Pressemeddelelse -

Innovationsministeren besøger headspace i Rødovre

Børn og unges mentale helbred er på vej ned ad bakke. Det viser en ny, stor rapport fra Sundhedsstyrelsen, hvor man har spurgt over 180.000 danskere på landsplan. I Region Hovedstaden viser tallene, at fra 2010 til 2013 gik antallet af unge piger, der havde dårlig mental trivsel, fra 16,3 procent til 17,9 procent for at stige til hele 24,8 procent i 2017. Og for de unge drenge var det 9,5 procent, der i 2010 og 2013 der havde dårligt mentalt helbred, mens det var 14,2 procent i 2017.

Derfor kommer innovationsminister Sophie Løhde (V) til Rødovre for at få syn for sagen og høre om headspaces samarbejde med kommuner for at hjælpe og støtte børn og unge, der kæmper med mental mistrivsel.

 "Vi er meget glade for, at ministeren kommer forbi headspace, når hun lægger vejen forbi Rødovre Kommune. Det er jo med til at vise, at det samarbejde, som vi har i headspace med kommunerne, er unikt, når det kommer til arbejdet med at hjælpe børn og unge", fortæller Mette Søndergaard, der er centerchef i headspace Rødovre.

headspace Rødovre var et af de første headspaces, der åbnede på dansk jord i 2013. I dag er der 17 på landsplan og her varetages rådgivningen primært af energiske frivillige, der brænder for at hjælpe børn og unge. Størstedelen af samtalerne i headspace Rødovre tager udgangspunkt i hverdagsproblemer som job, uddannelse, konflikter med venner og familier eller selvværd og nedtrykthed.

 "Men der er også unge, der kommer med helt andre problemstillinger, og vi møder unge, der kommer med alt fra selvmordstanker og selvskade til ensomhed og angst, og unge som har brug for at komme ud af bandekriminalitet", fortæller centerchefen.

 I alt havde man over 220 unge i rådgivning på Tårnvej i 2017, og med de overordnede tendenser og den stigende mistrivsel hos børn og unge, som rapporterne viser, vil man arbejde endnu hårdere for at hjælpe og støtte flere unge.

Der skal investeres i sociale indsatser

Regeringen har et ønske om i fremtiden at skabe bedre velfærd på tværs af sektorer, og i det lys er headspace også interessant. En rapport fra Økonomer Uden Grænser viser netop, at headspace både forbedrer de unges mentale trivsel samtidig med, at de bidrager til, at de unge ikke falder fra på uddannelserne.

"Det er interessant at se, hvordan vi i samarbejde med kommunen kan gå sammen om at gøre en forskel for de unge og sikre, at flere ikke knækker nakken i uddannelsessystemet og mister kontakten til fællesskaberne", siger direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Trine Hammershøy, der også vil tage imod ministeren. Hun tilføjer:

"Jeg er glad for, at regeringen i forbindelse med sammenhængsreformen vil styrke rammerne for samskabelse, herunder at frivillige, brugere og pårørende i højere grad kan inddrages og tage medansvar i arbejdet med børn og unges mentale sundhed".

Ministeren besøger headspace Rødovre fredag den 16. marts i tidsrummet fra 16.30-17.00. Foruden ministeren vil Rødovres borgmester Erik Nielsen (S), kommunaldirektør Anders Agger samt social- og sundhedsdirektør Henrik Abildtrup også deltage. Pressen er velkommen.

For yderligere kommentarer kontakt presse- og kommunikationskonsulent Laurids Bæk Simonsen på 2283 3692/lbs@detsocialenetvaerk.dk.

Related links

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • sundhed
  • unge
  • psykisk sårbarhed
  • psykisk sårbar
  • mental sundhed
  • headspace
  • frivilligt arbejde
  • frivillighed
  • forebyggelse
  • børn & unge

Fakta om headspace

headspace er et gratis rådgivningsinitiativ for unge mellem 12 og 25 år. Det er drevet af mere end 450 frivillige på landsplan og få fastansatte i samarbejde med staten, kommunerne, private fonde og virksomheder. I headspace er ingen problemer for store eller små, alt foregår på de unges præmisser, og der er ingen ventetid eller journaler.

I headspace kan unge komme direkte fra gaden og tale med ungerådgivere. Det kan være anonymt og er gratis og uforpligtende. Der er også mulighed for at chatte eller kontakte headspace via mail og telefon.

Ud over headspace Rødovre findes headspace i Aabenraa, Aalborg, Albertslund, Ballerup, Billund, Esbjerg, Gentofte, Greve, Helsingør, Herlev, Herning, Horsens, Hvidovre, København, Odense, Roskilde, og i april 2018 åbner headspace også i Fredericia.

Det er foreningen Det Sociale Netværk, der står bag headspace Danmark. Det Sociale Netværk  blev etableret i 2009 af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der nu er protektor for foreningen. I dag er formanden Benedikte Kiær (K), der til dagligt er borgmester i Helsingør Kommune.

Kontakt

Relateret materiale

  • Socialministeren og tidligere statsminister besøger headspace Helsingør

    Socialminister Mai Mercado (K) besøger headspace Helsingør for at høre mere om, hvordan frivillige spiller en central rolle i rådgivningen af børn og unge. Et arbejde, som viser det store potentiale, der opstår, når civilsamfundet og kommunen samarbejder om samfundets udfordringer.

  • headspace Greve flytter i nye lokaler

    Efter knap et år i Borgerhuset flytter headspace Greve ind i nye lokaler i UngdomsCentret i Greve. Det betyder, at headspace nu kommer endnu tættere på byens unge.

  • I Gentofte skal ingen unge være alene

    Den røde løber var rullet ud, da headspace Gentofte blev indviet af borgmester Hans Toft, protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark Poul Nyrup Rasmussen og de mange gentofteborgere, der var dukket op til åbningsreception.

  • headspace fremhæves for sit unikke samarbejde med psykiatrien

    Satspuljepartierne lægger op til, at børn og unge med psykiske vanskeligheder skal have hjælp tættere på dem selv i form af en fremskudt regional psykiatri. Samarbejdet mellem Region Syddanmark og headspace fremhæves som en mulig løsning, der sikrer bedre overgange og at færre unge får behov for indlæggelse. Der er fire headspaces i Region Syddanmark.

  • Frivillig rådgivning sparer samfundet for millioner

    Ved hjælp af frivillige rådgivere og få fagfolk har rådgivningsinitiativet headspace formået at hjælpe tusindvis af børn og unge. Ny analyse fra Økonomer Uden Grænser viser, at det ikke bare er godt for de unge, men også for samfundet – for hver krone, der investeres i headspace, får samfundet syv igen.

  • Forebyggelse fungerer: Ungerådgivningen headspace kan spare det offentlige for millioner

    Ny rapport, der analyserer rådgivningstilbuddet headspace, fastslår, at tidlig forebyggelse betaler sig. Især når det kommer til at fastholde unge i uddannelse, reducere ledighed og mindske udgifterne til sundhedsvæsnet. Poul Nyrup Rasmussen, der er protektor for headspace, omtaler rapporten på KL's social og sundhedspolitiske forum i dag.

  • Ny festival vil hylde ungdommen i Horsens

    Den 5. maj 2018 vil Rådhusparken i Horsens danne rammerne for en ny festival helliget Horsens’ unge, når flere foreninger sammen åbner dørene for INCLUSION Festival, der vil sætte det gode ungdomsliv på dagsordenen.

  • Børne- og socialministeren mødes med unge fra headspace

    Børne- og socialminister Mai Mercado (K) mødes den 31. maj med syv unge fra headspace, der alle har kæmpet med mental mistrivsel. Ministeren vil have indsigt i, hvilke udfordringer landets unge kæmper med, og indspark til den fremadrettede indsats på området.

  • Ny alliance vil styrke kvaliteten af den samlede sociale indsats over for anbragte

    Alt for mange nuværende og tidligere anbragte topper diverse lister for mistrivsel, og sådan har det været i alt for lang tid. Derfor har en bred vifte af organisationer stiftet ”Alliancen for anbragte børn og unge”, der vil arbejde målrettet med at give samme livsmuligheder til anbragte som til andre børn og unge.

  • Sæt de forebyggende indsatser på dagsordenen

    I ungerådgivningstilbuddet headspace Aalborg er vi årligt i kontakt med hundredvis af unge, som mistrives og har brug for nogen at tale med. Men et unikt tilbud som headspace kan kun eksisterer så længe politikerne ser os og vælger at støtte os.