Pressemeddelelse -

Førstegangskøbere presses på sælgers marked

Boligmarkedet har på mange måder slået rekord i corona-året, 2020. Det har givet sælgere overhånden, hvilket mæglere udnytter, når førstegangskøbere kigger efter drømmeboligen

Coronaepidemien har på ingen måder bremset det danske boligmarked, og allerede tilbage i oktober overhalede boligsalget i 2020 det samlede salg for hele 2019. En af årets huskøbere er Mads Brunholt, der sammen med sin kæreste faldt for et etplanshus på Nordfyn. Som førstegangskøbere ville de have nogle eksperter ind over, som kunne sørge for en sikker handel. Den beslutning skulle vise sig at være rigtig, for mægler pressede på for at få underskriften i hus, fortæller Mads Brunholt:

“Mægler bildte os ind, at det var helt normalt at indgå en købsaftale, for derefter at kigge på forbeholdene. Det troede vi selvfølgelig på, og det var så derefter, vi fik vores rådgiver ind over handlen.”

Imidlertid viste det sig, at der muligvis var en olietank begravet på grunden. Noget, som rådgiveren fra Din-Bolighandel mente, der skulle undersøges inden et køb og dermed også skrives ind i forbeholdene. Og efter mæglerens udmelding regnede Mads Brunholt ikke med, at det ville være noget problem. Men fordi olietanken ifølge tegninger lå placeret under et udhus, blev processen hurtigt mere mudret.

“Vi har heldigvis normalt et godt og gnidningsfrit forhold til mægleren, men man må aldrig glemme, at mægler altid repræsenterer sælger og sælgers interesser og de ved ofte lige præcis, hvilke knapper de skal trykke på for at få en handel i hus. Derfor er det godt at have en ekspert på ens eget hold,” fortæller Tanja Bjerggaard, der er rådgiver hos Din-Bolighandel.

Mads Brunholt tilbød sælger at dele omkostningerne til bortskaffelse af olietanken 50/50, fordi det ville løbe op med jordprøver, nedrivning af udhus og fjernelse af olietanken, men det tilbud afviste sælger blankt. De tilbød kun at dække noget af jordprøven, hvilket ifølge Mads Brunholt ville kunne medføre ham og kæresten en efterregning på omkring 100.000 kroner.

“Mægler havde løjet for os, fordi han havde fortalt, at dokumentationen for afblændingen af olietanken var i orden, men det kunne vores rådgiver jo afsløre, at den på ingen måde var. Alligevel vendte mægler tilbage og afviste vores forbehold på baggrund af, at vi allerede havde underskrevet købskontrakten, hvor det var nævnt, at der var taget hensyn til dette forbehold. Så nu brugte han det, at vi havde

underskrevet kontrakten mod os, på trods af hans udmelding fra før vi havde underskrevet,” forklarer Mads Brunholt, der var overrasket over mæglerens pludselige kovending: “Vi følte, at fordi vi var førstegangskøbere, så prøvede han at rende om hjørner med os.”

Men det fynske par ville ud af aftalen og stod fast på deres forbehold, og heldigvis fik Mads Brunholt et opkald fra en anden mægler i samme virksomhed, som nu kunne fortælle, at de gik videre med jordprøver og metaldetektortest af grunden, som senere ville vise, at olietanken var blevet fjernet på et tidligere tidspunkt. Ifølge Videncentret Bolius koster det mellem 10.000 og 17.000 kroner for opgravning og bortskaffelse af en olietank.

“Vi sparede en del udgifter til undersøgelserne af grunden, så det virkede at stå fast på vores forbehold. Derfor vil jeg fremover have en rådgiver på igen, hvis jeg skal købe. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om,” fortæller Mads Brunholt, som nu er blevet rigtig glad for sit nye hjem. Førstegangskøberen fortæller desuden, at de ved flere af de boliger, som parret kiggede på, tydeligt kunne mærke, at det var sælgers marked, men han har lært, at det kan betale sig at stå fast på sine forbehold, når de er rimelige.

Ejendomsmæglere er i dag underlagt et regelsæt, der betyder, at de ikke må give rådgivning til begge parter i en handel, hvor der kan være interessemodsætninger. Derfor skal køber selv opsøge egen rådgiver.

Emner

  • Økonomi, finans

Din-Bolighandel er en kompetent og yderst konkurrencedygtig partner i din bolighandel.

Din-Bolighandel har over 20 års erfaring indenfor ejendomshandel, skødeskrivning og tinglysning, og kender således alle facetter af en bolighandel. Vi har årligt mere end 1.500 handler og er derfor en af Danmarks mest erfarne på området.

Vi tilbyder nogle af Danmarks skarpeste priser, sammenlignet med andre aktører i branchen – uden at gå på kompromis med kvaliteten, idet vi har et yderst godt struktureret sagsbehandlingsforløb og ingen høje omkostninger til dyre lokaler.

Relateret materiale