosun Sendi Breittenbach, jurymedlem fra Mynewsdesk og tidligere journalist.

Vinderne af Årets Newsroom blev:

  • VisitSweden 
  • Bilbasen 
  • Codan 

- Jeg synes, alle vindere er gode til at fokusere på, hvad der er relevant for deres læsere. De kender nyhedskriterierne og ved, at navlepillende nyheder kun sjældent når gennem redaktørens nåleøje. VisitSweden har brugbart og veltimet indhold, og så har de nogle kanonflotte billeder.
Bilbasen har flere gode historier, som vil kunne nå ud i medierne - først og fremmest fordi de ikke taler om sig selv. Slutteligt er Codan skarpe til at bruge data og trends i deres historier, som også er veltimede, begrunder content marketing specialist, Joakim Ditlev.

Juryen bestod af:

  • Sosun Sendi Breittenbach, Mynewsdesk 
  • Magnus Snoer, Mynewsdesk 
  • Jan Godsk, Branded Content ekspert & kreativ konsulent, Ideatakeaway 
  • Joakim Ditlev, content marketing specialist, Contentmarketing.dk

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Volker Nitz

Volker Nitz

Pressekontakt Direktør 40 54 68 50

Velkommen til Dækbranchen Danmark!

Dækbranchen Danmark er interesseorganisation for hele dækbranchen i Danmark. Her samles Dæk Specialisternes Landsforening , Dækimportørforeningen og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i en stærk brancheorganisation.
Neutral og forbrugervenlig oplysninger til trafikanterne sker via Rådet for Større Dæksikkerhed.
Dækmagasinet som udgives af Dækbranchen Danmark er landets eneste brancheblad som fokuserer på alt hvad der har med dæk at gøre.