Pressemeddelelse -

Danish Crown udsteder obligationer

Danish Crown har i denne uge udstedt 5-årige obligationer i Tyskland, også kaldet Schuldschein.

Danish Crown udbød som udgangspunkt obligationer for 75 mio. euro. Der var dog en overvældende interesse fra investorerne, så derfor valgte Danish Crown at udvide lånet til 180 mio. euro fordelt på to udstedelser. Der blev udstedt obligationer for 70 mio. euro til en årlig fast rente på 1,107 pct. og 110 mio. euro til en variabel rente. Renten tilpasses hvert halve år og vil i de næste seks måneder være på 0,58 pct.

- Vi er meget tilfredse med vilkårene for udstedelser. De signalerer stor tiltro til Danish Crown, og den strategi vi har lagt for virksomheden. Samtidig betyder det aktuelle renteniveau, at vi har sikret en attraktiv finansiering, der i den sidste ende kommer vores ejere til gode, siger Preben Sunke, der er Group CFO.

Obligationerne er udstedt som en såkaldt rettet udstedelse. Det betyder, at obligationerne ikke er optaget til handel i hverken Tyskland eller Danmark.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • regnskab
  • nøglepersoner

Danish Crown-koncernen er en global kødvirksomhed og blandt verdens største indenfor sit felt.

Koncernen er verdens største svinekødseksportør og Europas største producent af svinekød. Vi er desuden Europas største kødforædlingsvirksomhed og en betydelig aktør på det europæiske oksekødsmarked.

Kontakt

Relateret materiale

  • Låneaftale skal sikre væksten

    Danish Crown og Den Nordiske Investeringsbank har indgået en låneaftale på 100 millioner Euro, som skal sikre medfinansieringen af købet af DK-Foods og Gzella Meat Group samt opførelsen af fabrikken i Pinghu.

  • Stort udbud presser verdensmarkedet

    Noteringerne i Europa er unormalt lave for årstiden. Det skyldes et stort udbud af grisekød på globalt plan, og ikke mindst valutakurser der rammer europæiske og særligt danske landmænd hårdt.

  • Positive takter bag pænt resultat

    Danish Crown løfter indtjeningen. Fremgangen er båret af koncernens forædlingsselskaber og ingrediensselskabet DAT-Schaub, der leverer et godt resultat.