Pressemeddelelse -

headspace har gjort en forskel for hundredevis af unge i Esbjerg

Der er sket meget siden headspace slog dørene op i Esbjerg i sensommeren 2014.

Mange unge er gået over tærsklen i Kongensgade for at få nogen at tale med om store og små problemer. For fremtiden vil det ske i Tobakken, hvor headspace netop er flyttet ind. Den 22. februar indvies de nye lokaler, og både borgmester Jesper Frost (V) og regionsrådsformand Stephanie Lose (V) holder tale.

”headspace i Esbjerg har nu gennem en årrække vist, at vi kan gøre en kæmpe forskel for de mange børn og unge, der kæmper med små og store problemer, som sender dem til tælling, og hvor de ganske ofte kun har brug for et lille skub i den rigtige retning”, fortæller Poul Nyrup Rasmussen, der er protektor for Foreningen Det Sociale Netværk, som står bag headspace Danmark, og han tilføjer:

”headspace er på mange måder et mønstereksempel på, hvad der sker, når vi samler frivillige, gode lokale virksomheder, fonde og kommunale og regionale kræfter om en fælles sag. Her opstår noget magisk, hvor vi får det bedste fra alle verdener og skaber et trygt rum i headspace, hvor de unge føler sig setog mødt som ligeværdige og trygge.”

Da headspace Esbjerg slog dørene op i august 2014, var centeret en kende anderledes end de seks oprindelige headspaces. Et unikt virksomhedsnetværk af 19 lokale store og små virksomheder med direktør Steen Brødbæk fra Semco Maritime i spidsen var klar til at gå nye veje for at hjælpe sårbare unge, der stod uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet med at få et egentligt job og succesoplevelser, der kunne give dem mod på at blive en del af fællesskabet igen.

”Det har været fantastisk at se, hvordan denne kreds af virksomheder har troet på os, og hvordan vi har samarbejdet om at gøre en reel forskel for unge i Esbjerg, der havde givet op, og som ikke kunne nås af det etablerede system”, fortæller Søren Copsø, der er centerchef i headspace Esbjerg.

Siden etableringen har headspace Esbjerg også oplevet, at byens lokale stolthed EFB har valgt at støtte headspace, og samarbejdet med Region Syddanmark er blevet udvidet i dag, så man sikrer, at unge, der har brug for behandling, kommer ind ad den rigtige dør i psykiatrien.

Fest, fejring og fællesskab

Derfor slår headspace Esbjerg dørene op til en housewarming og fest for alle de mange aktører, som gennem tiden har været med at til at gøre headspace Esbjerg til et helt unikt rådgivningstilbud, der har gjort en forskel for tusindvis af børn og unge i Esbjerg.

”Vi glæder os til at slå dørene op og til at takke alle de gode kræfter, der har støttet headspace Esbjerg, også når der har været lidt modvind, som der kan være her ved Vesterhavet. Vi kommer også til at afholde en workshop, og så glæder vi os bare til at fremvise de nye lokaler i Tobakken, som er blevet støttet af gode lokaler kræfter”, fortæller Søren Copsø.

Indvielsen finder sted på Tobakken, Gasværksgade 2, 6700 Esbjerg, torsdag den 22. februar kl 14.00 – 16.00. Den første halve time er velkomst med korte taler fra borgmester Jesper Frost (V) og regionsrådsformand Stephanie Lose (V) samt centerchef Søren Copsø. Derefter vil der være Workshops, hvor alle er velkomne.

For yderligere kommentarer kontakt centerchef i headspace Esbjerg Søren Copsø på 29443833 eller på sc@headspace.dk. Pressen er meget velkommen.

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • børn & unge
  • forebyggelse
  • frivilligt arbejde
  • headspace
  • mental sundhed
  • psykisk sårbar
  • esbjerg
  • unge
  • sundhed
  • psykisk sårbarhed

headspace Esbjerg er et initiativ under Det Sociale Netværk, der blev etableret af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som er født i Esbjerg. headspace Esbjerg blev indviet i august 2014. I dag er der 17 headspaces i hele landet. headspace Esbjerg har rådgivet 850 unge siden etableringen.

headspace tilbyder anonym og gratis rådgivning til børn og unge fra 12 til 25 år. Det er drevet af over 450 frivillige på landsplan. I headspace er ingen problemer for store eller små, alt foregår på de unges præmisser, og der er ingen ventetid og journaler.


headspace Esbjerg er finansieret af statslige midler, mens Esbjerg Kommune, Region Syddanmark og en række lokale fonde også har bidraget: K.G. Fonden, Esbjerg Fonden, Esbjerg Ugeavis Fond, Johan Hoffman Fonden, Claus Sørensens Fond, Blue Water Fonden, Verena Merz og Otto Kjærgaards Fond, Lida og Oskar Nielsens Fond, Sydbank og Danske Bank.

headspace Esbjerg er det første headspace, hvor man har en systematisk indsats over for børn og unge, der står på kanten af samfundet på grund af sociale og psykiske problemer. Godt og vel 20 virksomheder udgør headspaces virksomhedsnetværk, som har ført omkring 35 unge fra passiv forsørgelse til beskæftigelse og givet dem mod på at læse og arbejde igen.

Det Sociale Netværk blev etableret i 2009 af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der nu er protektor for foreningen. I dag er formanden Benedikte Kiær (K), der til dagligt er borgmester i Helsingør.

Kontakt

Relateret materiale

  • Enhedslistens byrådsmedlem bliver ungerådgiver i headspace

    Cecilie Schultz, der siden 2013 har repræsenteret Enhedslistens i Fredericia Byråd, bliver ny ungerådgiver i headspace. Hun glæder sig til at hjælpe og støtte børn og unge i Fredericia og omegn og frygter ikke for, at hendes byrådsplads kommer i vejen for arbejdet i headspace.

  • headspace Aabenraa starter sorggruppe for unge

    Hvert år mister 7.000 børn og unge under 27 år en mor eller en far, en bror eller en søster. Derfor har headspace i Aabenraa oprettet en sorggruppe for at hjælpe sønderjyske børn og unge, der har mistet en person, der stod dem nær.

  • headspace slår dørene op i Fredericia

    Til foråret flytter headspace, der er et rådgivningscenter for unge, ind i den gamle børnehave på Fredericia Sundhedshus, aftalen er netop underskrevet og Fredericia Kommune og Det Sociale Netværk glæder sig til samarbejdet

  • headspace fremhæves for sit unikke samarbejde med psykiatrien

    Satspuljepartierne lægger op til, at børn og unge med psykiske vanskeligheder skal have hjælp tættere på dem selv i form af en fremskudt regional psykiatri. Samarbejdet mellem Region Syddanmark og headspace fremhæves som en mulig løsning, der sikrer bedre overgange og at færre unge får behov for indlæggelse. Der er fire headspaces i Region Syddanmark.

  • Hæderkronede headspace inviterer indenfor til Frivillig Fredag

    I anledning af Frivillig Fredag den 29. september holder headspace Aabenraa åbent hus for alle, der vil høre om det nye rådgivningstilbud for børn og unge, som på bare et halvt år har tilknyttet omkring 20 frivillige og modtaget en stor frivillighedspris.

  • Frivillig rådgivning sparer samfundet for millioner

    Ved hjælp af frivillige rådgivere og få fagfolk har rådgivningsinitiativet headspace formået at hjælpe tusindvis af børn og unge. Ny analyse fra Økonomer Uden Grænser viser, at det ikke bare er godt for de unge, men også for samfundet – for hver krone, der investeres i headspace, får samfundet syv igen.

  • Forebyggelse fungerer: Ungerådgivningen headspace kan spare det offentlige for millioner

    Ny rapport, der analyserer rådgivningstilbuddet headspace, fastslår, at tidlig forebyggelse betaler sig. Især når det kommer til at fastholde unge i uddannelse, reducere ledighed og mindske udgifterne til sundhedsvæsnet. Poul Nyrup Rasmussen, der er protektor for headspace, omtaler rapporten på KL's social og sundhedspolitiske forum i dag.

  • Ny festival vil hylde ungdommen i Horsens

    Den 5. maj 2018 vil Rådhusparken i Horsens danne rammerne for en ny festival helliget Horsens’ unge, når flere foreninger sammen åbner dørene for INCLUSION Festival, der vil sætte det gode ungdomsliv på dagsordenen.

  • Unge LGBT-personer skal have bedre psykiske vilkår i Danmark

    Unge, der bryder med normer for køn og seksuel orientering, har markant dårligere mental trivsel end deres jævnaldrende. Derfor går LGBT Danmark og Det Sociale Netværk/headspace Danmark nu sammen om at skabe en mere sammenhængende og forebyggende indsats for unge, der kæmper med et negativt selvforhold på baggrund af stigmatisering, diskrimination og mobning relateret til seksualitet, køn og krop.

  • headspace får støtte af Foreningen Østifterne til at få psykisk sårbare unge tættere på arbejdsmarkedet

    Flere unge henvender sig i headspace med udfordringer omkring job og uddannelse og tanker om ikke at slå til. Derfor skruer headspace op for rådgivningen af unge, der mangler den sidste støtte og hjælp for at få færdiggjort uddannelsen eller få et job. En undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at udsatte unge uden job og uddannelse koster samfundet 15. mia. kroner årligt.

  • ​headspace Aalborg fylder fem år – tusindvis af unge har fået hjælp

    For fem år siden stiftede Det Sociale Netværk med Poul Nyrup i spidsen headspace. headspace Aalborg var ét af de første seks headspaces, der åbnede, som skulle gøre det nemmere for børn og unge i og omkring Aalborg at få nogen at tale med om stort og småt. Siden 2013 har tusindvis af unge fået hjælp i headspace Aalborg med alt fra kærestesorger til kaotiske tanker.

  • Ny satspuljeaftale sikrer udbredelsen af headspace – flere børn og unge kan få hjælp

    Regeringen og satspuljepartierne afsætter i alt 57,5 millioner til at udbrede headspace, så foreningen kan give børn og unge nogen at tale med i store dele af landet. I Det Sociale Netværk, som står bag headspace, er formand, Benedikte Kiær, glad for, at satspuljepartierne anerkender, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle i udfordringen omkring børn og unges mentale mistrivsel.