Pressemeddelelse -

Hæderkronede headspace inviterer indenfor til Frivillig Fredag

Du har måske set det store grønne skilt, der er kommet på Sct. Nicolaj Gade. Eller hørt, at der nogle, som børn og unge i Aabenraa og omegn kan tale med helt uforpligtende. Både om de store problemer, de små problemer og alt det, der kan være svært at tale med venner eller ens forældre om.

Siden den 3. april har headspace Aabenraa i hvert fald haft til huse på første sal på Sct. Nicolaj Gade 5, og her har man i løbet af de første måneder haft rygende travlt.

”Vi har lynhurtigt set, hvordan de unge har taget headspace til sig, og at der har været et stort behov for et sted, hvor de har kunnet komme med de udfordringer og problemer, som de har. Vi har både hjulpet unge, der har brug for råd til at få styr på økonomien samt unge med depression og selvmordstanker”, siger centerchef Kim Callesen.


Fest for frivillige
Hele denne indsats ville ikke have været mulig, hvis det ikke var for de omkring 20 frivillige, der allerede har meldt sig under headspaces grønne faner.

Derfor holder headspace Aabenraa åbent hus den 29. september på Frivillig Fredag, Danmarks nationale frivillighedsdag, hvor landets mange frivillige bliver anerkendt, og hvor fokus er på alt det enestående, som frivilligt arbejde kan.

”Vi er helt vildt glade og taknemmelige for, at vi på under et halvt år har fået så mange gode kompetente frivillige, der vil bruge deres erfaringer og kompetencer med at hjælpe børn og unge, der har ondt i livet, og som ikke har nogen at tale med. Det gør en kæmpe forskel og viser, hvad frivilligt arbejde kan”, fortæller centerchef Kim Callesen.

Det hele foregår fredag den 29. september. I tidsrummet fra kl. 14 til kl 17 vil der være små spil og lege, herunder KO-fodbold, der alle stiller skarpt på psykisk sårbarhed, og efter kl. 17 vil der være fest for de frivillige.

Tilbage i maj vandt headspace Aabenraa sammen med de tre andre headspaces i Region Syddanmark Frivillighedsprisen for det store og unikke arbejde med at hjælpe børn og unge. Og netop frivilligheden er en del af headspaces DNA, også i Aabenraa.

”Som frivillig i headspace gør jeg en vigtig forskel for andre unge, mens jeg er en del af et fantastisk fællesskab, hvor jeg har mulighed for at udvikle mig fagligt og personligt”, siger Kelly, der har være frivillig i headspace siden maj.

For yderligere information kontakt Laurids Bæk Simonsen, presse- og kommunikationskonsulent i headspace på 2283 3692 eller lbs@detsocialenetvaerk.dk.


Fakta om headspace

headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen fra 12-25 år, der er drevet af over 400 frivillige på landsplan og få fastansatte. I headspace er ingen problemer for store eller små, alt foregår på unges præmisser, og der er ingen ventetid og journaler.

Siden opstarten i 2013 har headspace været i kontakt med mere end 27.000 unge. Foruden headspace i Aabenraa findes der headspaces i Aalborg, Albertslund, Ballerup, Billund, Esbjerg, Greve, Helsingør, Herlev, Herning, Horsens, Hvidovre, København, Odense, Roskilde og Rødovre og fra november i Gentofte.

Du kan komme direkte fra gaden og tale med ungerådgivere eller frivillige. Der er også mulighed for at chatte med vores rådgivere. Læs mere på www.headspace.dk.

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • frivilligt arbejde
  • sundhed
  • unge
  • frivillig fredag
  • psykisk sårbarhed
  • psykisk sårbar
  • mental sundhed
  • headspace
  • frivillighed
  • forebyggelse
  • børn & unge

Det Sociale Netværk blev etableret i 2009 af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der nu er protektor for foreningen. I dag er formanden Benedikte Kiær (K), der til dagligt er borgmester i Helsingør.

Foreningen Det Sociale Netværk arbejder for at være en stærk stemme og skabe bedre vilkår for psykisk sårbare og deres pårørende, og at samfundet i stigende grad fokuserer, inkluderer og accepterer psykisk sårbare.

Det Sociale Netværk står for en lang række projekter, der primært hjælper børn og unge, men fokus er også pårørende og psykisk sårbare. Det Sociale Netværk står bag initiativet headspace, der i dag findes i 16 forskellige byer, og som yder uvildig rådgivning til børn og unge mellem 12-25, der savner nogen at tale med. headspace er båret af frivillige. Her er ingen journaler, du kan være anonym og ingen problemer er for store eller små.

Kontakt

Relateret materiale

  • Psykiatritopmøde 2017: Lad pengene følge borgeren

    Den røde løber rulles ud på Sankt Annæ Gymnasium i København, når PsykiatriNetværket inviterer brugere, pårørende, eksperter, fagpersoner og presse til Psykiatritopmøde 2017.

  • Vi kan ikke blive ved med at lade vores børn og unge mistrives

    Et stigende antal børn og unge kæmper med svigtende mentalt helbred og ondt i livet. Det har fået Vidensråd for Forebyggelse, Dansk Socialrådgiverforening og Det Sociale Netværk/headspace Danmark til at gå sammen om en workshop, der skal gøre op med den mentale mistrivsel og bringe løsninger på bordet.

  • Socialministeren besøger headspace Odense

    Den 24. august vil socialminister Mai Mercado (K) besøge headspace Odense for at suge til sig og lære mere om det unikke forebyggende arbejde, som rådgivningsinitiativet headspace laver for børn og unge. Resultater der forhåbentlig kan tjene som inspiration til en landsdækkende forebyggende indsats.

  • Forebyggelse fungerer: Ungerådgivningen headspace kan spare det offentlige for millioner

    Ny rapport, der analyserer rådgivningstilbuddet headspace, fastslår, at tidlig forebyggelse betaler sig. Især når det kommer til at fastholde unge i uddannelse, reducere ledighed og mindske udgifterne til sundhedsvæsnet. Poul Nyrup Rasmussen, der er protektor for headspace, omtaler rapporten på KL's social og sundhedspolitiske forum i dag.

  • I Gentofte skal ingen unge være alene

    Den røde løber var rullet ud, da headspace Gentofte blev indviet af borgmester Hans Toft, protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark Poul Nyrup Rasmussen og de mange gentofteborgere, der var dukket op til åbningsreception.

  • Rådgivningsinitiativet headspace åbner i Gentofte

    Den 2. november kommer rådgivningsinitiativet headspace til Gentofte. Der vil være åbningsfest, hvor der vil være taler af både borgmester Hans Toft og fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der er pro-tektor i Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

  • headspace Aabenraa starter sorggruppe for unge

    Hvert år mister 7.000 børn og unge under 27 år en mor eller en far, en bror eller en søster. Derfor har headspace i Aabenraa oprettet en sorggruppe for at hjælpe sønderjyske børn og unge, der har mistet en person, der stod dem nær.

  • Forårsflytning for headspace Aabenraa

    headspace Aabenraa, der snart kan fejre to års fødselsdag, siden de åbnede i Sct. Nicolai Gade 5, flytter nu til nye lokaler. Det skyldes, at flere og flere unge gør brug af headspace, hvor man har set en fordobling af unge i rådgivningen.

  • headspace har gjort en forskel for hundredevis af unge i Esbjerg

    headspace Esbjerg flytter til nye lokaler i Tobakken. Derfor holder de en reception torsdag den 22. februar for at hylde alle de gode kræfter, der har været med til at sikre, at headspace har kunnet hjælpe op mod tusind unge esbjergensere. Både borgmesteren og regionsrådsformanden vil holde tale.

  • headspace på Spejdernes Lejr

    Næsten 40.000 danske og internationale spejdere var samlet i Sønderborg til den store Spejdernes Lejr. Og headspace var selvfølgelig med.