Pressemeddelelse -

Peter Falktoft bliver vært for eSuperliga-finaleshow i Forum

Når playoffs i eSuperligaen på mandag afvikles i Forum, bliver det et af de største FIFA-events nogensinde. Og Discovery Networks Danmark kan nu afsløre, at det bliver tv-værten Peter Falktoft, der fra hovedscenen skal føre publikum og seerne sikkert igennem det storslåede event. Finalen i eSuperliga kan følges på Canal 9 og Dplay fra kl. 15:00 til 23:00.

Mandag den 17. december bliver der sat punktum for den første sæson af Danmarks nationale FIFA-turnering, eSuperligaen, med et storslået finaleshow i Forum i København. Og det bliver med den kendte radio- og tv-vært – og inkarneret FIFA-fan - Peter Falktoft i front for showet.

- Isoleret set er det et nederlag, at jeg ikke selv er med på gulvet, da jeg om nogen har lagt træningstimer nok foran skærmen. Men i det mindste får jeg lov at være med som tovholder. Det er en fager ny verden, hvor esport er lig med rockstjerner. Jeg er fan. Let’s go, siger Peter Falktoft.

Siden de tre partnere i eSuperligaen, Discovery Networks Danmark, Dreamhack og Divisionsforeningen, offentliggjorde turneringen i oktober, har eSuperligaen tiltrukket stor interesse fra ind- og udland. Og i november offentliggjorde broadcasteren solide seertal på både tv og streaming.

Og det er netop den gode modtagelse, der har fået eSuperliga-partnerne til at skalere finaleventet op til et af de største FIFA-events nogensinde.

- Showet i Forum bliver min debut til disse kæmpe esports-events som trækker fulde huse nu til dags. Det glæder jeg mig i særdeleshed til. Både professionelt til at få udvidet repertoiret, men så sandelig også som FIFA-fan. 7-9-13 får vi en atmosfære så intens, at den står mål med diverse fodboldstadions verden over, siger Peter Falktoft.

eSuperligaens har netop afsluttet et intenst og nervepirrende grundspil, hvor der virkelig blev vist FIFA i international topklasse. 16 klubber er blevet til otte, og blandt forhåndsfavoritterne står AGF, FC København, Randers FC og Brøndby stadig som de bedste bud på at vinde hele turneringen. Udover dem er de sidste pladser i playoffs besat af Lyngby, Vejle Boldklub, Silkeborg IF og FC Midtjylland.

Alt hvad der hører til et storslået esport-event
Udover FIFA i absolut verdensklasse fra de sidste otte klubber i eSuperliga Playoffs, vil tilskuere og seere også kunne glæde sig til underholdning fra musikeren og YouTube-fænomenet Bro, en showmatch mellem Citybois-stjernen Thor Farlov og rapperen Topgunn, samt selvfølgelig alt det lys, lyd og grandiositet, der hører sig til en stor finale i en esport-turnering.

Hos Discovery Networks Danmark, der sørger for at bringe eSuperligaen ud på skærmene, glæder man sig til at præsentere seere og publikum for det store finaleshow:

- Der er ingen tvivl om, at esport var nyt territorie for os, men vi var fast besluttede på, at det var noget vi som mediehus og sportsbroadcaster måtte udforske. Derfor er vi enormt stolte over, at eSuperligaen er blevet taget så godt imod, og glæder os til at runde første sæson af med et brag i Forum, siger nordisk sportsdirektør hos Discovery Networks Danmark Anders Antonsen, og fortsætter:

- Vi stiller med et sædvanligt skarpt hold af eksperter, en veloplagt vært i Peter Falktoft og med Dreamhacks store erfaring i at afvikle massive esports-events, tør vi godt garantere, at det bliver noget man ikke vil gå glip af, afslutter Anders Antonsen.

Playoffs i eSuperligaen kan følges på Canal 9 og streamingtjenesten Dplay den 17. december fra kl. 15:00 til 23:00. På Dplay kan man følge alle kampe i kvart- og semifinaler på flere forskellige streams, før Grand Final bliver spillet kl. ca. klokken 21:00. De otte klubber i Playoffs deler en rekordstor præmiesum på 365.000 kroner imellem sig.

Læs mere om eSuperligaen på esuperliga.dk

Emner

  • Sport

Kategorier

  • canal9
  • dplay

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.

Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kontakt

Relateret materiale

  • Største FIFA-event nogensinde på dansk jord: eSuperliga Playoffs spilles i Forum

    Den første sæson af eSuperligaen, har indtil videre været en stor succes. Befolkningen har taget den nye turnering til sig i en sådan grad, at finalestævnet nu rykkes til Forum i København, der kommer til at danne rammerne om et af de største FIFA-events nogensinde. Her skal der 17. december findes den første vinder af eSuperligaen ved et storslået finaleshow, der også vises på Dplay og Canal 9.

  • Høje forventninger fra eksperterne: eSuperligaen bliver nervepirrende

    Danmark er i den absolutte verdenstop når det kommer til FIFA, og derfor er niveauet også tårnhøjt, når første runde af eSuperligaen fløjtes i gang mandag den 5. november. Her skal ligaens vel nok største stjerne, August ”Agge” Rosenmeier fra FC København, i aktion fra start. Men man kan også følge andre spændende opgør med blandt andre Brøndby, Vejle og Randers FC på DPlay og Canal 9 fra kl. 17.

  • Danmarks bedste fodboldklubber skal dyste i esport: Byd velkommen til eSuperliga

    Dreamhack og Superligaen går nu sammen om at lave Danmarks første eSuperliga, der skydes i gang allerede i efteråret. Her kridter streamingtjenesten Dplay og Canal 9 banen op til den nye liga, hvor Superliga-klubberne stiller med deres eget professionelle FIFA-hold. Alle kæmper om sejren og den største præmiepulje nogensinde i en dansk FIFA-turnering.

  • Vanvittig finale i Forum: Brøndby IF vinder eSuperligaen

    Brøndby IF kan som de første nogensinde kalde sig eSuperliga-mestre. Det står klart efter en hæsblæsende og tæt finale i Forum, hvor Vejle Boldklub måtte se sig slået af Frederik "Fredberg" Søndergård Fredberg og Daniel "Dingo" Klink Nørremark Kristensen fra Brøndby IF, til et af de største FIFA-events nogensinde. Dermed løber Brøndby IF med førstepræmien på 150.000 kr.

  • Mere dansk FIFA i international topklasse: eSuperligaen vender tilbage

    ​I december 2018 kunne Brøndby eSport tage titlen som de første vindere af eSuperligaen nogensinde. Nu vender Danmarks største FIFA-turnering tilbage til Dplay og Canal 9, når Discovery Networks Danmark, DreamHack og Divisionsforeningen den 26. februar lancerer 2. sæson af eSuperligaen.

  • FIFA i verdensklasse: eSuperliga Sæson 2 Finals bliver spillet i KB Hallen

    Efter sidste sæsons brag af et finaleevent i Forum er eSuperliga Sæson 2 Finals klar til at blive spillet foran tusindvis af tilskuere. Denne gang bliver det KB Hallen, der lægger gulv til det arrangementet onsdag den 17. april. Her vil Danmarks stærkeste FIFA-spillere dyste om at vinde 2. sæson af eSuperligaen og førstepræmien på 180.000 kroner. eSuperliga Finals kan også ses på dplay og Canal 9.

  • eSuperliga update: Playoffs

    eSuperligaens grundspil er overstået, og vi kan nu se frem til det, alle klubberne har kæmpet om: Det storslåede playoff-event i Forum mandag den 17. december. Grundspillet viste, at den danske FIFA-scene holder international topklasse, og spillerne har i den grad leveret spændende kampe, imponerende spil og tonsvis af scoringer af ypperste kaliber.